Hvordan forbliver man virkelighedsnær, når ens arbej- de er alt andet end det typiske 9-17 job? MED ANDRE ORD har mødt en medstuderende med fødderne solidt plantet på jorden på trods af hans vilde studiejob – som endda kommer med sit helt eget kontor på Borgen
På papiret kunne man anklage ham for at være et pragteksemplar på den ideelle statskundskaber – magthungrende og ambitiøs: Politiker i Folketinget fra en alder af blot 20 år og indehaver af flere ord- førerposter. Men Jeppe Mikkelsen? Han drømmer da om at arbejde på en efterskole. Da MED ANDRE ORD mødte den unge politiker, var det til en snak med fokus på mødet med virkeligheden.
”Hvad virkeligheden er, er uhyre svært at definere. Dét, jeg synes, er det allervigtigste som folketingsm- edlem at leve efter, er det, som Sokrates engang sagde: ”Jeg er den klogeste mand i verden, for jeg ved, at jeg intet ved”. Således indleder Jeppe Mikkelsen sin tal- estrøm, da spørgsmålet falder på, hvad virkeligheden er for en størrelse. ”Det klogeste folketingsmedlem er det, der ved, at han ikke ved ret meget omkring vir- keligheden, og at han derfor skal ud og opsøge den,” fortsætter han. Og netop hvad virkeligheden er, er et interessant spørgsmål, når man har at gøre med en så ung politiker som Jeppe Mikkelsen. Grundet sin unge alder kan han nemt risikere at blive stemplet som en karrierepolitiker eller at blive sat i bås på samme måde som den tidligere ”Børnebande” fra SF (bestående Astrid Krag, Jesper Petersen, Emilie Turunen og Thor Möger Pedersen). Fælles for disse betegnelser er netop, at de dækker over en række yngre politikere, der beskyldes for ikke at have en fornemmelse for den ”virkelige verden” – den uden for Christiansborgs tykke mure, vel at mærke. ”Jeg skal vurderes på det, jeg leverer. Det er det, som alle folketingsmedlem- mer skal vurderes på – uanset hvad der står på deres dåbsattest. Alt det der snak om, at der skal være flere unge eller gamle i Folketinget, er jo i sidste ende udemokratisk, da det jo er vælgerne, der har bestemt det. Hvis folk er utilfredse, må de selv stille op. Punktum.”
Ingen ensomhed på toppen eller skolebænken
Da Jeppe Mikkelsen i 2011 blev valgt ind i Folketinget, blev hele hans tilværelse vendt op og ned. Han var dog fast besluttet på at normalisere sit liv så meget som muligt i en hverdag, der pludselig var alt andet end normal. ”Jeg havde planlagt, at jeg skulle begynde på universitetet i 2012, og det gjorde jeg så.” Efter flirten med andre studier – blandt andet økonomi – faldt det endelige valg dog på Statskundskab på Århus Univer- sitet. ”Jeg ville gerne tage en bachelor i statskundskab, fordi jeg oprigtigt er interesseret i samfundet.”
Mikkelsen er dog langt fra den eneste politiker i Folketinget, der kan skrive ”scient.pol” på CV’et, når han en gang er færdig. En lang række andre politikere, herunder Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, har nemlig også statskundskab med i bagagen. ”Der er mange, der spørger, hvorfor der er så mange scient. pol’er herinde. Jeg tror egentlig, at det hænger sammen med, at der er en sammenhæng mellem, hvem der interesserer sig for at regulere samfundet – på overordnet niveau – og dem, der vælger at blive politikere. Samme gruppe overvejer nok også nogle af de tungere samfundsvidenskabelige uddannelser såsom især statskundskab og økonomi”.
Det er jo på ingen måde os statskundskabere, som får det her samfund til at køre rundt. Overhovedet!
Velkommen til samfundets top?
De studerende på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet er før blevet fremstillet som små elitære, alvidende skabninger i det danske mediebillede. Det toppede især, da vores alle sam- mens Tim Knudsen var ude med riven i foråret 2013. En rive med nogle meget skarpe tænder. ”Jeg synes, at det er hårdt at skære alle over én kam, men der er da helt sikkert nogle, som synes, at de bliver meget kloge – det er sjovt, man kan ofte høre det på folks sprogbrug,” griner Mikkelsen smør- ret, inden han fortsætter med en mere alvorlig mine: ”Jeg oplever dog, at der er mange statskundskabere, som joker med det. Jeg tror altså, at de fleste ser det som en spøg. Hvis de ikke gør det, tror jeg også, at de har godt af at få øjnene op for noget andet. Det er jo på ingen måde os statskundskabere, som får det her samfund til at køre rundt. Overhovedet.
Vi administrerer det, eller hvordan man siger det, men der er godt nok nogle andre led i samfunds- fødekæden, der får det hele til at ske.”
Man kan så overveje, om denne elitære selvopfattelse, som nogle af vores kære medstuderende kan prale af, er en uundgåelig konsekvens af det at læse statskundskab, hvortil der jo for manges vedkommende hører en drøm om magtfulde stillinger? ”Jeg ved ikke, hvorfor vi har det sådan, men det er da korrekt, at på en eller anden måde sidder man jo ovenfra og trækker i trådene som statskundskaber. Men at man så skal føle sig selvfed af den årsag, synes jeg, er helt forkert, for vi ville intet være uden et fundament at stå på”.
På den anden side
Der skal vist ikke mange blondiner (eller statskunds- kabere for den sags skyld) til at se, at Mikkelsen sidder godt i det karrieremæssigt. Så længe han har mandatet bag sig, kan han blive i sin stilling som Folketingsmedlem og efter egen overbevisning forsøge at gøre Danmark til et bedre sted for os alle sammen. Det kunne altså være nærliggende og trygt for Mikkelsen at blive karrierepolitiker. Eller kunne det? ”Karrierepolitiker? Nej. Men aktiv i forhold til at kæmpe for Radikale Venstre? Ja, absolut.”
Men hvis Mikkelsen ikke skal slide gulvene tynde på Christiansborg hele sit liv, hvordan topper man så en karriere, som er startet på så ekstravagant vis som Jeppe Mikkelsens?
”Jeg synes, at det kunne være spændende at gå ind i erhvervslivet på et tidspunkt og kæmpe for, at vi har et fremtidigt fundament for vækst, arbejdspladser og velfærd i Danmark. Der er jo nogle der skal tjene pengene hjem til Danmark. Det skal der jo til, før at vi statskundskabere har nogle at administrere over”. Selv hvis Mikkelsen tages ud af politikken, kan politik og dennes idealer vist ikke tages helt ud af ham.” Jeg har sådan en drøm om, at når jeg bliver gammel, så skal jeg rejse rundt og holde foredrag om alle mulige mærke- lige ting og sager. Der bliver politik så helt sikkert et af elementerne. Det her kommer til at mærke mig for resten af livet. Omvendt har jeg også en drøm om, at jeg en dag skal være højskole- eller efterskoleforstander. Det er jo meget langt fra hinanden. Men jeg tror, at jeg kommer til at lave mange forskellige ting i mit liv. Der er ikke nogen drejebog for hvordan, hvornår og hvorledes”.
Med disse ord slutter MED ANDRE ORD dette interview med en medstuderende for hvem elitisme er en ”by i Jylland,” som københavnerne ville udtrykke det – selvom den pågældende studerende selv er fra Århus.
Født 1991. Stud.scient.pol., AU. Siden september 2011 folketings- medlem for Radikale Venstre. Ordførerskaber: Retsordfører, ordfører for efterskoler, højskoler og friskoler og IT-ordfører.