Digitaliseringen bæres frem af en ideologi, der dikterer, at vi konstant skal arbejde med computeren, men OneNote, Wikipedia og PowerPoint gør os hverken klogere eller mere innovative. MED ANDRE ORD har mødt lektor Jesper Balslev, der efterlyser en kritisk evaluering af digitale tiltag.
Digital læringsteknologi har ikke levet op til forventningerne, og eleverne bliver ikke bedre til læsning eller matematik af at bruge computere. Tværtimod tyder undersøgelse på, at jo mere computere inddrages i undervisningen, desto dårligere klarer eleverne sig i PISA-tests. Sådan lyder konklusionen fra en OECD-rapport, der evaluerer digitaliseringen af skolesystemet.
Man kan ikke nødvendigvis tage resultaterne af en tværnational undersøgelse af folkeskoler og derudfra slå fast, at det samme gør sig gældende på Institut for Statskundskab. Dog kan vi, for et øjeblik, sætte telefonen på flight mode og tænke os om, før vi brainstormer i Google Docs. Var det egentlig Wikipedia og PowerPoint, der lærte dig at forstå Thomas Hobbes? Eller var det en tålmodig PTI-instruktor og en snak med læsegruppen, der fik naturtilstanden og Leviathan printet ind på hjernebarken?
Affortryllelsen af det digitale
Jesper Balslev er lektor på KEA og skriver ph.d. på RUC om sammenhængen mellem digitalisering og læring. I arbejdet med sin ph.d. har han gjort sig observationer om, hvordan vi taler om digitalisering her i et af verdens mest digitaliserede lande. Centralt står konklusionen, at digital teknologi fremstilles som en one-size-fits-all-løsning, når snakken falder på digitale løsninger og implementeringen af disse.
»Der er en forestilling om, at det digitale skaber forudsætningerne for, at folk bliver innovative. Men det er da lidt mærkeligt, at man ikke differentierer og bare antager, at en iPad virker lige så godt i vuggestuen, som på pensionister der skal lære at spille guitar. Det er næsten umuligt at lave programmer, som inviterer til tænkning på et højere abstraktionsniveau, mens læring på lavere taksonomiske niveauer omvendt bedre kan understøttes digitalt,« siger Jesper Balslev.
Computerprogrammer kan kun kodes til at give brugeren et vist antal handlemuligheder inden for nogle fast definerede rammer. På trods af denne begrænsning hersker der en myte om, at det digitale i sig selv gør brugerne mere innovative og bedre til at lære. Jesper Balslev fortæller, at der altid bliver henvist til potentialet i digitaliseringen, men at man glemmer at opstille helt almindelige kriterier, når man tager ny teknologi i brug.
»Det er jo en absurd måde at adoptere ny teknologi på!«
»Forestil dig, hvordan man havde reageret i Danmark – en stolt industri- og håndværkernation – hvis man for 50 år siden havde sagt: ’Nu skal vi bare droppe det hele og køre helt vildt meget i automobiler, for det giver os nogle unikke kompetencer og færdigheder’. Det er jo en absurd måde at adoptere ny teknologi på!,« siger han.
Opgør med digitale uvaner
Hvis det læringsmæssige potentiale i at bruge computere, projektorer og andet blinkende isenkram er begrænset, stiller det også studerende og undervisere på Institut for Statskundskab anderledes. Vi må tage et opgør med vanerne og udfordre os selv.
»Hvorfor er det, at vi uden at tænke over det kan tænde og slukke for lyset, men ikke kan tænde og slukke for internettet?«
Det kan undre, at der til hver forelæsning sidder 230 studerende, som tankeløst hamrer en transskribering af underviserens slideshow ned i tastaturet, når forskning nu engang viser, at man husker bedre, når man tager noter i hånden. Samtidigt kan man spørge underviserne, om de bruger PowerPoint for de studerendes skyld eller for bedre selv at strukturere undervisningen på bekostning af de studerendes indlæring. Jesper Balslev fortæller, at han i sin egen undervisning bruger nogle ganske banale greb for at øge koncentrationsevnen hos de studerende.
»Hvis vi skal gennemgå en central tekst, så beder jeg sommetider de studerende om at slukke computeren i 20 minutter. Jeg har aldrig oplevet studerende, som har en ideologisk forestilling om, at de skal være på hele tiden. Det er kun producenterne i Silicon Valley, der har det,« siger Jesper Balslev.
Helt i tråd med Jesper Balslevs eksempel peger en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut på, at der er en positiv sammenhæng mellem skolelæreres negative indstilling til it, og hvor innovativ undervisningen er. Noget tyder altså på, at en kritisk indstilling til digitale virkemidler i undervisningen kan være frugtbar.
En internet-termostat?
Man kan argumentere for, at koncentrationsbesvær er en utilsigtet konsekvens af digitaliseringen af læringsrummet. En af ulemperne ved computerens konstante tilværelse er, at man altid kun er to klik fra at forlade forelæsningen om budgetlægning i centraladministrationen til fordel for en virtuel verden af lolcats, Tetris og perifere venners feriebilleder på Instagram. Her peger Jesper Balslev på, at der er et innovativt potentiale i at tænke i regulering. Ligesom trafiklys og termostater er indrettet til at forbedre andre teknologiformer, bør man tænke i kreative justeringer af internet-outputtet.
»Vi kan alting på internettet, men vi kan ikke beskytte os mod de negative konsekvenser. Når det kommer til sikkerhedsseler, kloakering og trafiklys, har vi ikke noget problem med regulering, men der er noget ideologisk i det digitale, som bremser kreative justeringer. Hvorfor er det, at vi uden at tænke over det kan tænde og slukke for lyset, men ikke kan tænde og slukke for internettet i situationer, hvor det er direkte kontraproduktivt?« spørger Jesper Balslev, lektor og digitaliseringskritiker.