Skrevet af Sille Vigsø og Thea Skjærbæk
Statskundskab på Københavns Universitet er den suverænt mest socialt ulige uddannelse i Danmark.
Sådan skriver Jens-Peter Thomsen, der er seniorforsker hos VIVE (Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd) i sin netop udkomne artikel: Social ulighed i adgangen til danske universitetsuddannelser.
Thomsen kortlægger den sociale ulighed i adgangen til universitetsuddannelser i Danmark. Og her placerer statskundskab på Københavns Universitet sig på en overbevisende førsteplads. Og hvad betyder det så? Thomsen beskæftiger sig med begrebet for chanceulighed, der er et velkendt mål inden for uddannelsesforskningen. Med Thomsens egne ord kan man forstå chanceulighed på denne måde: af de to børn, der leger sammen i vuggestuen, hvor mange gange flere chancer for at ende med at opnå en universitetsuddannelse, har barnet med akademikerforældre end barnet med arbejderklasseforældre?. Helt konkret har studerende fra akademikerhjem 23 gange så store chancer for at opnå en kandidatgrad i Statskundskab på Københavns Universitet, som studerende fra såkaldte arbejderhjem.
- Arbejderklassebørn: hvor forældrene er enten fag- eller ufaglærte.
- Børn fra hjem med en videregående uddannelse: hvor mindst en forældre har en eller anden videregående uddannelse.
- Børn fra akademikerhjem: hvor mindst en forælder har en lang videregående uddannelse.
Men sådan behøver det ikke at være. Studerende fra akademiker- og arbejderhjem har for eksempel stort set lige store chancer for at læse Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet. Thomsen oplister selv forskellige forklaringer på herpå – bl.a., at social baggrund og karakterniveau hænger sammen, og at de mest socialt ulige uddannelser er meget søgte og kræver et højt karaktergennemsnit fra gymnasiet. Derudover vælger unge fra arbejderhjem oftere anvendelsesorienterede uddannelser, hvorimod akademikerbørn typisk skubbes i retning af de videregående uddannelser. Men artiklen understreger, at der er ikke kun tale om en forskel i præferencer: Eksisterende forskning viser, at strukturelle barrierer begrænser individets “frie” uddannelsesvalg. Heriblandt tæller påvirkning fra hjemmet, og at kultur og normer på uddannelsesstedet kan virke fremmedgørende for studerende fra arbejderhjem. Dertil gælder, at studerende fra arbejderhjem er mere risikoaverse, hvorfor de i højere grad vælger professionsrettede uddannelser med klare koder, lav arbejdsløshed og sikker indkomst.
Med Andre Ord har spurgt studieleder Lars Tønder samt repræsentanter fra de tre studenterpolitiske foreninger Statskundskabs Fagråd, Frit Forum og Konservative Studerende, hvad de mener om undersøgelsen:
Er skævheden på statskundskabsstudiet noget, som I er opmærksomme på? Og kan I mærke det i forhold til de studerende?
Studieleder, Lars Tønder:
Undersøgelsens resultater kommer ikke som nogen overraskelse, men det er noget, vi jævnligt diskuterer på Instituttet, og som kræver kontinuerlig opmærksomhed. Heldigvis findes der hos os ikke et systematisk frafald blandt studerende fra ikke-akademikerhjem. Men vi har allerede diskuteret artiklen i ledelsesgruppen og vil tale videre, om IFS gør nok på det her område, og hvad vi ellers kunne gøre. Det er også et tema i KU’s ‘arbejdsgruppe for brobygning mellem ungdomsuddannelserne og universitetet’, hvor jeg er repræsentant for SAMF.
Formand for Frit Forum, Kasper Stisen:
Undersøgelsen slår endnu engang fast, at Danmark er et klassesamfund. Det er en illusion at tro, at alle børn i Danmark har lige muligheder i livet. Det skal vi være flove over. Social mobilitet i uddannelse er en Frit Forum mærkesag. Forskning på området viser, at det er særlig vigtigt at have social mobilitet det første år. Derfor ønsker vi, at universitetet skal prioritere individuel feedback det første år af studiet til fordel fra feedback senere. Alle skal have en god start med mulighed for at lære de akademiske koder, ligegyldigt om ens forældre er læger eller lastbilchauffører.
Forperson for Statskundskabs Fagråd, Rasmus Lauge Winding:
Vi er af den opfattelse, at det altid er godt at holde sig sine egne privilegier for øje. Som fagråd og studerende, er det vigtigt for os, at vi forbliver selvkritiske og ikke forfalder til at tro, at egne erfaringer og snakke fra studiet er repræsentative for resten af Danmarks unge. Generelt er vores opfattelse, at de studerende på statskundskab har mange ressourcer og gode kort på hånden. Det bidrager formentlig til at understøtte en høj faglighed med overskud til at engagere sig meget i studiet.
Er det overhovedet et problem, at statskundskab på KU er en socialt skæv universitetsuddannelse?
Studieleder, Lars Tønder:
Det er det, men eftersom optagelsessystemet er politisk bestemt, er det svært for os at gøre noget ved det. En EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) undersøgelse af studenteroptaget på statskundskabsuddannelsen på SDU viser i øvrigt, at brugen af optagelsessamtaler via kvote-2 systemet ikke øger den sociale lighed – det favoriserer faktisk ansøgere fra akademikerfamilier.
Formand for Frit Forum, Kasper Stisen:
Ud af de 20 mest skæve uddannelser i hele Danmark er halvdelen på KU. Det tyder på, at vi virkelig har et problem. Det vil være let at bortforklares med et skævt optag på KU, men som Tænketanken DEA har påvist, så er det generelt på landets universiteter, at studerende klarer sig bedre, hvis deres forældre har en lang videregående uddannelse. De første skridt bør være, at universiteterne får skrevet ind i universitetsloven, at de lovmæssigt skal arbejde for at øge den sociale mobilitet. Og så skal vi have en mere moderne optagesystem, hvor dyre højskoleophold og rejser til Sydøstasien ikke giver unge fra akademikerfamilier en fordel ved kvote 2 optag. Begge dele har vi i Frit Forum en løbende dialog med uddannelsesminister Jesper Petersen om.
Formand for Konservative Studerende, Marlene Budolph:
Vi mener ikke, at det i sig selv udgør et væsentligt problem, at der går flere studerende fra akademikerhjem på statskundskab. Det vigtigste må til hver en tid være, at der eksisterer lige muligheder for adgangen til uddannelsen, men ikke nødvendigvis, at fordelingen af de studerende skal være lige for lighedens skyld. Vi har i Danmark et af verdens højeste niveauer af social mobilitet, som ovenikøbet, jf. undersøgelsen, er stadig forbedret gennem årene.
Forperson for Statskundskabs Fagråd, Rasmus Lauge Winding:
Ensidighed er sjældent en fordel, når det kommer til repræsentation. Men det afhænger af, hvad man tillægger størst værdi. Vil vi, som befolkning, helst repræsenteres demografisk i forvaltningen, eller vil vi hellere have de fagligt stærkeste embedsmænd? Er dette en modsætningsforhold, som rent faktisk findes? Dette er en debat, der kan og bør tages, som Fagrådet gerne vil hjælpe med at facilitere til et af vores debatarrangementer i løbet af efteråret.
Så hvad nu?
Så hvordan kan statskundskab på KU imødekomme denne skævhed? Tønder udtaler, at instituttets opgave er at sikre, at uddannelserne er nyttige og jobrelevante og samtidig gøre opmærksom på, at alle der kommer ind på uddannelserne er velkomne uanset social baggrund. Her fremhæver Tønder bl.a. instituttets nye ‘code of conduct’, der er et nyt værktøj, som understreger, at der skal være lige muligheder for alle på instituttet. Fakultetet (SAMF) har desuden nedsat en arbejdsgruppe, som kigger på rekruttering for fakulteter som sådan.