Skip to content

Beslutning om forbud mod landenavne præget af manglende studenterinddragelse

Beslutningen om at afskaffe den over tyve år gamle tradition om landenavne som holdnavne på statskundskab og samfundsfag møder kritik fra de studerende. Institutleder Nina Græger fremhæver, at beslutningen er truffet i dialog med tutorgruppen og de studerende. Kontaktudvalget og næstforpersonen i Studienævnet føler sig forbigået og kritiserer beslutningsprocessen. 

Rettelse: Det er fremgået af tidligere artikler, at beslutningen om at afskaffe lande som en del af introforløbet på statskundskab og samfundsfag er en beslutning, der er taget i fællesskab mellem instituttet og dekanatet. Hertil hører en opklaring, da dekanatets part i beslutningsprocessen betyder at det er dem der har det sidste ord.

Spørg ikke hvad dit introforløb kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit introforløb. Efter en tur forbi de største mediehuse i Danmark, er introforløbet på statskundskab igen kommet til diskussion for hele Danmark. Lande-traditionen kan ifølge tidligere studerende på twitter spores tilbage til 1994, og det deler vandene blandt de studerende, om beslutningen er en kærkommen forandring og mulighed for fornyelse, eller om den gamle tradition bør bibeholdes. Kritik af beslutningen er kommet til udtryk i læserbreve både til Berlingske, Uniavisen og her på Med Andre Ord. Samtidig giver den anden lejr på sociale medier udtryk for at ændringen i introforløbet er længe ventet. “Det er kun på sin plads at nye studerende skal føle sig velkommen på deres nye studie. Måske det endda kan medvirke til at statskundskab tiltrækker mere end én type studerende,” lyder det fra en tidligere studerende på twitter.

Klagen ønskede ikke lande afskaffet

Med Andre Ord har fået aktindsigt i den klage, der endte med at blive dødsstødet for landetraditionen på statskundskab. Det fremgår ikke af klagen, at landetraditionen som helhed ønskes afskaffet, men derimod en appel til at “åbne op for en konstruktiv dialog mellem kontaktudvalget og tutorerne, så vi kan få et positivt og inkluderende studiemiljø”. I klagen står, at “der skal være plads til sjov, men når tutorerne inddeler folk i grupper, skal de generelt overveje, hvordan de repræsenterer grupperne og kulturerne værdigt. Der er en grænse mellem hvornår man hylder en kultur og hvornår man er nedværdigende. Respekt og værdighed skal være på sin plads. Dette var ikke tilfældet i tutorernes repræsentation.”

Af svaret på aktindsigtsbegæringen fremgår det, klagen kommer fra en enkelt studerende, men at lignende forhold er blevet påpeget i et læserbrev i Information i 2018.

Orienteret, men ikke inkluderet

Der er og skal være meget højt til loftet og argumenter skal brydes på statskundskab,” udtaler institutleder Nina Græger om beslutningen om at afskaffe landenavne. “Statskundskabsstuderende har mange forskellige holdninger og møder et bredt felt af budskaber. Målet er at give de studerende redskaber til at håndtere forskellighed. Formålet med introforløbet er at byde velkommen og skabe et fællesskab gennem sociale og andre aktiviteter, som alle kan føle at de er en del af. Vi arbejder målrettet med skabe et bedre studiemiljø som virker inkluderende og integrerende. Ændrede holdnavne er en del af vores ønske om, at alle studerende føler sig som del af uddannelsen.”

Kontaktudvalget, der repræsenterer den endnu ikke sammensatte tutorgruppe for introforløbet 2021, deler instituttets ambition om et trygt og inkluderende studiemiljø. De ønsker ikke at tage stilling til beslutningens rigtighed, men fremhæver, at processen har været præget af manglende studenterinddragelse: “Hverken vi eller det tidligere K-udvalg i 2020 er blevet inddraget i, at dekanatet og instituttet var på vej til at træffe den endelige beslutning”, skriver de i en besked til den kommende tutorgruppe.

Nina Græger udtaler til Med Andre Ord, at både K21 og K20 samt næstforpersonen i Studienævnet ‘blev orienteret’ om beslutningen. Men næstforperson Tyra Møll Holst, deler Kontaktudvalgets oplevelse af at være blevet orienteret om beslutningen, men ikke at være blevet inkluderet i processen: “Denne sag viser tydeligt hvad konsekvensen er ved ikke at inddrage os studerende. Det er på ingen måde acceptabelt ikke at inddrage de repræsentanter der er stillet op og valgt til at repræsentere de studerende,” skriver Tyra Møll Holst i en mail til redaktionen. “Vi mener, at det er indlysende at tage fat i de valgte studenterrepræsentanter. I denne forbindelse er det oplagt at starte med at spørge Fagrådet og de Studienævnsrepræsentanter der er valgt for Fagrådet. Det ville ikke være svært at inddrage studerende i et af de mange fora der allerede eksisterer, da der i forvejen er mange møder hvor dette ville være muligt. Ikke at anvende disse fora til sådanne beslutninger, ser vi som en klar undergravelse af Københavns Universitets demokratiske principper.” Tyra Møll Holst påpeger, at de derfor har sat punktet på dagsordenen til næste møde i Dekanens Dialogforum, der er åbent for alle studerende og finder sted d. 15. marts kl. 16.00.

I samarbejde med tutorerne

Da kønsopdelte opvarmninger i introforløbet blev sløjfet i 2018, vakte beslutningen ligeledes furore. Forskellen fra denne sag er dog, at tutorerne i 2018 selv traf den endelige beslutning om at afskaffe kønsopdelingen. Både K21 og Nina Græger påpeger, at der løbende har været dialog om inklusion indenfor rammerne af landenavne, hvoriblandt ‘syretesten’ (diskussion om eventuel stødende stereotypisering ved de valgte landenavne, red.), fremhæves som et tiltag til at sikre inklusion i introforløbet. “Det viste sig desværre ikke at være nok,” udtaler Nina Græger.

Nu starter en proces, hvori den nye tutorgruppe skal finde en erstatning til den gamle tradition. Hun udtaler: “Vi ser frem til en masse kreativitet og er sikre på, at vi sammen kan finde et godt og engagerende koncept i stedet for navnelegen. En vigtig driver er at give bedre plads til alle og finde på nye måder at skabe det vigtige og inkluderende fællesskab på, helt fra starten af.”

Foto: Kasper Frederik Larsen / Tutorgruppen 2020