Skip to content

DEBAT: Mars kalder Instituttet!

af Nicklas Johannes Suszkiewiecz

Dette indlæg er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger og synspunkter.

For en måned siden landede menneskeheden endnu en gang på Mars. Et tonstungt robotkøretøj befinder sig nu på planeten 221,4 millioner km væk fra Jorden, hvor den styres fra en distanceret virkelighed. Bedriften har bredt jubelstorme over den pandemiramte jord.

Samtidigt trøster Fakultetet på Center for Sundhed og Samfund sig i et opslag på KUnet, ved den nominelle status for deres studerende. Frafaldet og eksamenspræstationerne for de corona-ramte studieår adskiller sig ikke fra de forgangne år, hvilket udover marslandingen jo er endnu en grund til at juble i en ellers ambivalent tid. Der er, ifølge Fakultetet, en ”imponerende vedholdenhed blandt de studerende” og tallene lyver rigtignok ikke. Godt gået, medstuderende, I holder i.

Alternative muligheder kan dog være svære at få øje på – det er jo vores fremtid det handler om. Afstanden mellem Mars og Jorden virker i disse tider kortere end afstanden mellem de studerende og ledelsen, men det er ikke en ny tendens.

Jeg appellerer til en dialogsøgende og åben ledelse.

Distanceret ledelse

Åbenhed og dialog er en mangelvare i kommandocentralen. I sit flyverskjul sidder Nina Græger, institutleder, og Anders Berg-Sørensen, viceinstitutleder og studieleder, og medbeslutter, hvorvidt landetraditionen skal vare ved på Statskundskab og Samfundsfag. Studiemiljøet skal være ”åbent, trygt og inkluderende” skriver de i forbindelse med afskaffelsen af landetraditionen – og der er noget om snakken, måske skal traditionerne på IFS gå andre veje. Kontinuitet er i øvrigt middelmådighedens glæde.

“Både før og under nedlukningen har ledelsens strategi bygget på fraværet af handling – i hvert fald handling ude af syne for de studerende.”

Men åben og inkluderende har beslutningen ikke været. Ledelse er handling, og generelt har Institutledelsens handlinger malet et klart selvportræt: ansigtsløst og berøringsangst. Både før og under nedlukningen har ledelsens strategi bygget på fraværet af handling – i hvert fald handling ude af syne for de studerende. De fremstår visionsløse og skilter ikke med bedrifter – hvis sådanne overhovedet er at finde. Græger melder sin ankomst som institutleder halvandet år efter sin ansættelse gennem et tonedøvt indgreb, og sidst Berg-Sørensen var aktiv på KUnet, var da han skulle promovere sin Coronabog for fem måneder siden.

Afskåret fra studielivet bedriver Institutledelsen envejskommunikation på KUnet, og hvis de studerende træder forkert i introforløb og til fester, er der mulighed for sanktion. I sanktionsværktøjskassen har ledelsen både vetoret på festpauser og nedskæringer i rustursbevillinger. Men man skal ikke forklare med ondskab, hvad der kan forklares med inkompetence. Jeg har svært ved at forestille mig, at dette skulle være hensigten med ledelsens strategi: Lad os distancere os mere fra de studerende, end vi i forvejen har gjort.

Mayday fra Mars

Tilbage på Mars opererer vores repræsentant alene og i et menneskefjendsk klima. Min tilværelse på mit soveværelse/hjemmekontor/undervisning- og forelæsningslokale korresponderer til robotkøretøjets: en maskinel forsøgsrotte styret fra det fjerne. Jeg medgiver, at jeg muligvis har mere mellem ørerne end Perseverance – som robotkøretøjet så symbolsk er blevet navngivet – men lighederne er mange. Ligesom robotten kan jeg både se og høre, og vi har begge et formål. Succeskriteriet for robotkøretøjet er blandt andet at be- eller afkræfte, hvorvidt der har været/er liv på Mars vis-a-vis Fakultetsledelsens beretning om de studerendes nominelle status. Der er stadig liv i de studerende, de dropper jo hverken mere ud eller får lavere karakterer.

[…] og der er noget om snakken, måske skal traditionerne på IFS gå andre veje. […] men en fremtidig dialog, investering i studielivet og en omfavnende og synlig ledelse er på min ønskeliste.”

Virkeligheden er mere nuanceret og ledelsens anstrengte forsøg på romantiske penselstrøg opvejer ikke trivslen, det sociale liv, kvaliteten af undervisningen eller foreningslivet, som krakelerer på det forsømte lærred. Til gengæld har den kommende tutorgruppe nu fået muligheden for, at definere de fremtidige rammer for introforløbet på IFS. Hvor lang snor tutorgruppen får, vides ikke, men mon ikke at der stadig er plads til Fyrsten og alle de andre rødder fra introforløbet på Statskundskab og Samfundsfag?

Lakmustesten af Institutledelsens selvportræt finder sted i den kommende tid, efter landedebatten har fået bredere opmærksomhed. Hvordan vil Anders og Nina handle, efter rampelyset er blevet rettet mod flyverskjulet? De skal ikke polere den tonedøve beslutning for min skyld, men en fremtidig dialog, investering i studielivet og en omfavnende og synlig ledelse er på min ønskeliste.

Iltmangel 

Slutteligt skal Universitetet selvfølgelig have anerkendelse for sin handling i forbindelse med indsatsen for de studerendes trivsel under nedlukningen. Dekanens dagbog var historiefortælling i øjenhøjde, som byggede en følelsesmæssig bro mellem ledelse og studerende. Ej at forglemme andre tiltag som de ”5 tricks til at komme godt fra start”, ”Webinar om balance i studielivet” og ansættelsen af én “trivselskoordinator” til de 6700 studerende på CSS.

“Hvis Instituttet tør, at række hånden ud til foreningerne og de studerende, kan interaktionen oveni hatten bidrage med “åbenhed, tryghed og inklusion”.”

Hjælpepakken til Mars ankommer imidlertid sent og Institutledelsen er stadig ikke til, at få øje på. Hvad med ansættelsen af flere studievejledere, psykologer, flere midler og opmærksomhed til det døende foreningsliv eller en opvejning af de utallige undervisningsevalueringer med flere trivselsundersøgelser? IfS’ studentercafe, Jacques D, er i øvrigt brandgodkendt til 49 personer, et tal som virker en anelse disproportionalt til de over 2000 studerende på Instituttet. Foreningernes formål har jo siden tidernes morgen været, at agere garant for social interaktion på studiet, men der mangler luft, og et kultiveret forenings- og studieliv kan være med til at skabe den.

Og hvem ved? Hvis Instituttet tør række hånden ud til foreningerne og de studerende, kan interaktionen oveni hatten bidrage med “åbenhed, tryghed og inklusion”.

HAR DU EN HOLDNING? Skriv til os på redaktion@medandreord.dk