af Marc Sabatier Hvidkjær
I et fremragende indlæg i Jyllands-Posten, spørger de to professorer Helena Skyt Nielsen og Michael Svarer, om tiden er inde til ekspansiv uddannelsespolitik. De to økonomer låner begrebet fra finanspolitik, hvor den grundlæggende tanke er, at man fører ekspansiv finanspolitik i krisetider – dvs., øge offentlige investeringer og indføre skattelettelser – for at stimulere efterspørgslen og bringe økonomien tilbage til sit tidligere niveau.
Pointen er, at nedlukningerne ikke bare har ført til en økonomisk nedgang, men også en nedgang af det faglige udbytte fra uddannelsesinstitutioner. I indlægget henviser forskerne til en undersøgelse i Holland, der påviser at læringen for skoleelever er stagneret, og endda faldet for de dårligst socialt stillede elever.
Anekdotisk kan vi statskundskabere genkende denne tendens i vores egen undervisning. På trods af ihærdig indsats af underviserne, er online-undervisning ganske enkel ikke af samme kvalitet.
Derudover er det væsentligt sværere at sparre med sine studiekammerater. Dette gælder især studerende, der har en svag tilknytning til studieholdet og står uden fast læsegruppe. Her rammer nedlukningen særlig hårdt.
Der er altså brug for handling, hvis nuværende studerendes faglige niveau skal være på samme leje som årgange, der ikke har været igennem nedlukningen. Lad os derfor antage, at det kloge indlæg fra førnævnte professorer får en gennemslagskraft, og uddannelses- og forskningsministeren bevilliger et midlertidigt løft af de videregående uddannelser. Hvordan vil vi så på statskundskab kunne omsætte de midler, til et fagligt løft af de ramte årgange? Svaret er til debat, men nedenunder er mine personlige forslag.
Mere feedback på opgaver og eksaminer
Mængden af feedback på opgaver og eksaminer er ikke prangende på statskundskab. På første semester fik man at vide, at man skulle nyde den feedback man fik på sine skriveøvelser, da det med al sandsynlighed vil være den grundigste feedback man vil få gennem studiet. Feedback er derfor et oplagt område at tilføre ressourcer til, hvor man eksempelvis kunne forestille sig, at man fik feedback på alle eksamensopgaver.
Nogle vil hævde, at feedback på eksamensopgaver er overflødigt. Man har jo bestået faget og må videre i livet. Men den årgang der startede i 2020, har ringe mulighed for at kende forventningerne til en akademisk opgave,
givet at udbyttet af undervisningen er ringere online, samt at det er sværere at spare med studiekammerater om hvordan de gik til opgaven. Feedback vil derfor være et redskab til give studerende en bedre forståelse af hvordan man skriver samt hvordan de kan forbedre sig til næste eksamen.
For nærværende foregår feedback på eksamensopgaver på uformel vis, hvor underviseren kan vælge at give feedback. Det har personligt hjulpet min forståelse meget at få feedback på opgaver, som man har brugt lang tid på at udarbejde og forberede sig til.
Et forslag kunne derfor være at indføre personlig feedback på alle eksaminer der tages til sommeren på bachelorniveau. Derudover bør man få feedback på alle skriveøvelser på 1. semester, da det så vidt jeg ved stadig er sådan, at man kun får feedback hvis man ikke består – hvilket min underviser klogelig omgik ved at lade få bestå, sådan at flest mulige kunne få feedback (ellers var det en ringe trøst for min ringe opgave). Dernæst kunne man overveje at indføre mundtligt forsvar af skriftlige eksaminer (særlig på bacheloropgave), hvilket i sig selv vil skabe et rum, hvor der gives respons på ens produkt.
Frivillig faglig mentorordning
Næste forslag er mere originalt; det vil være at indføre en frivillig faglig mentorordning. Mentorordningen vil sikre, at særlig nye studerende, der har en svag tilknytning til studiemiljøet, vil kunne få sparring med mentorer, der vil hjælpe studerende med det faglige.
For at ordningen skulle fungere, ville det kræve at stillingen som mentor lønnes. Det ville skabe en kultur, hvor mentoren nærmere opfattes som supplerende underviser, end som social guide (hvilket vi igen har tutorerne til). Dette vil sætte turbo på de studerendes faglige udvikling, hvor mentoren vil kunne lukke de faglige huller, som er dannet som konsekvens af nedlukningen.
Uden at jeg har videre faglig indsigt, er der flere studier der peger på store effekter af ”peer-support”, altså at man får hjælp fra andre studerende. Dette er igen særlig vigtigt under COVID-19, hvor man risikerer at tabe de mest udsatte studerende på gulvet pga. de ugunstige vilkår for læring.
Rent praktisk skulle det foregå sådan, at alle studerende kunne søge om at blive faglige mentorer og at alle studerende skulle kunne søge om at få hjælp fra en mentor. Man kunne forestille sig at den studerende havde ret til 2-4 timers hjælp, og for mentorerne kunne det supplere studiejobbet, eller ligefrem blive et studiejob, hvis denne hjalp tilpas mange studerende.
Ligesom med ekspansiv finanspolitik, der handler om at sætte gang i hjulene på økonomien og gerne skal føre til øget forbrug med det samme, skulle denne ordning sætte gang i faglig udvikling så hurtigt som muligt.
Flere skriveøvelser
Statskundskab er også kendetegnet af en lav mængde skriveøvelser. Dette skyldes både ressourcemæssig knaphed, samt modvilje fra studerende om at lave flere skriveøvelser (denne debat må tages ved anden lejlighed). Et andet tiltag vil derfor være, at fagene vil have mulighed for at indføre en ekstra skriveøvelse. Det vil give bedst mening at gøre opgaven obligatorisk at bestå, sådan at alle lavede den, men ellers kunne den ganske enkelt være frivillig, hvor de studerende, der havde lyst til at aflevere en opgave og få – den gyldne og efterspurgte – feedback, vil have mulighed for det.
Specifikke eksempler, på fag hvor det giver mening er OF1 + 2, hvor man ingen skriveøvelse har og Økonomi 1, hvor man laver øvelser hver uge, men med lethed kunne lave 2 afleveringer, for at øge det faglige udbytte.
Stipendier til online uddannelsestjenester og hjælpebøger
Slutteligt kunne man uddele stipendier til online uddannelsestjenester og hjælpebøger. Dette er muligvis den der desværre skaber mest bureaukrati, da man så skulle definere hvad der er en uddannelsestjeneste eller en hjælpebog. Man kunne forestille sig 3 løsninger, 1) at udarbejde en liste over tjenester/bøger man kan bruge penge på, 2) købe ekstra uddannelsestjenester, eksempelvis i økonomi, hvor grundbogen har en hjemmeside, der udbyder interaktive øvelser, 3) lad studerende mere eller mindre definere hvad der er fagligt udbytterigt.
I løsning (1) og (3), får studerende altså en sum penge (lad os sige 1.000 kr.). Løsning (1) er forholdsvis administrationstungt, da man kan forestille sig at der findes hundredevis af tjenester og bøger der er udbytterige for studerende. En løsning vil være, at alle fagkoordinatorer kan indsende nogle forslag til supplerende materiale, som studerende så kan vælge at tilkøbe (jeg gætter på at interaktive øvelser på økonomi ville være i høj kurs).
Løsning (3) er mindre administrationstung, men med det risikerer man, at pengene ikke går som tiltænkt. Her kan man indvende, at man så ”bare” fører ekspansiv finanspolitik, frem for uddannelsespolitik. Men man kan forestille sig, at stærke faglige normer vil føre de studerende til, at de rent faktisk bruger pengene på fagligt materiale. Men lad det være en kamp mellem økonomerne og sociologerne.
Løsning (2) forekommer mest oplagt, hvor spørgsmålet så er, om det er underviseren eller de studerende, der skal bestemme, hvad der skal købes. Min anbefaling vil igen være, at fagkoordinatorerne giver nogle forslag og at de studerende så styrer hvad de vil købe for deres to plovmænd.
Kom med idéerne!
Disse er igen blot nogle forslag, som jeg selv har formuleret (med variende originalitet og kvalitet). Professorernes begreb, ekspansiv uddannelsespolitik, har dog en ”sticky” kvalitet (med det menes, at det klæber sig til hjernen) og efterspørger studerende det tilpas meget, kan det være at der ender med at være et udbud. Dette er derfor et åbent indlæg, der kan løftes af studenterorganisationer, kopieres af andre studier og genformuleres af andre studerende. Så, lad os se hvad vi kan ønske, og se hvad vi får