Det er 50 år siden, at studenteroprøret ramte Københavns Universitet med besættelser og slagord. Men er de studerende stadig oprørske? Og hvornår gjorde de sidst oprør?
Emil Bundgaard Ipsen, 2. semester 
Man kan sige, at jeg gjorde en slags oprør, da jeg flyttede fra Fyn. Jeg havde lige været på efterskole og tænkte, at nu havde jeg udviklet mig alt for meget til at flytte tilbage til de samme gamle personer. Derfor tænkte jeg, at København ville omfavne den nye Emil meget bedre. Jeg lavede en PowerPoint til mine forældre, hvor jeg havde fundet en hel masse boligmuligheder og sagde, at jeg gerne ville starte på Det Frie Gymnasium, som jeg så siden skiftede fra. Det var vel også rimelig oprørsk at starte på Det Frie Gymnasium. Det tror jeg ikke helt var gået op for mig, da jeg valgte det. Jeg lovede mine forældre, at jeg ikke ville gøre tre ting: 1) begynde at ryge, 2) få en tatovering, 3) få en piercing. Inden for det første år havde jeg gjort alle tre.
Yasmin Bahat, 4. semester
Som tutor for andet år i træk ser jeg det som min pligt at gøre introforløbet så godt for de nye studerende som muligt. En del af det er at nedbryde den eksisterende situation ift. herre- og dameopvarmning; at gøre oprør mod kønsopdelt opvarmning. Det er en struktur og institution, der har været rigtig lang tid på Statskundskab, og stammer fra et gammelt introforløb, som har været grænseoverskridende og sexistisk. Jeg synes, at det kunne være et fedt moralsk tilvalg som tutorgruppe at byde de nye studerende velkomne og sørge for, at alle er inkluderede og har det godt, og at der ikke er nogen underliggende strukturer, der fordrer opdelte fællesskaber på baggrund af køn. Jeg synes, det er virkelig vigtigt, at vi tager imod de nye studerende og skaber et fællesskab på tværs af køn. Og det synes jeg, man gør ved at disrupte en kønsopdelt opvarmning. Så det er mit forsøg på oprør.
Niels Kriegbaum Sandberg, 6. semester
Jeg tror mit største oprør var dengang, jeg valgte at droppe ud af CBS. Der tænkte jeg: ’Det skal fandme være løgn, om jeg skal gøre det her. Det gider jeg simpelthen ikke’. Og så stoppede jeg. Jeg tænkte, at mine forældre ville sige: ’Åh nej, Niels, hvad med din fremtid?’. Men det gjorde de slet ikke. De syntes bare, at det var en fin idé. Det var det store oprør. Ellers har jeg aldrig rigtig gjort oprør hverken imod mine forældre, venner eller andre.
Markus Holm Viuf, 4. semester
Demonstrationer er en meget klar form for oprør, og jeg var sidst til én med min familie i forbindelse med Offentlighedsloven. Der var jeg inde på Christiansborg og gøre oprør i den mest bogstavelige forstand. Det var et opgør for mine rettigheder, for idealisten i mig, for mine demokratiske værdier. Jeg føler, at oprør handler om at kæmpe imod dem over én, dem der styrer én. Det kan fx være imod forældre, og her var det imod samfundets forældre: staten og regeringen.
Simon Hermann Hein, 6. semester
Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har gjort det. Men da jeg var 14 år gammel besøgte jeg min far hver anden weekend, fordi mine forældre var skilt. Han var ikke altid så sød, når min søster og jeg besøgte ham, og en dag, da jeg var på besøg, opførte han sig virkelig dårligt. Mit oprør var så simpelthen bare at gå. At gå hjem. Da jeg havde gået en kilometer ud ad landevejen, ringede jeg til min mor, og så kom hun og hentede mig. Det var et familieoprør.
Ida Holm Sørensen og Sille Amalie Andersen, 2. semester
Sille: Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort rigtigt oprør. Men for et par uger siden stoppede jeg med at komme til holdtimerne i vores ene fag, fordi jeg ikke syntes, at det var godt nok. Jeg ser det ikke som et rigtigt oprør, men som en kritisk stillingtagen til, at nogen mener, at vi skal lære noget bestemt og lære det på en bestemt måde. Jeg mener ikke, at vi bare skal følge undervisningen, fordi der er nogen, der siger det. Jeg skal også selv have noget ud af det, og det syntes jeg ikke, at jeg fik, og derfor stoppede jeg. Fordi vi har så meget at lave, så føler jeg, at jeg kan få mere ud af pensum eller et studiejob end at komme til et fag, som ikke giver mening og ikke bidrager med noget.
Ida: Jeg synes generelt, at vi er ret kritiske overfor den nye studieordning. Vi gør måske ikke oprør. Men vi dukker op til frokostmøder med Aktive Statskundskabere for at fortælle, hvad vi er uenige i, og giver udtryk for kritik.
Oliver Ivanov, 6. semester
Det har jeg gjort de sidste to måneder, fordi jeg er stoppet med at spise sukker. Jeg synes, det er meget mere giftigt end, hvad folk lige går og tror. Og jeg kan mærke, at det har resulteret i store forbedringer i mit energiniveau. Jeg føler mig meget mere glad. Derfor synes jeg, at der skal meget mere fokus på, hvor skadeligt sukker er.
August Lohse, 6. semester
Jeg var engang med til at besætte Søminen for enden af Christiania-søen. Det var ret oprørsk. Politiet kom og smed os ud. Det var privat ejendom, og vi skulle ind og tage det for at lave et nyt mini-Christiania. Så gik vi ind og rev alle skodder for vinduerne ned, tændte en masse bål, grillede ting, drak øl og så blev vi smidt ud. Så tog vi det igen, og så blev vi smidt ud igen. Nu er det blevet Ny Noma.