Med regeringens nye udspil står mange kandidatuddannelser til at blive forkortet. Bliv her klogere på, hvad det har af konsekvenser for kandidaten på statskundskab – og for de studerendes mulighed for at komme i praktikforløb.
af Thea Skjærbæk Pedersen
Hashtagget #uddpol har siden mandag morgen trendet på Twitter – universitetsverden er igen i politisk fokus.
På baggrund af Reformkommissionens anbefaling fra foråret 2022 om ”en grundlæggende nytænkning af strukturen for kandidatuddannelserne i Danmark”, foreslår regeringen, at halvdelen af alle universitetsstuderende i fremtiden får en kandidatgrad på blot et enkelt år. Det gør de i deres nye reformudspil “Danmark kan mere III”. Til gengæld kan disse studerende forvente 15 timers ugentlig undervisning og vejledning. Ingen fra regeringen har endnu ville pege på, hvilke konkrete kandidatuddannelser der skal forkortes. Men de nævner, at det især vil være på humanistiske og samfundsvidenskabelige fag – hvilket har fremprovokeret reaktioner og dannet koldsved på gangene på Center for Sundhed og Samfund.
Blandt de bekymrede på CSS finder man praktikkoordinator på Institut for Statskundskab, Martin Marcussen, som tirsdag morgen kom med et opråb på facebookgruppen ‘Statskundskab på Københavns Universitet’. Her skrev han: “Jeg frygter, at regeringen er ved at sætte noget vigtigt over styr [reg. med reformen]”. Med Andre Ord har taget fat i Marcussen for at få en uddybning af hans kritik af regeringens reformudspil – for hvad sætter udspillet egentlig på spil for os studerende? Mere vejledning og flere undervisningstimer lyder da ikke helt galt.
“Det vigtige, der er på spil her, er praktikprojektet”. Helt usædvanligt er der en bred enighed blandt underviserne og ledelsen på SAMF og Institut for Statskundskab: man kan ikke få det hele på den halve tid.
Under mit første praktikforløb var jeg skoletræt, og det var min måde at blive på kandidaten”
Sebastian Boelskov Meyer, kandidatstuderende
Regeringen ønsker, at uddannelsen kommer tættere på arbejdsmarkedet, men Marcussen mener allerede, at det findes på kandidaten i statskundskab: “Via praktikprojektet er der skabt et perfekt match mellem arbejdsmarkedet og universitetsuddannelsen”. Han nævner bl.a. også, at studerende fra hele landet med en relevant bachelor tager til Institut for Statskundskab på Københavns Universitet for overbygningen – og det er netop for at få relevant erfaring, kontakt med arbejdsmarkedet og skabe et netværk, som skal vise sig dannende for deres fremtidige arbejdsliv og akademiske interesse: “studerende [reg. på praktikforløb] henter ofte data til specialet og netværker. Praktik skaber tydeligt større motivation for at arbejde 40 timer”. Men det er ikke kun med karrieren og produktiviteten in mente, at praktikforløbet fremhæves som en god del af kandidaten, da den også ofte “fungerer som friskt pust for de studerende, som ellers har været under uddannelse i 21 år”.
Sebastian Boelskov Meyer, kandidatstuderende på statskundskab, har selv været i to praktikforløb i løbet af sin kandidat – først på Genstart på DR og dernæst på Den Kgl. Danske ambassade i Berlin. Ifølge Meyer har praktikforløbet både tidsmæssigt og værdimæssigt fyldt meget på sit kandidatforløb: “Udover at give et indblik i, hvordan arbejdslivet som statskundskaber kan være, har mine praktikforløb hjulpet mig til at blive på studiet. Under mit første praktikforløb var jeg skoletræt, og det var min måde at blive på kandidaten”.
Antal studerende i praktikforløb på Kandidaten i Statskundskab (i perioden 2019-2022, data: praktikkoordinationen på Institut for Statskundskab KU)
Efterår 2022: 82
Forår 2022: 158
Efterår 2021: 110
Forår 2021: 158
Efterår 2020: 84
Forår 2020: 147
Efterår 2019: 68
Forår 2019: 142
Den uofficielle erhvervskandidat
Da jeg snakker med Marcussen, spørger jeg ham, hvorvidt denne kobling mellem teori og praksis ikke netop er dét, som regeringen ønsker med erhvervskandidaterne, hvor de studerende arbejder 25 timer ved siden af studiet, men har længere tid til at gennemføre kandidaten (se faktaboks). Til det svarer han, at der allerede eksisterer mange uofficielle erhvervskandidatstuderende på statskundskab: “Mange [reg. statskundskabere] har allerede et studierelevant arbejde ved siden af deres studie. Her på instituttet starter mange endda også tidligt på bacheloren med at finde et job, ofte 10-15 timer om ugen, da arbejdsmarkedet også er tilrettelagt sådan”. Men den store forskel er, at 25 timer om ugen er “mange timer, når man også skal være tilgængelig på et studie, fx når vejledning skal planlægges”. Marcussen siger, at det handler om “at finde den fine linje”, hvor man som studerende godt kan være til stede på instituttet, men samtidig også have mulighed for at engagere sig i et relevant studiejob, hvis man har lyst til det.
Snakken falder hurtigt over på fremdriftsreformen, som Marcussen mener, har skabt stress og dårlige forhold for de studerende. Hvis man afskaffer den, så opstår den kombination, som regeringen præcis ønsker – nemlig, at de studerende kan tilrettelægge deres studieliv, så de studerende selv kan kombinere erfaring fra arbejdsmarkedet og studierne. “Man lærer hver dag”, siger han, og tilføjer i den forbindelse, at studiemiljøet og frivillighed i diverse foreninger også er en del af blive dygtig og udvikle erhvervskompetencer som fx projektledelse og koordinering. Det er kompetencer, som ministeriet ikke kan styre ved reformer: “Arbejdsmarkedet efterspørger hele mennesker”. En kritik lignende Marcussen kan findes hos både Dansk Erhverv og Djøf, som i mandagens Politiken udtalte, at de frygter, den komprimerede uddannelse faktisk vil skabe en større afstand til arbejdsmarkedet, da det vil være vanskeligt at få tid til studiejob og praktikforløb, når det hele skal nås på den halve tid.
Da Marcussen nævner erhvervskompetencer spørger jeg ham til, om der ikke er et problem, når 39% af de samfundsfaglige dimittender har svaret i Studiemiljøundersøgelsen 2021, at de oplevede overgangen til arbejdsmarkedet som svær. “Det er alvorlige tal for os”, siger han og fremhæver, at en løsning er at skabe a sense of purpose. Det gælder både for instituttet: “vi skal vide, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det”. Og det gælder for de studerende: “de skal have en klar fornemmelsen af, at studiet giver mening – på det snævre såvel som det bredere niveau”. Men det kan man ifølge Marcussen bl.a. gøre ved at forbedre kompetencerne via praktikprojektet samt skabe rammerne for det virkelighedsnære – ikke ved at forkorte uddannelsen.
Fakta: Studiemiljøundersøgelse 2021 (nyuddannede dimittender i beskæftigelse, n = 14.522, UFM.dk)
- 42 pct. af de nyuddannede kandidater (på tværs af alle fakulteter) oplever overgangen til arbejdsmarkedet som svær. Heraf oplever:
- 24 pct., at overgangen til arbejdsmarkedet er svær, fordi de ikke bruger det, de har lært på deres uddannelse.
- 22 pct., at overgangen til arbejdsmarkedet er svær, fordi de mangler kompetencer.
- 35 pct., at overgangen er svær, fordi det er svært at forklare arbejdsgivere, hvad de kan.
29 reformer på 20 år
“Vi har ikke en gang set de fulde konsekvenser af udflytningsaftalen og nu skal vi fuldstændig omlægge strukturen på universiteterne. Vi har brug for ro”. Sådan skrev Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, på Twitter som en reaktion på reformudspillet. Og som Lindmann skriver, er ro ikke noget, som man kan sige har karakteriseret universiteterne de seneste år. De er i udvikling og har været det de seneste 20 år – godt hjulpet på vej af reformer. Faktisk har er der siden 2003 gennemført 29 reformer på universitetsområdet, hvoraf nogle af de mest omtalte tæller SU- og fremdriftsreform (2013), Uddannelsesloftet (2016-2020) og udflytning af uddannelsespladser (2022) – og nu et forslag om en omlægning af kandidatuddannelsen. Dekan for Det Samfundsfaglige Fakultet, Mikkel Vedby, skrev i sin kronik ‘Sæt kurs mod det eksperimenterende universitet’ i juli 2022, at “uddannelsernes kvalitet er blevet markant øget de seneste 20 år”, men der samtidig er lavet flere regler og stillet flere krav til de studerende. I samme kronik fremhæver Vedby vigtigheden ved fleksibilitet, og at de studerende kan få lov til selv at eksperimentere med at sammensætte fag til uddannelser, der er relevante for dem og samfundet. Han skriver: “Det kræver, at Forskningsministeriet [reg. Uddannelse- og Forskningsministeriet] sætter universiteterne fri til at eksperimentere med nye måder at undervise på og strukturere uddannelserne”.
Dette forslag til en 30. reform på 20 år ligger ifølge mange op til en lavere grad af fleksibilitet, og rammer særligt studier som ifølge Marcussen i forvejen er udskældt i samfundet. “Selvom statskundskab er en billig produktion af dygtige kandidater, så er vi et udskældt studie”, hvilket ifølge Marcussen kan skyldes, at universiteterne er politiserede: “Først er det en udbredt idé blandt politikerne – på tværs af højre-venstre-skalaen -, at STEM-uddannelserne skaber produktion, eksport og innovation”. Marcussen forklarer mig, at statskundskabernes – og andre djøf’eres – rolle er, at finde løsninger på, hvordan man så udnytter den produktion, som produceres. Her oplever Marcussen dog, at det er svært at fremhæve i politiske forhandlinger. Især i en tid hvor politiske temaer som land/by og produktionsdanmark/forvaltningsdanmark fylder meget i debatten – og for partierne.
Fakta: Forstå det nye reformudspil
Etårig kandidat
- Regeringen vil indføre en ny etårig kandidat, der skal “gøre det lettere for de studerende at komme ind på arbejdsmarkedet, så snart de er færdiguddannede”.
- Den vil bestå af mindst 15 timers undervisning og vejledning om ugen og skal udgøre 75 ECTS-point.
- Målet er, at 35 procent af kandidaterne bliver etårige. Vil især blive oprettet inden for humaniora og samfundsvidenskab.
- Hvilke kandidater, der skal være 1-årige, vil et nyt Reformudvalg med deltagelse af bl.a. universiteter, erhvervsliv, studerende og ministerier få opgaven at se på.
Erhvervskandidat
- Regeringen vil udvide erhvervskandidatordningen til at gælde alle uddannelser, så studerende kan tage en kandidat og arbejde mindst 25 timer om ugen ved siden af studiet. Læs mere om den eksisterende erhvervskandidatuddannelse i statskundskab her.
- Erhvervskandidaten er planlagt over to eller fire år. 75 eller 120 ECTS.
- Målet er, at 15 procent af kandidaterne er erhvervskandidater.
Toårig kandidat
- De toårige kandidatuddannelser målrettes studerende, der skal forske eller arbejde i mere specialiserede jobfunktioner.
- Vil især fortsætte på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder.
- Cirka 50 procent af kandidaterne vil fortsat være toårige. 120 ECTS.
Besværligere for de studerende
Afsluttende stiller jeg Marcussen det hypotetiske spørgsmål, om kommende kandidater i statskundskab skal undvære muligheden for praktik, hvis regeringen får udspillet igennem. Til det svarer han, at mange ender nok med at tage orlov mellem en deres bachelor og kandidat og så tage i praktik: “Det [reg. kompetencer som kommer af praktikforløbet] bliver stadig efterspurgt på arbejdsmarkedet, det bliver bare mere besværligt for de studerende”. Men hvad er konsekvenserne så? Marcussen peger på, at det er ekstraaktiviteterne, såsom foreningslivet, som bliver presset ud. “Reformen går ud over de studerende – og studiemiljøet”.
I en tid, hvor alle odds’er om, hvornår folketingsvalget bliver udskrevet, virker det dog usandsynligt, at forhandlingerne om en ny struktur for kandidatuddannelserne skulle foregå på denne side af et valg. Men det bliver interessant at følge, hvorvidt der findes et nyt politisk flertal efter valget, som sørger for, at universiteterne kan se frem til deres 30. reform på 20 år.
Har du en holdning til, hvorvidt kandidaten på statskundskab skal være 1-årig? Eller er du måske indskrevet på erhvervskandidaten? Så hører vi meget gerne fra dig! Skriv til os på redaktion@medandreord.dk