Efter en længere debat har tutorerne på Statskundskab besluttet at afskaffe kønsopdelte aktiviteter i introugen.
61 for og 39 imod – og 3 blanke. Sådan så stemmefordelingen ud, da dette års tutorkorps besluttede sig for, at tiden var inde til at afskaffe den kønsopdelte opvarmning i introugen. Ugen op til beslutningen var emnet blevet livligt diskuteret af både nye og gamle tutorer.
Selvom spørgsmålet om den kønsopdelte opvarmning er blevet rejst flere gange, var det denne gang et web-indlæg af tidligere tutor Drude Morthorst Rasmussen, der satte gang i debatten. Drude mente ikke, at den omfattende omstrukturering af studiets introforløb havde formået at udrydde den underliggende sexisme, og skrev blandt andet, at:
»forskelsbehandlingen, heteronormativiteten og sexismen lever i bedste velgående«.
Få dage efter debatindlægget var blevet bragt på medandreord.dk, dukkede endnu et læserbrev op. Dette var skrevet af Ask Juncker Harsløf, der stod på debattens modsatte side. I hans læserbrev argumenterede han for, at »skal vi debattere sexisme, så lad os debattere fakta«.
For mig er det vigtigt, at man ikke beholder traditioner for traditionernes skyld, men fordi de bibringer noget ekstraordinært.
Disse to skribenter blev efterfølgende repræsentanter for hver sin side i en ophedet debat, der skulle fortsætte helt frem til afstemningen. Her på den anden side af afstemningen, der besluttede at afskaffe de kønsopdelte elementer i introugen, udtaler Ask til MED ANDRE ORD:
»Jeg er meget positiv over for afskaffelsen af kønsopdelt intro. For mig er det vigtigt, at man ikke beholder traditioner for traditionernes skyld, men fordi de bibringer noget ekstraordinært. For dem, der har været involveret i både dame- og herreopvarmningen, har det uden tvivl været en ekstraordinær oplevelse at være med. Alle de spændende, mytiske og absurde elementer, som opvarmningerne har indebåret, er formentlig en del af grunden til, at det ikke er blevet fjernet tidligere«, fortæller han og afslutter:
»Men det sekund der ikke er opbakning, skal det ikke være en del af introforløbet på Statskundskab«.
En metadebat
Det var dog langtfra kun de to skribenter, der deltog i debatten. Særligt på Facebook deltog mange statskundskabsstuderende for at give deres holdning og støtte til kende. En af disse var kandidatstuderende Katrine Greve-Poulsen.
»Jeg er super glad for beslutningen om at afskaffe kønsopdelt opvarmning i introugen, og jeg håber, tutorgruppen vil gå det sidste skridt og også afskaffe det på rusturen. Det klæder Statskundskab at tage den progressive rolle og være kritisk over for vores egne strukturer«, lyder det fra den tidligere tutor, der i øjeblikket studerer kønsstudier.
Jeg synes, at debatten afspejlede en uvillighed fra nogle mandlige tutorer til at sætte sig i deres kvindelige medtutorers sted.
Hun er dog ikke lige så ensidet positiv ift. debattens gang:
»Jeg synes, at debatten afspejlede en uvillighed fra nogle mandlige tutorer til at sætte sig i deres kvindelige medtutorers sted. Jeg forstår godt, at det kan være svært for mandlige tutorer at sætte sig ind i disse oplevelser. For mandlige tutorer er – sjovt nok – ikke kvinder og har dermed ikke samme oplevelse som kvinderne på Statskundskab. Man taler om ’privilegieblindhed’ i feministisk teori. Ligesom jeg, som hvid feminist, ofte bør holde min mund og lytte til oplevelserne fra brune og sorte feminister, fordi jeg ikke kan vide, hvad de oplever – ligesådan bør mandlige tutorer også gøre sig bevidste om deres privilegie. De bør i det mindste forsøge at forstå, at der er nogle kvinder på Statskundskab, der oplever et uligeværd i forbindelse med kønsopdelingen, og anerkende, at deres kvindelige medtutorers oplevelse måske ikke er den samme som deres egen. I stedet for blot at affeje det som u-faktuelt, som det er blevet indimellem i debatten«, siger hun.
Derudover understreger hun, at problemet – i hendes øjne – er langt mere implicit, end hvorvidt nogle tutorer rent faktisk har sagt, at mændene har det sjovere end kvinderne. Hun siger, at den historiske og kulturelle mandlige dominans i samfundet kan medføre, at når man som kvinde møder en kønsopdelt situation (man ikke selv har valgt), føles det mest som at blive ekskluderet fra mændene.
»Historien er fyldt med kvinders ufrivillige og uligeværdige udelukkelse fra sfærer dikteret af mænd, og det spiller en rolle«, afslutter Katrine sin kommentar sendt fra University of North Carolina at Chapel Hill, USA.
Fremtidens introforløb
Da dette års tutorer diskuterede afskaffelsen af kønsopdelt opvarmning, kom der også mange forskellige argumenter på bordet. Blandt de, der talte for at afskaffe kønsopdelt opvarmning, var det særligt det samlede fællesskab, der stod i centrum. Der blev argumenteret for, at det kan være dårligt for fællesskabet, at dele folk i to køn; at opdelingen i binære køn kan være ekskluderende over for personer, som ikke identificerer sig med et af de to køn; at man ved at slå de to opvarmninger sammen sørger for, at alle oplever det samme, og at kombinationen af to opvarmninger vil kunne skabe noget bedre.
De, der gerne så den kønsopdelte opvarmning bibeholdt, mente på den anden side, at opvarmningen var et rum, hvor de nye studerende kunne være sammen på en anden måde. Derudover blev de gode evalueringer af introforløbet fremhævet, og nogle var bekymrede for, om afskaffelsen kunne skabe nye negative grupperinger og potentielt nye ekskluderende rum.
Intet tyder dog på, at debatten stopper her. Tutorgruppens fjerde plenum har en arbejdstitel, der hedder ´Når vi har sagt A, skal vi måske også sige B´, og her er kønsopdelingen af tutorerne i forbindelse med introgalla, rustursgallaopvarmning, herreskål/dameskål og interne tutorarrangementer på dagsordenen og skal diskuteres i lyset af den seneste sexisme-debat.