Af Merve Eda Cilek
Langt de fleste statskundskabere udskyder at skrive deres bachelorprojekt til efterårssemesteret, svarende til det syvende semester. Så rart som det kan være ikke at skulle have et presset sjette semester, er det stadig vigtigt at have en behagelig proces, inden man går i gang. Nogle har måske allerede gjort sig planer om, hvad de skal skrive om, og hvem de skal skrive med, men det kan stadig være uoverskueligt at gribe hele processen an. I denne artikel håber jeg på, at du eller I – hvis I er en gruppe – kan bruge nogle af disse råd for at få en god skriveproces.
Inden jeg dog går videre, vil jeg gerne komme med en disclaimer. Jeg skrev mit bachelorprojekt alene i efteråret 2022. Mine råd er baseret på egne erfaringer og oplevelser, og jeg håber, at de kan hjælpe andre, der arbejder bedst efter planlægning og klar struktur. Om det er alene eller i grupper.
Tip 1: Skrivemakker eller alene?
Beslutningen om at skrive alene eller med andre har stor betydning for din proces. Det har også betydning for omfanget og antal sider i dit projekt. Der er både fordele og ulemper forbundet med begge arbejdsformer. Det er derfor vigtigt at få afstemt med sig selv, hvorvidt du
– ønsker at samarbejde og at gå på kompromis med dit emne? eller: ønsker at have fuld kontrol over alle dele af din opgave?
– ønsker at skrive et større projekt med plads til at udfolde din problemstilling? eller: ønsker at dykke ned i et særligt emne eller en særlig metode, der interesserer dig, og bruge dine egne input alene? (Du er naturligvis i en klynge, selvom du skriver alene, men dine klyngemakkere er ikke inde i stoffet på samme måde som dig)
– ønsker social og faglig sparring med andre undervejs? eller: ønsker at træne dig selv i at finde løsninger og motivation?
– ønsker at fordele ansvaret imellem jer? eller: ønsker at træne din selvdisciplin og lave selv de dele af opgaven, du ikke er god til?
Hvad gjorde jeg?
At indgå i gruppearbejde er altid noget, jeg har set positivt på. Min initiale overbevisning var, at jeg skulle skrive sammen med andre i mit bachelorprojekt, fordi flertallet af bachelorstuderende vælger at skrive i grupper. Det er ikke helt uundgåeligt at blive bekymret for at skrive alene, fordi ”man ikke kan finde nogen at skrive med”. Det virker som en automatisk antagelse som studerende, at man gerne vil skrive en større – og afsluttende – opgave med andre. Tanken om at være alene, fordi det betød, at man ikke kunne finde nogen at være sammen med, skræmte mig dengang mere end selve bachelorprojektet.
Min oplevelse er også, at forelæsningerne med Asmus i begyndelsen af semesteret i højere grad er rettet mod grupper frem for individuelle bachelorskrivere. Derfor fortæller erfaringen, at fokus på det individuelle projekt har været i begrænset omfang. Gruppearbejde kan meget, og det er ikke formålet her at tale imod fordelene ved det. Langt de fleste af mine studievenner skrev i grupper, og de fleste var også helt tilfredse med det. Men det viste sig, at der faktisk ikke er grund til at lade sig skræmme om at skrive alene. Det gik nemlig godt for mig i sidste ende.
Tip 2: Emne og metode
Okay, så: Jeg har besluttet mig for at skrive alene. Hvordan finder jeg så det bedste emne? Og hvilken metode er den bedste?
Asmus, vores fagkoordinator for BA-seminaret1 dengang, præsenterer os for øvelsen i at formulere tre dogmeregler for vores projekter. Dogmeregler er nogle subjektive kriterier – ’regler’ – du sætter for dit projekt. Du bestemmer selv, hvad disse ufravigelige krav indebærer. En dogmeregel for mit projekt var, at det ikke skulle indeholde kvantitative metoder. Udelukkende fordi jeg er bedre til kvalitativ analyse, og derfor ikke ville beskæftige mig med en metode, jeg ikke bryder mig om, i et projekt, jeg skulle skrive alene. Det er ikke en ’rationel’ dogmeregel, men det er heller ikke forudsætningen, at det skal være det. Det er okay at gøre noget i sit projekt udelukkende, fordi man synes, at det er fedt. Det sagde Asmus også.
Andre dogmeregler kan eksempelvis være:
– en spændende tekst, du gerne vil inddrage
– et særligt emne, du gerne vil beskæftige dig med, uagtet hvilket fag, du belyser emnet fra
– en bestemt metode, du synes er fed
– et bestemt formål med din opgave
Lad os sige, at du har besluttet to ud af tre af dine dogmeregler, men du famler fortsat med dit specifikke emne. Tag den støvede blyant og det ubrugte notehæfte frem og begynd at brainstorme. Tegn et mindmap. Det er absolut en undervurderet øvelse at bruge denne traditionelle metode.
Når du er færdig, bruger du Google Scholar, almindelig Google eller bibliotekshjemmesider og begynder at læse en masse. Den bedste fremgangsmåde er nemlig eliminationsmetoden: Jo mere du læser, desto klarere bliver du på, hvad du vil og ikke vil skrive om! Jeg foregiver ikke, at det er nemt, men det er seriøst det hele værd at have læst en masse litteratur – og det gode er, at vi efter mange år på universitet har lært at kende en tekst på dens abstrakt og konklusion. Husk dette, hvis du bliver overvældet af ’alt det du tror, du skal læse’. Bare det at læse 2-3 tekster inden for det emne, du synes er fedt, gør underværker.
Hvad gjorde jeg?
Jeg har altid elsket politisk teori og Michael Freedens bog om politiske ideologier. På min årgang var bogens fanklub begrænset, da den for mange af mine medstuderende var usmagelig. Jeg havde besluttet mig for at bruge hans metodologi og var fastbesluttet på at skrive om populisme. Freedens metodologi gjorde det dog vanskeligt at finde en konkret case at applicere den på. Jeg begyndte at læse mere om EU’s barselsdirektiv, hvilket havde floreret i medierne året inden (i 2021). En konkret case. Men populisme-vinklen var fortsat svær. EU’s orlovsdirektiv var gennemsyret af ideologi, og debatten kan mildt sagt betragtes som en politisk skyttegravskrig, selv efter den blev vedtaget. Efterfølgende blev der blandt andet i Danmark rejst stor kritik over, at nogle partier havde skiftet holdning til direktivet før og efter dets vedtagelse. Der var ikke nok kød på populismevinklen, besluttede jeg. Efter jeg havde læst en masse. Måske var det en alternativ ide at undersøge den ideologiske tilknytning mellem direktivet og de partier, som havde skiftet mening til direktivet efter dets vedtagelse? Her kunne jeg faktisk også bruge Freedens metodologi om ideologiernes morfologi. Ja, det var en god ide, besluttede jeg.
Tip 3: Tidsplan
Uanset om du skriver alene eller i gruppe er det essentielt at have en tidsplan. Tidsplanen bliver din rygrad under processen. Formålet med din tidsplan er at give dig selv eller jer et overblik: Hvor har jeg eller I været, hvor er jeg eller I nu, og hvor skal jeg eller I hen. På den måde er det nemt at skære fire måneder ned i mere tyggevenlige bidder i uger og dage.
Den gode tidsplan er både udførlig og fleksibel. Det kan derfor være en god ide at have både en stram og en løs tidsplan. Den stramme tidsplan er utrolig struktureret med konkrete krav og deadlines helt ned til ugenumre. Det kan være rart at have sin tidsplan i Excel i et tabelformat med måneder/ugenumre henad og nedslag for opgaven nedad.
Nedslag som idegenerering, litteratursøgning (tekster og empiri), metodeafsnit og empiri/dataindsamling, teori, analyse, diskussion/vurdering, abstract, indledning, konklusion, litteraturliste og gennemlæsning.
En stram tidsplan eliminerer alle former for tvivl om, hvor i processen du befinder dig eller hvad din næste opgave er. Men samtidig kan den også give anledning til stress, hvis man begynder at misse sine egne deadlines. Husk derfor at inkorporere fleksibilitet, pauser og fritid!
Den løse tidsplan har fortsat de samme mål, men er mere fleksibel. Den er ikke detaljeret på ugeniveau, men er snarere milepæle for projektet i løbet af semesteret. F.eks.: Hvor meget skal jeg havde nået i september? I oktober? I midten af november? osv… En løs tidsplan kan give ro i maven uden at virke rigid.
Hvad gjorde jeg?
Struktur og god planlægning er den bedste måde at sikre selvdisciplin på. En vigtig prioritet for mig er dog, at jeg i min planlægning også sætter tid af til fritid og arbejde. I gennemsnit arbejdede jeg 10-15 timer om ugen og havde god tid til fritid også. Jo tættere på afleveringsfristen, desto mere tid bruger du også på projektet. En anbefaling herfra er at tage ferie-/fridage op til afleveringsfristen, gerne mindst en uge inden, da det er her, at langt de fleste er pressede på tid.
Det er samtidig vigtigt at være realistisk i sin tidsplan. Som de fleste var jeg tidsoptimistisk i starten af semesteret og måtte flere gange undervejs revidere i min tidsplan. Ifølge evalueringerne fra bachelorstuderende, som enten arbejder med spørgeskemaer eller foretager interviews, bliver de fleste først færdige med dataindsamling i løbet af november måned. Husk derfor også at tage højde for dette.
Jeg havde både en stram og løs tidsplan, som kan bruges som inspiration:
I min løse tidsplan vil du finde de overordnede overvejelser og delmål, jeg gjorde mig om processen. Den løse tidsplan blev springbrættet for den stramme. I min stramme tidsplan vil du både kunne finde en plan på månedsbasis og ugebasis ved at skifte mellem arkene i bunden. Det er muligt at downloade din egen lokale kopi af tidsplanerne, hvis du vil. Husk, at tidsplanerne har betydning for, hvorvidt din skriveproces bliver som en velsmurt maskine.
Tip 4: Zotero som værktøj til din litteraturliste
Zotero er et program, du kan bruge, for at hjælpe dig med at strukturere din litteraturliste. En stor anbefaling herfra!
Nu mangler du bare at skrive projektet. Piece of cake! Pøj-pøj med det.
1 BA-seminaret på 7,5 ETCS i 2022 er siden hen blevet fjernet fra bachelorens opbygning og er i stedet lagt oveni selve projektet, så projektet i dag udgør 20 ETCS.