af Sakinah-Michelle Ahmed
Imens snakken på instituttet de seneste uger, med rette, har gået på afskaffelsen af Offentlig Ret som et sommerkursus i 2023, er der en større ændring, der har gået de fleste forbi. Den manglende viden om og debat omkring en mulig nedlukning af Samfundsfag som et ud af tre studier på instituttet er blot et tegn på en generel forsømmelse af samfundsfagsstudiet på Institut for Statskundskab.
Instituttet skal spare penge. Kombineret med udflytningsaftalen, der betyder, at det allerede lille optag på bacheloren i Samfundsfag lukkes med 15 studiepladser, og en frafaldsprocent på op til 60% mellem bacheloren og kandidaten, er det for ledelsen en oplagt beslutning at se på at lukke samfundsfagsstudiet helt. Dette har været oppe at vende i flere måneder nu. Studienævnet har nedsat en arbejdsgruppe for at se på løsninger for, hvad man skal gøre med Samfundsfag fremadrettet. Fagrådets repræsentant for Samfundsfag er med i arbejdsgruppen. Det ser dog ud til at beslutningen om at lukke Samfundsfag som et selvstændigt studie er så godt som taget.
Det er frustrerende, at det ser ud til at problemer med frafald og andet har været en kendsgerning for hver årgang af samfundsfagsstuderende, jeg har snakket med, men institutledelsen aldrig før har været interesseret i at se på, hvorfor frafaldet på studiet er så stort. At miste mere end halvdelen af ens stamhold er ødelæggende for det sociale sammenhold, og gør det kun sværere at beholde motivationen til at fortsætte studiet. Når det samtidig skal være et mindre deltidsjob ved siden af fuldtidsstudiet at finde ud af hvordan sidefag hænger sammen, bliver byrden på samfundsfagsstuderende kun større. Jeg blev aktiv i Statskundskabs fagråd i foråret netop pga. disse bekymringer.
Ved nyheden om den mulige nedlukning af Samfundsfag arrangede vi en workshop for samfundsfagsstuderende, for at viderebringe information fra studienævnet om den nedsatte arbejdsgruppe og hvordan samfundsfagsstudiet vil se ud i praksis. Vi ønskede også at få samfundsfagsstuderendes tanker om og feedback omkring studiet genereltt, og hvordan man gerne så nedlukningen ske, hvis Samfundsfag skal lukkes. Det var tydeligvis første gang samfundsfagsstuderende på Institut for Statskundskab var blevet spurgt ind til deres holdning om noget. Flere var åbne for idéen om at sammenlægge Samfundsfag og Statskundskab til ét studie, men jeg er mere skeptisk.
Om Samfundsfag bliver slået sammen med Statskundskab eller sidefag, som er nogle af modellerne for nedlukningen af studiet, ændrer nemlig ikke på forholdene for samfundsfagsstudiet. Der er brug for at investere i en studievejledning der er langt bedre udstyret til at informere om og reklamere for de gode muligheder, der er ved at tage et sidefag, om man ønsker at være gymnasielærer eller ej. Samfundsfag er det eneste studie på Københavns Universitet, der er gymnasierettet som udgangspunkt. Sidefag er en obligatorisk del af uddannelsen og kan ikke fravælges. Det takker man ja til, når man optages på studiet. Når vejledningen og informationen på en gymnasierettet uddannelse har så mange problemer, kan jeg ikke se, hvordan det skal blive bedre, når sidefag ikke er en obligatorisk del af studiet længere.
Min frygt er, at en hurtig lappeløsning, der slår studierne sammen, men ikke inkluderer en omstrukturering af hvordan vejledning omkring og informationen om sidefag gives til studerende, blot vil resultere i at der ikke vil være nogle studerende, der vælger at læse et sidefag. Samfundsfag vil i så fald være så godt som ikke-eksisterende. På den anden side er det i praksis næsten sådan Samfundsfag fungerer som en uddannelse på Københavns Universitet i dag, så måske det ikke vil gøre den store forskel.