God undervisning skal findes i samspillet mellem underviser og studerende. Det er et fælles projekt. Som undervisere ønsker vi med dette indlæg at pege på fire forudsætninger for et godt undervisningsforløb.
Undervisning er en helt central del af vores job som ansatte på universitetet. Som de fleste andre vil vi gerne være gode til vores job og tilstræber derfor at levere god undervisning. Det er fantastisk at publicere en artikel, som er frugten af en lang, krævende forskningsproces, men få ting er mere umiddelbart belønnende i vores job end følelsen af at have afholdt vellykket undervisning, hvor alle går lidt klogere fra undervisningslokalet
Undervisningens x-faktor
Men hvad karakteriserer god undervisning? Er der forhold, som gør, at nogle undervisningssituationer fungerer systematisk bedre end andre? Det er helt oplagt, at de fysiske rammer og andre strukturelle forhold skal være i orden. Selvom lokalerne på CSS ikke altid er optimale, og der til tider er for mange studerende på holdene til at sikre den bedste atmosfære, så er det klart, at undervisningssituationen afhænger af andet og mere end den slags strukturelle forhold. De fleste har trods alt oplevet god undervisning på for store hold og i suboptimale lokaler. Vi mener, at den x-faktor, som ofte er afgørende for, om undervisningen lykkes eller ej, i høj grad skal findes i samspillet mellem underviser og studerende. Når det fungerer bedst, er det en fryd at opleve som underviser: De studerende deltager aktivt og forholder sig kritisk og reflekteret til stoffet.
Forventninger og forudsætninger
Det sker imidlertid også, at samspillet mellem underviser og studerende fungerer mindre godt. Og det er i forhold til disse situationer, at vi gerne vil komme med et indlæg. Mere specifikt ønsker vi at pege på, hvilken adfærd blandt de studerende, som, vi mener, fremmer en optimal undervisningssituation. Lad os på forhånd understrege, at vores ærinde ikke er at hænge studerende ud som dovne (det er der tilstrækkeligt mange andre, der gør), men i stedet at eksplicitere, hvad vi mener, er centrale forudsætninger for god undervisning. Helt konkret vil vi pege på fire forhold, hvoraf det fjerde er forudsætningen for de tre første.
1. Studerende, der kommer til timerne: Det er langt fra tilstrækkeligt til at sikre læring, men det er samtidig en grundlæggende forudsætning for at få noget ud af undervisningen, at man dukker op. Set fra underviserperspektiv er det også centralt i forhold til at kunne tilrettelægge pædagogiske tiltag, der passer til en given holdstørrelse.
2. Velforberedte studerende: Det burde give sig selv, men belært af erfaring kan det være nødvendigt at gentage det: Det er vigtigt, at man som studerende forbereder sig til undervisningen! Man bør som minimum have læst teksterne til undervisningen samt løst de opgaver og miniøvelser, der eventuelt måtte høre til. Det sikrer, at alle (i et vist omfang) har et fælles udgangspunkt for undervisningen.
Endnu mere ideelt vil det være også at have bearbejdet stoffet aktivt i en læsegruppe. Det er vigtigt at understrege, at selvom man ikke forstår hele teksten eller kan løse alle miniøvelserne, så er det centralt, at man har forholdt sig til stoffet. Det gør ikke blot, at man selv får langt mere ud af undervisningen, men også at man bidrager mere til andres læring – eksempelvis gennem spørgsmål, som ligeledes hjælper andre (jævnfør næste punkt).
”Det bør være sådan, at man som studerende i gennemsnit bruger cirka 40 timer på studierne ugentligt” – Peter Thisted Dinesen, Caroline Howard Grøn & Asmus Leth Olsen
3. Aktive studerende: Undervisningen bliver først rigtig inspirerende for studerende såvel som underviser, når deltagerne er aktive. Det betyder, at man stiller spørgsmål og i det hele taget bidrager til diskussionerne i undervisningen. Noget af det værste, en underviser kan opleve, er at stå foran et hold eller en hel årgang og opleve larmende stilhed, når man stiller et spørgsmål. Er det et dumt spørgsmål? Et for svært spørgsmål? Eller er der ingen, der har læst teksterne? Som underviser og studerende har man brug for inputs og modspil fra de (andre) studerende. Det fremmer refleksion over stoffet, og derudover gør det undervisningssituationen både sjovere og mere inspirerende.
4. Fuldtidsstuderende: En væsentlig grund til, at studerende ikke altid forbereder sig så meget, som de burde, og derfor heller ikke er så aktive i forbindelse med undervisningen, som man kunne ønske, er, at de ikke bruger tid nok på studiet. Krævende studenterjobs er en væsentlig del af forklaringen. Lad os slå fast, at vi på ingen måde er imod erhvervsarbejde som sådan. Det kan være meget værdifuldt, ikke mindst i forhold til at skabe et netværk, der gør det lettere at finde det første job efter studiet. Problemet er imidlertid, at der ofte er en tendens til, at jobbet bliver så indgribende i hverdagen, at det er svært at opretholde en status som fuldtidsstuderende. For de fleste er der simpelthen ikke tid til at forberede sig ordentligt til undervisningen, hvis man arbejder 20-25 timer om ugen. Det bør være sådan, at man som studerende i gennemsnit bruger cirka 40 timer på studierne ugentligt. I det omfang, at der er tid til studenterjobs og andre aktiviteter herudover, er det helt fint, men det er væsentligt at fastholde, at studierne bør have førsteprioritet.
Hvis I som studerende opfører jer i overensstemmelse med de fire ovennævnte punkter, har vi på studentersiden forudsætningerne for undervisning i verdensklasse. Når vi oplever jer fra jeres bedste side, er det rent ud sagt imponerende, hvor begavede, kreative og inspirerende I kan være. Så meget desto mere grund til frustration, når vi til tider oplever et skuffende niveau. Særligt på overbygningen, hvor studiet til tider får anden eller lavere prioritet for mange.
”Når vi oplever jer fra jeres bedste side, er det rent ud sagt imponerende, hvor begavede, kreative og inspirerende I kan være” – Peter Thisted Dinesen, Caroline Howard Grøn & Asmus Leth Olsen
Et fælles projekt
Ovenfor har vi beskrevet, hvordan vi gerne så jer agere i forhold til at bidrage til god undervisning. Det forpligter naturligvis også os som undervisere. Vi skal være lige så fokuserede på vores egen rolle i forhold til at skabe god undervisning. Hvordan kan vi skabe en tryg, stimulerende og åben undervisningssituation, som indbyder til, at man som studerende deltager aktivt? Det er spørgsmål, som vi til stadighed arbejder med, og hvor vi givetvis også har et forbedringspotentiale. Vi håber, at vi med dette indlæg kan starte en diskussion om, hvordan vi som studerende og undervisere kan arbejde sammen om at sikre undervisning – og ultimativt læring – af endnu højere kvalitet. Det kan vi kun opnå, hvis god undervisning er et fælles projekt.