»Staten er ikke altid bedst til at løse problemerne«

»Staten er ikke altid bedst til at løse problemerne«

Efter sigende kan Danmark både blæse og have mel i munden, hvis bare vi bliver bedre til at understøtte iværksættere. Men er vi gode nok til at løfte den opgave på Institut for Statskundskab? MED ANDRE ORD taler om market opportunities med en afhopper.

Er iværksætter-hypen gået hen over hovedet på Institut for Statskundskab? Mens SCIENCE, SUND og CBS understøtter studerende, der vil gøre idéer til virkelighed, diskuterer vi stadig, om det er aktøren eller strukturen, der er problemet. Anne Bach Stensgaard har foretaget det forbudte skifte fra Statskundskab til CBS, nærmere bestemt til kandidatuddannelsen i Organizational Innovation & Entrepreneurship. Anne Stensgaard fortæller, at hun ofte præsenterer sig som statskundskabsstuderende, selvom hun for længst har skiftet CSS ud med CBS. På trods af identitetskrisen er hun enormt glad for sin nye uddannelse – begejstringen lyser ud af øjnene på hende, når hun taler om sit igangværende projekt med at få folk til at gå i bæredygtigt tøj.

»Hvis jeg skulle løse den problemstilling (red: at få forbrugere til at købe mere bæredygtigt tøj) udelukkende med min statskundskabsværktøjskasse, så aner jeg ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. På Institut for Statskundskab synes man nok ofte, at staten skal løse problemerne, og det er jo ikke så mærkeligt. Men jeg tror egentlig ikke, at staten altid er den bedste til at løse problemer som dette.«

Om begrebet ‘iværksætter’ siger hun:

»En iværksætter er ikke nødvendigvis den, som kommer på en genial idé. Iværksætteren er derimod den, som kan tage idéen og gøre den til virkelighed. Iværksætteri handler enormt meget om action og om at turde løbe en risiko.«

Socialt ansvarlig profit

Men der er kapitalistiske slanger i CBS’ iværksætterparadis. Ifølge Anne Stensgaard kan man godt blive lidt mæt af smarte vendinger som value-chains og market opportunities.

»Jeg har det svært med ideen om, at iværksættere alene handler efter forbrugerens og ikke samfundets problemer. De to ting kan sagtens overlappe, men på CBS risikerer man nogle gange at opfinde behov og problemer hos forbrugeren i stedet for at se problemstillingerne i et større perspektiv,« siger hun.

Anne Stengaard mener dog, at man sagtens kan forene social ansvarlighed og sorte tal på bundlinjen. Hvis man for eksempel forsøger at løse de problemer, som tekstilindustrien skaber, er det hendes overbevisning, at der er mere at hente ved at forsøge at ændre kundernes præferencer end ved at lave reaktiv statslig regulering.

Forretningsforståelse – et fyord?

Anne Stensgaard ved det. Måske ved du det. Men ved ledelsen, at det private erhvervsliv efterspørger cand.scient.pol.er med indsigt, i hvordan en virksomhed fungerer? Anne Stensgaard har svært ved at se, hvor Institut for Statskundskab understøtter iværksætteri og forretningsforståelse. Hvis vi taler om det private i undervisningssammenhænge, er det ofte en abstrakt kategori uden indhold, mener hun. Anne Stensgaard fortæller om en oplevelse, som var skelsættende for skiftet til CBS.

»Til et møde om kandidatuddannelsen i statskundskab understregede Lars Bo Kaspersen, at cand.scient.pol.er skal tage jobs i det private erhvervsliv. Og jeg spurgte ham så, om man kunne forestille sig, at de også skabte deres egne jobs. Til det svarede han, at de studerende, som går på statskundskab, ikke er den slags mennesker, som er interesserede i iværksætteri. Den slags mennesker skulle man ifølge ham til CBS for at finde.«

Men mangfoldigheden af studenterforeninger og den store tilslutning til studiemiljøet vidner om en skabertrang hos de statskundskabsstuderende. Anne Stensgaard fortæller, at det jo ikke er sådan, at statskundskabsstuderende bare forholder sig passivt og venter på at komme ud i et passivt job. Potentialet for iværksætteri med samfundssind er helt klart til stede på Institut for Statskundskab, men hun sætter spørgsmålstegn ved, om man fra ledelsens side er villig til at kultivere det?

Borgere og kunder er de samme mennesker

Anne Stensgaard peger på, at der kan være god fornuft i at udbyde uddannelser på Institut for Statskundskab, som gør studerende i stand til både at forstå komplekse samfundsmæssige problemstillinger og producere reelle løsninger på disse. Studieleder Anders Berg-Sørensen, som arbejder på at ændre bachelor- og kandidatuddannelserne på Institut for Statskundskab, skriver i en mail:

»I mine tanker om en studieordningsreform indgår innovation og iværksætteri som dele af, hvordan kandidatuddannelsen og kandidaters arbejdsmarkedsparathed kan styrkes.«

Der er altså en bevidsthed om, at entreprenante cand.scient.pol.er er en efterspurgt vare på arbejdsmarkedet, men det efterlader spørgsmålet om hvad en statskundskaber egentlig skal kunne ubesvaret. I deres nuværende form giver instituttets uddannelser de studerende unikke indsigter og kvaliteter, som man ikke nødvendigvis finder på CBS. Verden kan heller ikke udelukkende bestå af iværksættere og entreprenante sjæle, og den danske centraladministration er ikke en start-up.

Hvis arbejdsmarkedsparatheden skal styrkes i retning af det private, er der ifølge Anne Stensgaard meget at vinde ved at give statskundskabere viden om verden set med virksomhedernes øjne.

»Der er jo et helt vokabularium, som vi ikke har på Statskundskab. Og hvis ikke man har en grundlæggende forståelse og respekt for virksomhederne, kan det blive vanskeligt at arbejde i dem eller samarbejde med dem. Derfor kan ledelsen på Institut for Statskundskab jo overveje at oprette et lille fag, hvor man lærer, hvordan verden ser ud fra det andet perspektiv.«

Historisk har statskundskaberen beskæftiget sig med borgeren, og CBS’eren har beskæftiget sig med kunden. Imidlertid flyder det offentlige og private efterhånden mere og mere sammen og borgeren og kunden er i sidste ende de samme mennesker. En sådan erkendelse vil givetvis ændre statskundskaberens tilgang til løsningen af sociale problemer – og i samme omgang orientere statskundskaberen mere mod det private erhvervsliv.

Digitalisering med hovedet under armen

Næste artikel

Digitalisering med hovedet under armen

Digitaliseringen bæres frem af en ideologi, der dikterer, at vi konstant skal arbejde med computeren, men OneNote, Wikipedia og PowerPoint gør os hverken klogere eller mere innovative. MED ANDRE ORD har mødt lektor Jesper Balslev, der efterlyser en kritisk evaluering af digitale tiltag.