Af Merve Eda Cilek
Mens alle mine venner og personer, jeg følger online, deler smukke billeder af, at de er ude at rejse på eksotiske øer, soler sig under den sicilianske varme eller surfer på bølgerne i Bali, sidder jeg med min telefon i hånden og scoller indholdsløst, mens jeg følger med i deres Instagram-perfekte liv. En digital hypotese, jeg er fanget i alt for længe, inden jeg selv optager det
Jeg er ikke den eneste unge person, som sidder med denne oplevelse. Langt de fleste kender den og oplever den dagligt. Vi bruger længere tid på vores telefoner og endnu mindre tid væk fra dem, og det skyldes ikke mindst de sociale medier.
I takt med at de sociale medier har indtaget (måske overtaget?) vores liv – og unge har et højere skærmforbrug på sociale medier inden nogensinde før – opstår et todimensionelt liv. Vi lever ikke kun i den fysiske virkelighed, men også en digital – og efter min mening – kunstig virkelighed. Det er alvorligt bekymrende. Udover det pres, vi føler, for at leve op til idealet om det perfekte liv i rammerne af højst ti kvadratiske billeder eller 24 timers historier på Instagram, har det også en indflydelse på kvaliteten af vores liv, vores livsglæde, vores menneskelige overskud, vores mentale helbred – find selv på flere synonymer.
En rapport fra Kulturministeriet i 2021 ’Internetbrug og sociale medier’ viser, at danske unge mellem 12-18 år og 19-34 år bruger over fem timer om dagen på sociale medier. Samtidig tyder forskning på, at sammenhængen mellem antallet af tid på sociale medier og vores mentale sundhed er omvendt proportional. Antallet af timer på sociale medier har en markant negativ effekt på vores mentale helbred og er associeret med dårligere søvnkvalitet, angst, depression og lavere selvværd. Når vi øger antallet af timer, sænker vi kvaliteten af vores mentale helbred, hvilket i sidste ende kan påvirke den fysiske velvære. Flere kan formentligt nikke genkendende til at opleve energiløshed eller at være drænet, når man har siddet på sin telefon for længe.
Men Instagram er ikke den eneste energivampyr. Rapporten viser tillige, at Facebook, Snapchat, Youtube og TikTok (i kronologisk rækkefølge) har en stor brugssekvens på tværs af alle aldersgrupper i Danmark. Denne konklusion forekommer mig – og sikkert også læseren – ingen overraskelse.
Men hvorfor går vi tilbage efter mere, når vi ved, at for meget af det gode ikke er særlig godt? Når vi alligevel vælger at bruge utallige vågne timer på de sociale platforme, skyldes det, at det aktiverer hjernens belønningssystem ved at sende billig dopamin ud i kroppen (en slags kemisk lykkepille), fordi vores outcome er uforudsigeligt. Vi ved ikke, hvad det, som dukker op, er, hvilket alt andet lige får vores adfærd til at fortsætte. Det er platformenes vanedannende og nærmest hypnotiske karakter.
Min telefon var og er min største distraktion. Det påvirker mit fokus og min koncentration, og den automatiske bevægelse, hvor min hånd rækker efter min telefon, er blevet en velkendt melodi. Da jeg opdager, at jeg bruger for mange af mine dyrebare, vågne timer på at fodre små dopaminstykker til min hjerne, vælger jeg at gøre noget drastisk. At slette Instagram fra min mobil. Det er det medie, jeg spilder allermest af min tid på, og det er jeg fucking træt af.
Ovenstående situationen er ikke anderledes end Alice i Eventyrland, der falder ned i kaninhullet. Falder og falder og falder længere ned. Problemet er bare, at Alice på et tidspunkt rammer bunden, hvilket jeg aldrig gør. Fordi der er et ubegrænset antal af videoer og indhold, som holder mig i en hypnotisk trance, der forstærker den vanedannende tilstand.
Inden min beslutning om at slette Instagram, havde jeg oftere end jeg vil indrømme et tidsforbrug på over to timer dagligt. Du er ikke klar over, at du har brugt to timer på at scolle, når de to timer er gået. Det udløste en utrolig form for angst efterfølgende. Er du klar over, hvor lang tid to timer er? Du kan tage toget til en nærliggende togstation og være turist i et nyt område, du kan gennemføre en hel træningssession eller bage en kage!
Den gode nyhed er dog, at vi kan blive bevidste om dette. Vi kan forsøge at vække os fra denne hypotese. Og måske endda hjælpe andre med at hjælpe dem selv. Realiseringen ramte mig hårdt, da jeg endelig havde ramt bunden. Hypnosen var brudt. Jeg vågnede.
Mit igangværende eksperiment er på sin tredje uge. I starten fik jeg nærmest abstinenser og en intens følelse af FOMO (’fear of missing out’). Det reagerer min angst ikke særlig godt på, men oplevelsen efterfølgende kan kun beskrives som den følelse, man får efter en tur i Det Gyldne Tårn i Tivoli. Lettet og med fodfæste på jorden igen. De sidste par uger har jeg kunne mærke en positiv forandring – humøret, madvanerne og søvnkvaliteten er blevet bedre, mens jeg er mere fysisk aktiv. Med andre ord kan jeg mærke en positiv effekt på mit mentale helbred.
At slette Instagram er det bedste, jeg har gjort, for mit mentale helbred. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det tidligere.