Tag Archives: Side 9 VIP’er

Side 9-VIP´er: Asmus Leth Olsen

Foto: Liv Rossander

Side 9-VIP´er: Asmus Leth Olsen

Mød efterårssemestrets side 9-VIP´er Asmus Leth Olsen. Vi tog en snak med Asmus om projekter i pipeline, foragten for Aarhus og domænet asmusolsen.com. En unik mulighed for at lære et af instituttets velkendte ansigter lidt bedre at kende.

Nå Asmus, tak fordi vi måtte kigge forbi. Vil du ikke fortælle lidt om, hvad du går rundt og laver for tiden?

Forskningsverdenen er sådan en pipeline. Man sidder og skriver ansøgninger for at få penge til at forske. Når man så har foretaget en undersøgelse, skriver man papirer, som man gør klar til at sende ind til tidsskrifter. Så får man måske noget igen fra tidsskrifterne, fordi de publicerer papiret, gerne vil publicere, eller fordi de gerne vil publicere om noget andet, man har lavet. Jeg er lidt overalt i den mølle lige nu.

Jeg ved, at du har travlt med implementeringen af den nye studieordning lige nu. Vil du ikke knytte nogle ord til det?

Det med implementeringen er faktisk ikke bare en dårlig undskyldning for ikke at vejlede specialer. På den nye studieordning får vi to forvaltningsfag, Offentlig Forvaltning 1 og 2, og jeg vil gerne lave faget fuldstændig om. Populært sagt sprænger jeg hele lortet i luften og starter forfra. Det er man simpelthen nødt til, fordi rammerne har ændret sig så meget. Vi har valgt det, som jeg kalder en Aarhus-model. Det må man ikke kalde det, men det betyder, at Offentlig Forvaltning og Offentlig Politik er to forskellige kurser.

Apropos Aarhus, så er du før kommet med nogle lidt spydige kommentarer om Aarhus Universitet. Hvad sker der lige med dig og Aarhus?

Jeg hader ikke Aarhus Universitet, men det er rigtigt, at der nok er faldet en kommentar eller to. Der var faktisk også en studerende, der var meget træt af al min snak om Aarhus i en evaluering. Jeg har ikke noget imod Aarhus. Men dansk statskundskab er jo bygget op af institutterne i Aarhus og København, og der er sådan en lidt hyggelig drilleri-rivalisering. Her i København har vi lidt mindreværdskomplekser over, at de i Aarhus er det ældste statskundskabsstudie. Men vi er stadig hovedstaden, så vi synes jo, vi er lidt bedre. Jeg elsker Aarhus.

Du og Frederik Hjorth har skrevet bogen POLIGAK for et par år siden. Vil du ikke fortælle lidt om den, og hvordan Frederik Hjorth er at skrive en bog med?

Nu troede jeg, at det handlede om mig det her, men ja, vi skrev Poligak – som I gerne må lave lidt product placement for (hermed gjort) – og der tilbragte vi ret meget tid sammen. Vi tog til Berlin, hvor jeg har en lejlighed, og sad og skrev dernede. Man kan komme væk fra hverdagen, skrive meget koncentreret og få maden bragt ud.

Så i virkeligheden slap I bare for madlavningen?

Ja, præcis, det var virkelig rart. Da Frederik og jeg var i Berlin, brugte vi ret meget tid sammen, og han er meget perfektionistisk. Han kan godt lide at få det sidste ord, og når man sidder og skriver en bog, nærmest på skødet af hinanden, kan det godt blive lidt irriterende. Vi synes jo begge to, at vi er den klogeste, men jeg ved, at Frederik fik flere 13-taller i gymnasiet, end jeg gjorde. Det var lidt anti-ros, når nu du spørger efter det. Og så er det vildt irriterende, at han ikke drikker rødvin!

Da jeg lige skulle tjekke dig ud på Google, fandt jeg domænet AsmusOlsen.com. Hvorfor har du en hjemmeside opkaldt efter dig selv?

Det er sådan noget, de store stjerner har. Nu kan det godt være, at jeg ikke er en helt stor nok stjerne til at have min egen hjemmeside endnu, men … Ej, forskere flytter jo oftere og oftere rundt til forskellige jobs og institutioner, og derfor er det meget rart at have noget andet end bare sin institut-side, som jo fjernes, når man ikke længere arbejder her. KU har også en masse mærkelige regler for, hvad man må skrive på sin side, hvad man må linke til, og hvordan billeder skal se ud, så det er egentlig bare rart at have sin egen side uden alle de regler.

På et tidspunkt havde du Larry Bartels og på et andet tidspunkt en SunLolly som profilbillede på Facebook. Hvaee´?

Det var jeg slet ikke klar over, at man kunne se! Det bekymrer mig, at folk kan se det her. Jeg troede, at min profil var meget privat, men det er den åbenbart ikke. Jeg havde Bartels, fordi han er en klassiker inden for politisk adfærd, og noget af hans forskning kom under kritik. Det var sådan en solidaritetsting, ligesom at man ser andre skifte deres profilbillede, når de vil støtte op om noget. Det var nu mest for sjov, og jeg kender ham ikke personligt. Og pointen med SunLolly? Det var ikke en solidaritetserklæring. Altså, jeg er utrolig glad for at spise SunLolly, men jeg kan faktisk ikke huske, hvorfor jeg har haft det.

Og så lidt til noget andet. Hvilken karakter fra Game of Thrones identificerer du dig med?

Ja, det er godt, du spørger. Jeg ser serien, så jeg burde kunne svare på det. De fleste vil jo gerne være seje og sige Jon Snow. Jeg tror, jeg er en lidt mere teknokratisk person. Jeg tror, jeg er ham den lidt ældre mand med skægget, som lærte at læse af hende pigen, der blev brændt på bålet. Hvad er det, han hedder?

Og helt afslutningsvist, Asmus. Hvordan har det været at være side 9-VIP’er? Hvad håber du, artiklen kan bidrage med?

Jeg synes, det vigtigste er, at folk finder ud af, at jeg virkelig ikke har noget imod Aarhus. Og alle, der kommer fra Aarhus, er velkomne! Sidst jeg var i Aarhus, havde de fået en Mikkeller, så vi Københavnere behøver ikke længere drikke deres skrækkelige Ceres øl, når vi bevæger os derover. Hvis det her interview har gjort noget godt for min offentlige profil eller aflivet Asmus som den store anti-Aarhus-professor, så har jeg opnået alt, jeg kan.

Side 9 VIP´er: Caroline Grøn

Redaktionen har headhuntet Caroline Grøn, adjunkt og underviser i blandt andet National Forvaltning, til at være forårssemesterets Side 9-VIP’er. Få en unik mulighed for komme ind under huden på en af Instituttets velkendte ansigter.

 

Af Thor Bjørn Andersen

Hej Caroline. Kan du ikke fortælle, hvad du laver for tiden, rent arbejdsmæssigt?

Jeg arbejder på et par projekter, faktisk. Det ene er SPARK (Krisestyring: Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en sparetid, red.), hvor jeg har fortaget en masse fokusgruppeinterviews om, hvorfor nogle markarbejdere bruger de værktøjer, de får fra ledelsen, og andre ikke gør. Det er et projekt i Frederiksberg Kommune med pædagoger, hvor jeg lige nu sidder og behandler alle de interviews, som jeg har lavet.

Jeg er også ansvarlig for en rigtig spændende specialisering, der hedder ”Organisation og ledelse”. Det er en specialisering for dem, der blandt andet vil arbejde med ledelse, styring, evaluering og organisationsanalyser.

Sejt! Du har din egen specialisering!? Det må kræve, at du læser en masse tykke bøger. Hvilken bog har egentlig gjort størst indtryk på dig? 

De bøger, der har gjort størst indtryk på mig, er nok Nils Brunssons bøger om organisationshykleri. Da jeg læste dem, åbnede der sig en ny verden for mig. Der var imens, at jeg skrev speciale, at jeg fik øjnene op for dem, og sjovt nok har jeg aldrig brugt dem straight out i min forskning – men de har været til stor inspiration.

Okay, Caroline, nok om bøger og forskning. Hvis jeg siger Kælemisbrillen*, hvad siger du så?

Hahaha! Ja, jeg var inde hos Jens Olaf Jersild for at blive interviewet til et meget perifært program, som nok kun min mor og mand havde set. Men efter nogle dage er der en, hvis lillesøster jeg har gået i klasse med, der skriver til mig på Facebook og siger, at han har set mig i Natholdet. Så tænker jeg: What? Og ja, så ruller det bare derefter. Jeg fik meget mere opmærksom på brillen, end på det ellers vigtige budskab jeg havde.

Det må jeg nok sige! Selvom du ikke er professor her på instituttet, så tør jeg godt sige, at du måske er den mest kendte forsker fra Statskundskab. Er brillen blevet noget, som du aktivt bruger til selvpromovering?

Nej, det er det faktisk ikke. Nogle studerende siger, at det er en stor del af mit personlige brand, og det skal man jo ikke underkende. Men jeg har også nogle gange fået af vide, at jeg skal tage brillerne af, når jeg skal filmes, fordi de forvirrer mere, end de gavner. Men jeg har dem stadigvæk!

Rygtet vil vide, at dig og Anders Wivel fandt sammen til en julefrokost. Er det sandt?

Nej, det kan man ikke rigtig sige. Vi har jo været til mange julefrokoster sammen. Men det var ikke dér, jeg lærte ham at kende. Det var et andet sted.

Okay, jeg skulle også bare lige høre. Nu hvor vi er et det hjørne, hvad er det mest sexede inden for dit metodefelt?

Det må nok være at nå mætningspunktet. Når man har brugt lang tid på interviews og endelig finder ud af, hvad det egentligt er, det hele handler om. Det er nok det mest sexede, hvis man kan sige det på den måde.

Har du haft nogle bekymringer ved at stille op til det her interview?

Ja, lidt i forhold til, om jeg rammer genren, for det kan godt være lidt svært en gang imellem. Det er jo ikke denne her slags interviews, som jeg optræder mest i. Og så er der selvfølgelig den klassiske frygt for, hvorvidt der bliver grinet med mig eller af mig.

Det skal du ikke være bekymret for, jeg synes, at det har været rigtig sjovt. Og tak fordi du ville stille op. Det er vi meget glade for på MED ANDRE ORD.

Lidt inden interviewet er ved at være slut, bankes der på døren, men Caroline Grøn åbner ikke. Vi afslutter interviewet, og jeg takker for hendes medvirken.

Da vi åbner døren til gangen, står der en ung fyr og venter. Han havde fundet et par briller i frokoststuen og ville lige aflevere dem til Caroline Grøn. Det var Kælemisbrillen, selvfølgelig. Jeg kunne derfor gå hjem med et godt interview samt med et glimt af den danmarkskendte brille.

 

*I en udsendelse af TV-2 programmet Natholdet, blev der vist et klip med Caroline Howard Grøn fra et DR2-program. Programmets vært, Anders Breinholt, døbte i den forbindelse Caroline Howard Grøns briller for ’kælemisbrillen’.