Et studieorienteret praktikforløb er den bedste måde at omsætte teoretisk viden til praktisk erfaring. I dag står praktikforløbet dog over for grundlæggende problemer, der bunder i manglende anerkendelse af forløbets formål og betydning.
I efterårssemesteret 2014 var jeg en del af en arbejdsgruppe bestående af Studienævnet, studieledelsen og studievejledningen, der tog det studieorienterede praktikforløb op til overvejelse. I fagrådet vil vi fortsat kæmpe for at udbedre de indlysende fejl og mangler, der præger den nuværende ordning. Fejl og mangler, der får større betydning i kølvandet på studiefremdriftsreformen.
Praktikkens fremtidige vigtighed
Studiefremdriftsreformen understreger, at det at læse på universitetet er et fuldtidsjob. Det forventes, at vi kommer ud på normeret tid. Reformen medfører, at den studieorienterede praktik får øget betydning for, at Københavns Universitet fremover kan skabe kvalificerede kandidater til arbejdsmarkedet. Det er der to årsager til.
Den ene er, at praktikken kan give den studerende mulighed for at opnå en afgørende forståelse af koblingen mellem den teoretiske akademiske lære og det virkelige arbejdsmarked.
Den anden er, at kommende studerende i langt ringere grad har mulighed for at opnå den indsigt i arbejdsmarkedet, som jeg selv og mine medstuderende har fået gennem studiejobs. Derfor må denne indsigt komme fra eksempelvis et studieorienteret praktikforløb.
Akilleshælen
Jeg er stolt over at gå på et studie, hvor man anerkender det læringspotentiale, der er i et studieorienteret praktikforløb. En anerkendelse, der kommer til udtryk ved, at kandidatuddannelsen på Statskundskab giver mulighed for et fuldt meriteret praktikforløb. Et tilbud, der ikke gælder for alle uddannelser.
Jeg vil dog langt fra påstå, at praktikken i dag fungerer perfekt. Særligt Studiefremdriftsreformen bidrog til rækken af udfordringer, som skal håndteres. Der skal med andre ord en ordentlig saltvandsindsprøjtning til for at sikre, at både studerende, Institut og arbejdsmarked anerkender og værdsætter den værdi og funktion, som et succesfuldt praktikforløb har for den enkelte studerende. Når der er mulighed for at tage et helt semesters praktikforløb svarende til en fjerdedel af kandidatuddannelsen, skal kvaliteten også afspejle dette.
Det såkaldte studieorienterede praktikforløb opnår på nuværende tidspunkt for sjældent en stærk og relevant forbindelse til studiet. Hvis praktikken skal være en del af studiet, skal den have et skarpt fokus på det studieorienterede element. Jeg anerkender, at den studerende i dag kan havne i en situation, hvor hverdagen i praktikken primært handler om at brygge kaffe og scanne dokumenter. Modsat har jeg også en stærk fornemmelse af, at mange finder deres praktikforløb så interessant, at de selv i ulønnet praktik arbejder omtrent 70 timer om ugen.
I begge situationer bliver den praktikrapport, man skal udarbejde i forbindelse med praktiktiden, en udfordring snarere end en integreret del af praktikforløbet. Praktikrapporten kommer til at udgøre et overvejende utilfredsstillende element, hvilket beskæmmer det studieorienterede praktikforløbs brugbarhed og formål.
Derudover har praktikforløbet haft tendens til at forsinke den studerende i sit studie, hvilket ikke har hjulpet på den manglende anerkendelse af praktikkens betydning blandt nogle af universitetets ansatte.
Krav til arbejdsmarked og universitet
Arbejdsmarkedet må anerkende, at et praktikforløb ikke er det samme som ekstra arbejdskraft. Et praktikforløb er en læringsproces for den studerende, og derfor skal der stilles eksplicitte krav til, at den studerende kan arbejde på sin akademiske opgave i slutningen af forløbet.
Samtidig skal det anerkendes fra universitets side, at et praktikforløb også handler om at opnå indsigt i arbejdsmarkedet. Ledelsen har allerede nu forholdt sig til mange af ovenstående mangler og er som nævnt gået i tæt samarbejde med studienævnet og fagrådet for at sikre kvalitetsændringer.
Der vil derfor i fremtiden være tale om en porteføljeeksamen, hvor selve den akademiske opgave skal have et mindre omfang på henholdsvis 10 og 15 sider for 15 og 30 ECTS. Derudover bliver en del af eksamen et projekt, der afleveres på selve praktikstedet. Dette skal skabe den nødvendige forbindelse mellem på den ene side det akademiske og på den anden side det praktiske læringspotentiale på selve praktikstedet.
Derfor skal praktikken anerkendes
At læse og blive klogere og styrke sine personlige og faglige kompetencer handler om mere end blot kritisk og teoretisk sans. Det handler i sidste ende om at blive klar til livet på et benhårdt, konkurrencepræget arbejdsmarked. Her står der ikke 150 energiske tutorer til at tage imod én med et kram, ligesom der ikke eksisterer stamhold, man kan læne sig op ad. Og der er ikke mulighed for genindlevering, hvis man misforstår Hegel.
Man lærer ikke at cykle ved at læse om teknikken bag, men derimod ved at sætte sig op på cyklen og lære af de erfaringer, man gør sig hen ad vejen. Det er derfor, at kvalificeret erhvervssamarbejde er altafgørende for, at vi studerende forberedes optimalt til mødet med arbejdslivet.
”Man lærer ikke at cykle ved at læse om teknikken bag, men derimod ved at sætte sig op på cyklen og lære af de erfaringer, man gør sig hen ad vejen” – Julie Sand Motzfeldt
Studiefremdriftsreformens ønske om, at vi ikke inddrager os selv i tids- og energikrævende studiejobs, betyder, at relationen til arbejdsmarkedet må komme andetsteds fra. Derfor ser jeg nu ikke blot praktik som en unik mulighed, men snarere som et nødvendigt og essentielt tilbud for de næste generationer af studerende – også bachelorstuderende. Med denne nye og mere aktive rolle er det så meget desto vigtigere, at forløbet opprioriteres og kvalitetssikres. Det vil i sidste ende være i alles interesse.