”Staten er ikke altid bedst til at løse problemerne”

Efter sigende kan Danmark både blæse og have mel i munden, hvis bare vi bliver bedre til at understøtte iværksættere. Men er vi gode nok til at løfte den opgave på Institut for Statskundskab? MED ANDRE ORD taler om market opportunities med en afhopper.

Er iværksætter-hypen gået hen over hovedet på Institut for Statskundskab? Mens SCIENCE, SUND og CBS understøtter studerende, der vil gøre idéer til virkelighed, sidder vi stadig og diskuterer, om det er aktøren eller strukturen, der er problemet. Anne Bach Stensgaard, tidligere studerende på Institut for Statskundskab, har taget konsekvensen af denne stilstand. Hun har foretaget det forbudte skifte til CBS, nærmere bestemt til kandidatuddannelsen i Organizational Innovation & Entrepreneurship. Anne indrømmer endda over for mig, at hun ofte præsenterer sig som statskundskabsstuderende, selvom hun har skiftet CSS ud med CBS. På trods af identitetskrisen er hun enormt glad for sin nye uddannelse – begejstringen lyser ud af øjnene på hende, når hun taler om sit igangværende projekt med at få folk til at gå i bæredygtigt tøj.

”Hvis jeg skulle løse den problemstilling udelukkende med min statskundskabsværktøjskasse, så aner jeg ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. På Institut for Statskundskab synes man nok ofte, at staten skal løse problemerne, og det er jo ikke så mærkeligt. Men jeg tror egentlig ikke, at staten altid er den bedste til at løse problemer som dette.”

Om begrebet iværksætteren siger hun:

”En iværksætter er ikke nødvendigvis den, som kommer på en genial idé. Iværksætteren er derimod den, som kan tage idéen og gøre den til virkelighed. Iværksætteri handler enormt meget om action og om at turde løbe en risiko.”

Socialt ansvarlig profit
Der er dog også kapitalistiske slanger i CBS’ iværksætterparadis. Ifølge Anne kan man godt blive lidt mæt af smarte vendinger som value-chains og market opportunities.

”Jeg har det svært med ideen om, at iværksættere alene handler efter forbrugerens problemer og ikke efter samfundets problemer. De to ting kan sagtens overlappe, men på CBS risikerer man nogle gange at opfinde behov og problemer hos forbrugeren i stedet for at se problemstillingerne i et større perspektiv.”

Anne mener dog sagtens, at man kan forene social ansvarlighed og sorte tal på bundlinjen. Hvis man for eksempel forsøger at løse de problemer, som tekstilindustrien skaber, er det hendes overbevisning, at der er mere at hente ved at forsøge at ændre kundernes præferencer end ved at lave reaktiv statslig regulering.

Forretningsforståelse – et fyord?
. Anne ved det. Og du ved det måske. Men ved ledelsen egentlig, at det private erhvervsliv efterspørger cand.scient.pol.er med indsigt, i hvordan en virksomhed fungerer? Anne har i hvert fald svært ved at se, hvor Institut for Statskundskab understøtter iværksætteri og forretningsforståelse. Hvis vi taler om det private i undervisningssammenhænge, er det ofte en abstrakt kategori uden indhold. Anne fortæller mig om en oplevelse, som var skelsættende for hendes skifte til CBS.

”Til et debatmøde om kandidatuddannelsen i statskundskab understregede Lars Bo Kaspersen, at cand.scient.pol.er skal tage jobs i det private erhvervsliv. Og jeg spurgte ham så, om man kunne forestille sig, at de også skabte deres egne jobs. Til det svarede han, at de studerende, som går på statskundskab, ikke er den slags mennesker, som er interesserede i iværksætteri. Den slags mennesker skulle man ifølge ham til CBS for at finde.”

Man skal dog ikke lede længe for at finde indikatorer på drivkraft hos de studerende på Institut for Statskundskab. Mangfoldigheden af foreninger og iveren efter at deltage i studiemiljøet vidner i al fald om et vist mål af skabertrang. Anne siger med et smil, at det jo ikke er sådan, at statskundskabsstuderende bare forholdet sig passivt og venter på at komme ud i et passivt job. Potentialet for iværksætteri med samfundssind er helt klart til stede på Institut for Statskundskab, men spørgsmålet er, om man fra ledelsens side er villig til at kultivere det?

Borgere og kunder er de samme mennesker
Hvad skal en statskundskaber egentlig kunne? Der er ingen tvivl om, at Instituttets uddannelser i deres nuværende form giver de studerende unikke indsigter og kvaliteter, som man ikke nødvendigvis finder på CBS. Verden kan heller ikke udelukkende bestå af iværksættere og entreprenante sjæle, og den danske centraladministration er ikke en start-up. Og vil man virkelig lære at starte sin egen virksomhed, kan man jo gøre som Anne og skifte spor. Hun peger dog på, at der kan være god fornuft i at udbyde uddannelser på Institut for Statskundskab, som gør studerende i stand til både at forstå komplekse samfundsmæssige problemstillinger og producere reelle løsninger på disse. Hos ledelsen lader der da også til at eksistere en bevidsthed om, at entreprenante cand.scient.pol.er er en efterspurgt vare på arbejdsmarkedet. Studieleder Anders Berg-Sørensen, som i øjeblikket arbejder på at ændre bachelor- og kandidatuddannelserne på Institut for Statskundskab, skriver i en mail:

”I mine tanker om en studieordningsreform indgår innovation og iværksætteri som dele af, hvordan kandidatuddannelsen og kandidaters arbejdsmarkedsparathed kan styrkes.”

Skal arbejdsmarkedsparatheden styrkes i retning af det private, er der ifølge Anne meget at vinde ved at give statskundskabere viden om verden set med virksomhedernes øjne.

”Der er jo et helt vokabularium, som vi ikke har på Statskundskab. Og hvis ikke man har en grundlæggende forståelse og respekt for virksomhederne, kan det blive vanskeligt at arbejde i dem eller samarbejde med dem. Derfor kan ledelsen på Institut for Statskundskab jo overveje at oprette et lille fag, hvor man lærer, hvordan verden ser ud fra det andet perspektiv.”

Historisk har statskundskaberen beskæftiget sig med borgeren, og CBS’eren har beskæftiget sig med kunden. Imidlertid flyder det offentlige og private efterhånden mere og mere sammen. I en sådan situation kan der være klare gevinster at hente ved at erkende, at borgere og kunder i sidste ende er de samme mennesker. At den historiske skelnen ikke længere holder vand. En sådan erkendelse vil givetvis ændre statskundskaberens tilgang til løsningen af sociale problemer – og i samme omgang orientere statskundskaberen mere mod det private erhvervsliv.

Næste artikel

Digitalisering med hovedet under armen