Over halvdelen af de ansatte på Institut for Statskundskab nærer mistillid til ledelsen

Af Luna Paltorp, Sille Flach Vigsø, Thea Skjærbæk og Ida Meldgaard Justesen

Den seneste arbejdspladsvurdering (APV) for Institut for Statskundskab (IFS) viser, at over halvdelen af de ansatte ikke har tillid til institutledelsens måde at lede på, og næsten halvdelen nærer mistillid til dekanatets ledelse af fakultetet. Utilfredshed med fakultetet går igen i den seneste APV fra Økonomisk Institut samt i antropolog Heino Henkels debatindlæg i UniAvisen: ‘Lektor: SAMF-dekan er gået amok’ .

Denne artikel er en opdateret version af artiklen i det trykte magasin, da MED ANDRE ORD ikke nåede at inkorporere kommentarer fra ledelsesteamet på Institut for Statskundskab inden vores egen deadline.

En dag i oktober finder MED ANDRE ORD en overraskelse i vores dueslag. I brevsprækken ligger et nyprintet dokument, tætskrevet med figurer og tal – en rapport udarbejdet af Rambøll om det psykiske arbejdsmiljø på IFS. Det er den seneste APV-undersøgelse fra 2022, hvor 89 ansatte på instituttet har svaret på spørgsmål om deres oplevelse af arbejdsmiljø, ledelse og kollegaer. Dokumentet er fyldt med gule overstregninger, og der er sat post-its på siderne. APV-en indeholder flere alarmerende informationer om de ansattes trivsel.

Mistillid til ledelsen på IFS

I APV’en er der med kuglepen tegnet grønne ringe om de spørgsmål, der relaterer sig til medarbejdernes holdninger til fakultetets og instituttets ledelse. Mest iøjnefaldende er, at 54% af de ansatte ikke har tillid til instituttets måde at lede på, og at 47% ikke har tillid til dekanatet. Samtidig viser undersøgelsen, at når man sammenligner, hvilke medarbejdere, som har allermindst tillid til ledelsen, så er det faktisk lederne selv. Det peger på samarbejdsproblemer internt i ledelsen på IFS.

Hvis man samler alle SAMF-medarbejdernes svar på APV’en,  er tilliden til dekanatets måde at lede fakultetet på, dét område, hvor der er størst tilbagegang siden sidste måling i 2019. Dekan Mikkel Vedby Rasmussen forholder sig til tallet i en artikel til KUnet. Her anerkender han, at SAMF-ledelsen “skal arbejde benhårdt på at få den nye organisation til at levere god service og godt arbejdsmiljø”. Vedby fremhæver dog, at APV’en blev foretaget samtidig med offentliggørelsen af en række afskedigelser i forbindelse med ‘Budget i balance’ (budgetprogram iværksat af SAMF red.). Han mener derfor, at “det er en sund reaktion på forandringerne af organisationen, at en del af medarbejderne lige vil se tiden an, før de har tillid til, at institutlederne og jeg har valgt den rigtige løsning”. Dette forklarer dog ikke, hvorfor der ifølge APV’en er lavere tillid til ledelsen hos de ansatte på IFS, sammenlignet med de andre institutter på SAMF (Afvigelsen er her på -1,1 på en skala fra 1-5). I et fælles svar fra ledelsesteamet på IFS (bestående af institutleder, studieleder, PhD-programleder samt viceinstitutleder for hhv. uddannelse og forskning) understreger de, at en stor del af den negative udvikling “afspejler udfordringerne forbundet med pandemien, mere usikre økonomiske rammer og den store omlægning på fakultetet”. Konkret nævner de studieadministrationsreformen og en effektiviserings- og sparerunde har “skabt usikkerhed”, hvilket “har sat sig i forhold til ledelsen”. Ledelsesteamet mener, at reformerne i sidste ende gør det muligt at levere bedre forskning og uddannelse, “men overgangsfasen kan være krævende”. 

“Tallene kommer som sådan ikke som en overraskelse, også selvom det selvfølgelig aldrig er rart at få at vide.” 

IFS-ledelsesteam

Man kan dog stille spørgsmålstegn ved analysen af, at den manglende tillid til dekanatet på tværs af SAMF alene skyldes timingen af ‘Budget i balance’. Andre fakulteter på KU har været endnu hårdere ramt af besparelser og krav om udflytning, men APV’en viser stadig, at tilliden til dekanatets ledelse er markant lavere sammenlignet med resten af KUs svar. Uanset hvordan man vender og drejer det, er dekanatet i hvert fald ikke lykkedes med at gennemføre de nødvendige besparelser på en måde, hvor man samtidig bevarede tilliden hos medarbejderne – såfremt besparelserne er den egentlige skyld i faldet af tilliden.

Generelt viser APV’en fra 2022 tilbagegang i tillid ift. APV-undersøgelsen fra 2019. Tilbage i 2019 blev APV’en lavet umiddelbart inden, at IFS  fik Nina Græger som ny institutleder, og Mikkel Vedby Rasmussen gik fra at være institutleder på IFS til dekan for hele SAMF-fakultetet. Altså er denne APV den første undersøgelse, hvor de nye ledere vurderes af medarbejderne.

Et komparativt studie – hvordan er tallene for Økonomi?

Er tallene på IFS i virkeligheden så slemme? Eller er de bare et udtryk for, at APV-undersøgelsen blev foretaget samtidig med, at nedskæringer blev annonceret, som Vedby påstår? MED ANDRE ORD har fået adgang til APV-undersøgelsen for Økonomisk Institut på KU, der i både størrelse og nærhed ligner IFS. 90 ansatte på Økonomisk Institut (sammenlignet med 89 ansatte på IFS) har svaret på undersøgelsen, der har samme form  som den, der er foretaget på IFS. På Økonomisk Institut ser tilliden til ledelsen en del anderledes ud. Her svarer blot 10%, at de er ‘uenige’ eller ‘helt uenige’ med udsagnet: “Jeg har tillid til institutledelsens måde at lede instituttet på”. Til sammenligning svarer hele  40%, at de er ‘uenige’ eller ‘helt uenige’ med samme udsagn på IFS. Der er altså en slående forskel på, hvordan medarbejderne på hhv. Økonomisk Institut og IFS  anser deres institutledelse. Da MED ANDRE ORD spørger ledelsesteamet på IFS, hvad der kan forklare forskellen på IFS og de andre institutter – herunder Økonomisk Institut – svarer de, at billedet er en smule mere sammensat: “hvert institut har sine udfordringer og betingelser for ledelse”. Bl.a. størrelsen bliver fremhævet som forklarende faktor: “Det er værd at bemærke, at Statskundskab er et langt større institut end både Sociologi og Antropologi, hvilket giver helt særlige udfordringer i forhold til at sikre kontaktflader til hele organisationen i en pandemi, hvor alle arbejder hjemme, og som vi endnu ser eftervirkningerne af”.  

Mistillid til SAMF-dekanatet

Tallene ser dog mere ens ud, når der spørges ind til medarbejdernes tillid til “dekanatets måde at lede fakultetet på”. Her svarer 39% af medarbejdere på Økonomisk Institut og hele 47% af medarbejdere på IFS, at de er ‘uenige’ eller ‘helt uenige’ i, at de har tillid til dekanatet. Af APV’en for IFS og ØI kan det også udledes, at mistilliden til dekanatet er lige høj på tværs af fakultetet. Det peger altså på, at der generelt er udfordringer med tilliden til dekanatet på tværs af antropologi, psykologi, sociologi, statskundskab og økonomi.

Senest er denne mistillid kommet til udtryk i debatindlægget ‘Lektor: SAMF-dekan er gået amok‘ skrevet af Heiko Henkel, der er lektor og formand for studienævnet på Institut for Antropologi. Henkel kritiserer her Vedbys ledelsesstil og beslutningen om at indstille sig selv som midlertidig institutleder på Institut for Antropologi. Ifølge artiklen valgte Vedby at indstille sig selv frem for f.eks. en af de tre fungerende viceinstitutledere, fordi “Instituttets udfordringer var så alvorlige, at ingen andre end dekanen selv kunne stå i spidsen for det i den kommende tid”. Henkel kalder beslutningen ‘en åben mistillidserklæring’ til institutledelsen på antropologi og til hele instituttets VIP-gruppe. Henkel stiller et åbent spørgsmål, der lyder: “Hvordan har dekanen tænkt sig at ombygge institut for antropologi, når han offentligt ydmyger selv sine mest loyale ansatte?”.

Samme dag svarer Vedby tilbage på kritikken med et modsvar, der argumenterer for, at Henkels fakta ikke er i orden, samt oplister årsagerne til besparelser på antropologi. Henkel svarer igen på dette modsvar med nye beskyldninger om, at dekanen ikke viser hele billedet med de tal, han henviser til. 

Uden yderligere at forholde sig til striden om institutlederen på Antropologi, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved måden at håndtere interne stridigheder i ledelsen. At der er behov for mudderkastning og beskyldninger om magtfuldkommenhed i Uniavisens spalter, vidner om en mangel på kommunikation på fakultetet, hvor ledelsen ikke evner at håndtere uenigheder internt. 

Lyder kritikken af dekanatet genkendelig? Måske så du tilbage i påsken den dramatiske monolog, der udspillede sig på scenen i Statskundskabsrevyen 2022, under sketchen ‘Manden i Dekantårnet’. Her portrætterede en 2. semesterstuderende en unavngiven dekan som magtfuldkommen – og selvom revyen blot er satire, er det altså ikke første gang, at der er blevet rettet (ind)direkte kritik mod dekanen, Mikkel Vedby Rasmussen. 

Udklip af Statskundskabsrevyen 2022 fra  sketchen ‘Manden i Dekantårnet’. 

Og hvad så nu?

Uanset hvad løsningen er, peger tallene og den kommunikation, vi alle har været vidner til i Uniavisens spalter, på, at institutledelsen på IFS og dekanatet gør klogt i at tage et kig på mistilliden til ledelsen på både fakultetet og IFS. I kølvandet på APV’ens resultater har IFS også vedtaget en handleplan, som ifølge IFS-ledelsesteamet: “er den mest detaljerede APV-handleplan nogensinde” og som desuden “har været gennem den mest inddragende APV-proces nogensinde”. APV’en viste blandt andet, at flere ønsker sig mere og tættere ledelse i det daglige, og at fællesskabsfølelsen blev svækket under pandemien, hvilket ifølge IFS-ledelsesteamet “er nogle af de udfordringer, som handleplanen adresserer”. Internt har IFS’s ledelse desuden faciliteret, “at alle har kunnet sige sin mening om handleplanen, blandt andet på Staff meetings og dialogmøder, i tillidsrepræsentantsfora og i det lokale samarbejdsudvalg”. .

Dekan Mikkel Vedby Rasmussen har fortsat ikke svaret på vores henvendelse. MED ANDRE ORD har også rettet henvendelse til en række tidligere ansatte på IFS, der har afvist at medvirke i artiklen bl.a. med svaret: “Det ville være bedre, hvis du har mulighed for at spørge en anden”.  Har du en kommentar til APV’ens resultater? Tøv ikke med at kontakte os.