Skip to content

DEBAT: Kan man passe et studiejob i Finansministeriet, mens man læser på normeret tid?

Af Marc Sabatier Hvidkjær

Studiejob, studiejob, studiejob. Få studerende lader til at være lige så opslugte som statskundskabere af at få det fede studiejob.

Det skyldes givetvis at karrierestigen er relativt veldefineret for den efterspurgte statskundskaber, altså i det offentlige, hvor at man helst skal gå i de samme relativt velbetrådte spor, hvis man ønsker at blive portrætteret som departementschef i femte sæson af Borgen. Hvis man ikke skulle have bemærket betydningen af studiejobs, var Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, så venlig at påpege i Politiken, at man altså gerne skulle anskaffe sig et studiejob, hvis man ønskede at styre uden om dagpenge og jobcentre. Lonning-Skovgaard er selv cand.scient.pol (dog fra AU), hvorfor det overrasker ingen, at hun kender til vigtigheden af studiejobs.

Mere end et fuldtidsjob

Men fluks som man slår studiejobbene op, bemærker man, at de er sat til 15-20 timer om ugen! Størstedelen er på 15 timer om ugen, bevares. Men hvordan får man tid til at passe et studiejob, samtidigt med at man får set sine forelæsninger, regnet sine opgaver og gjort den symbolske rengøring på kollegieværelset? Introugens eneste funktion (ingen geografiske hentydninger her) var at fortælle, at studiet er et fuldtidsjob, men at ferierne er så lange, at det i studieugerne, faktisk, målt i timer, er mere end et fuldtidsjob! Heldigvis er matematiske kompetencer ikke et absolut krav på studiet, ellers var undertegnede udfordret, men selv med beskedne evner, er det til at gennemskue, at det er en ligning, der ikke går op.

Hvordan får man tid til at passe et studiejob, samtidigt med at man får set sine forelæsninger, regnet sine opgaver og gjort den symbolske rengøring på kollegieværelset?

Men så husker man på de hviskende tutorer, der lød som en flok værnepligtige på afveje, der sagde: ”skyd, skyd, skyd…”. Man kan jo bare skyde et fag! På den måde kan man tage sit studiejob, dukke op en gang imellem, og komme helskindet igennem. Og der bliver skudt på livet løs på statskundskab, for man kan da udskyde med et semester, to semestre, og sådan derudaf. Det er simpelthen genialt, det er løsningen, hvem i alverden kunne være imod det?

De findes; det er de store statskundskabere. De, som i det sagnomspundne Finansministerium må finde penge til at finansiere coronachecks på 1000 kr. og titusindevis af test (desværre kan de heller ikke finde midlerne støtte KU i skandalesagen om Niels Bohr Bygningen – vi må forberede os på at flytte til Amager), kan ikke tolerere at det tager for lang tid for de studerende at komme igennem de frodige studieår. Det virker overflødigt at nævne fremdriftsreformen i denne ombæring, men det må vi nu alligevel, så hentydningen går rent hjem.

Rimer fuldtidsstudium på studiejob?

Der kommer ikke til at være rejst nogen kritik af fremdriftsreformen her, men et spørgsmål må man dog stille: Kan man passe et job i Finansministeriet, samtidig med at man læser på normeret tid? Det er svært, og hvis man kan gøre det hele vejen igennem, så bliver det ikke med den fornødne kvalitet en uddannelse kræver. Det mærkede jeg på egen krop i efterårssemestret (3.), hvor jeg havde et studiejob i en tænketank (på 15 timer), samtidig med at have fuldt skema. Det var ikke umuligt, men jeg forsømte en del tekster, som jeg gerne havde læst, hvis tiden var til det. Situationen var ikke holdbar, hvorfor jeg stod mellem at skulle skyde et fag eller sige studiejobbet op. Jeg syntes fagene så mere spændende ud end studiejobbet, hvorfor jeg valgte sidstnævnte løsning.

Det er naturligvis (i det store billede) et meget lille problem, men ikke desto mindre er det ironisk, at der på statskundskab eksisterer en så stærk norm om ikke at gennemføre studiet til normeret tid, hvilket indirekte bliver tilskyndet, af selvsamme myndigheder, som ønsker, at man kommer hurtigt igennem.

Hvad så nu?

Men statskundskabere er problemknusere, så der må være en oplagt løsning. Og den ligger ligefor: øge udbuddet af studiejobs til 8-10 timer i ministerierne. Jeg har ikke kunnet finde opgørelser (se noter nederst), men rent anekdotisk lader det til, at man på jura og medicin, kan finde studiejobs, til førnævnte timetal. Studiejobs til 8 timer vil tillade, at man kan have et studiejob, mens man tager sit studie seriøst. Argumentet imod er naturligvis, at der er en række faste omkostninger forbundet med at træne ny arbejdskraft op. Denne udgift må opvejes af, at det bliver nemmere at gennemføre til normeret tid. Lærer man en ting som studerende, er det at man ikke kan nå det hele – men måske ville man kunne nå lidt mere, hvis der fandtes et mere varieret udbud af studiejobs (med tryk på arbejdstiden).

Lærer man en ting som studerende, er det at man ikke kan nå det hele – men måske vil man kunne nå lidt mere, hvis der fandtes et mere varieret udbud af studiejobs.

Tid er en knap ressource, hvorfor denne artikel ikke er tilstrækkeligt underbygget med tal. Ønsker man at undersøge emnet videre, vil de mest oplagte spørgsmål være:

  • Hvor lang tid tager det for statskundskabere at færdiggøre deres uddannelse (evt. sammenligne med jura, hvor normerne lader til at være anderledes)?
  • Hvor mange politikere har undernormeret, pga. muligheder for at arbejde med politik ved siden af?
  • Hvad er den gennemsnitlige arbejdstid for en statskundskaber i centraladministrationen?
  • Findes der nogle studiejobs til 8-10 timer om ugen, og hvis ja, hvorfor/hvor?
  • Hvor mange ønsker (på statskundskab og generelt) studiejobs til 8-10 timer om ugen?
  • Hvor mange ønsker at læse på normeret tid, men føler sig nødsaget til at skyde, grundet muligheder med studiejob?