Det er fredag eftermiddag, solen titter frem for første gang i månedsvis, og CSS’ gårdhave er fyldt med solbrillebærende, øldrikkende studerende. MAO’s udsendte bevæger sig dog væk fra solen og helt op under kvisten i bygning 18, hvor professor MSO Lars Tønder sidder klar til et interview.

• Hej Lars Tønder, tak fordi du ville deltage. Hvad går du og laver for tiden?

»Altså lige nu har jeg travlt. Jeg underviser i PT2 på bacheloruddannelsen, og så har jeg jo mit kandidatfag. Og så alt det løse. Jeg prøver at skrive om den antropocæne geologiske epoke, hvor skellet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige bliver udvisket. Et andet projekt, jeg har, kalder jeg for Comic Politics, som handler om, hvordan det komiske og det politiske hænger sammen.«

Jeg ville ikke sidde her, hvis jeg ikke havde gået på Oure Idrætsefterskole

• Ja, du har jo fået din egen kernefaglighed på kandidaten, politisk teori. Hvad giver den de studerende?

»Ja, det er jo ikke min egen. Det er kun fordi, mine andre gode kollegaer har travlt med alle mulige andre ting. Men ja, vi har fået en specialisering. Det bliver mig, Christian Rostbøll og Malte Frøslee Ibsen, og det glæder vi os til. Kernefagligheden med politisk teori giver den studerende alt, hvad den studerende har brug for. Det allervigtigste er, at man bliver bedre til at være kritisk overfor den verden, vi lever i, og det kan man ikke få nok af. Og så får man lov til at læse en hel masse fantastiske tekster og bøger.«

• Læser de Wolin på kandidaten?

Nej, det gør de ikke. Det har vi taget af pensum. Det var en hård én at sluge, men i den gode sags tjeneste måtte vi lade den gå.

• Der findes en forening dedikeret til politisk teori, Suveræn, og det er nærmest en Tønder-fanklub. Sådan én er der ikke nogle af økonomi-underviserne der har. Er det ikke nice?

»Det må jo stå for deres regning. Og det synes jeg da, at du skal spørge Jakob Hariri om. Det er jeg sikker på, at han har noget at sige til. Mere seriøst så er det, at man har en solid gruppe studerende, der synes, at politisk teori er spændende enormt befordrende og opmuntrende for underviserne. Det er virkelig det, man ønsker og håber på.«

• Efter valget af Donald Trump talte du om, at vi ikke blot skulle ignorere de uhyggelige politiske tendenser og mørke kræfter, der var på spil. Har du noget budskab til de studerende, der læser med, om verdens tilstand nu?

»Den er ikke blevet bedre. Noget af det mest inspirerende er det, der er sket i kølvandet på de her skoleskyderier i USA. Det viser sig, at der er rigtig mange reflekterede unge mennesker for hvem det at stille sig op og sige verden imod ikke bare er noget, man drømmer om, men noget, der er blevet til en nødvendighed. Den luksus, at man ikke skal tage stilling – den luksus kan vi ikke tillade os længere. Det ikke at tage stilling, er at tage stilling.«

Det er nok fordi, jeg kommer fra Fyn, så er man lidt godtroende.

• Jeg kan se, at du har gået på Oure Idrætsefterskole. Hvad er historien bag det?

»Jeg ville ikke sidde her, hvis jeg ikke havde gået på Oure Idrætsefterskole, så der har du fundet kernen til det hele. Det var satans. Jeg er faktisk lidt en sportsnørd. Jeg gik på slagboldslinjen. Det dækkede over badminton. Det er jeg dårlig til. Bordtennis – det er jeg også dårlig til. Så dækkede det over tennis, og det er jeg ikke dårlig til.«

• Altså, er du Wozniacki-god?

»Nej, men jeg var fynsmester i double. Det var nok min partner, der gjorde, at vi vandt.«

• Fra lille Fyn til Baltimore, Chicago, og nu Nørrebro. Er du ude på et antropologisk feltstudie i bandekonflikter?

»Det er sgu meget pudsigt. Nej, men jeg er nok lidt naiv. Det er nok fordi, jeg kommer fra Fyn, så er man lidt godtroende. Det oplevede jeg specielt i Baltimore. Der var det virkelig The Wire. Chicago var knapt så galt. Og så er det ikke min skyld, at der har været bandekrig på Nørrebro.«

• Afslutningsvist kan man ikke undgå at lægge mærke til, at du har anlagt dig skæg. Hvad er din største inspirationskilde til skægget? Er det Marx, Gandalf eller måske Dumbledore?

»Nej, det er meget mere lavpraktisk. Det var noget min kone opfordrede til. Samtidig fik jeg et halvmaraton i julegave af hende, og så tænkte jeg, at så må jeg lade skægget stå, indtil jeg har løbet det der halvmaraton.«