Skip to content

DEBAT: Selvfølgelig skal man kunne kritisere den identitetspolitiske fupforskning

I nærværende studieblad har Søren Lægaard Berthelsen og Anna-Luna Lumholt Madsen skrevet en interessant klumme, hvor de skoser Konservative Studerende, fordi vi til univalget havde en valgplakat, der stiller polemisk spørgsmålstegn ved, om det er racistisk at drikke mælk.

Af Mads Strange, statskundskabsstuderende & formand for Konservative Studerende ved KU
Illustreret af Thea Skjærbæk

Dette indlæg er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger og synspunkter.

Vores provokerende spørgsmål er en reference til en (såkaldt) »forsknings«-artikel, der undersøger »racialisering af mælk«, og Berthelsen og Madsen er altså blevet stødt på manchetterne over, at KS angiveligt misrepræsenterer artiklens indhold som led i vores bestræbelser på at italesætte den identitetspolitiske dårskab, der i disse dage rumsterer på universitetet. 

Det har således fået de to skribenter til at skyde med spredehagl af kritikpunkter mod den generelle valgkampagne, KS har ført under univalget, hvorfor jeg i denne klumme vil forholde mig til kritikken ved at gøre forsøge at nuancere vores (indrømmet) noget rudimentære slaglinje på plakaten.

Som det også fremgår af de to skribenters klumme, konstaterer fupforskningsartiklens ophavsmand, Kim-Larsen, at »laktosetolerance er blevet behandlet som ’normalen’, mens intolerance er blevet sygeliggjort og behandlet som det afvigende«. Den del af Kim-Larsens artikel er korrekt, og hvordan kan det mon være, at man behandler laktoseintolerance som normalen i Danmark? 

Derfor er det selvsagt også en omgang veritabelt pjat, når Kim-Larsen herfra – naturligvis uden skyggen af bevisførelse – fluks springer til den konklusion, at danskernes mælkeforbrug er et symbol på »hvidhed«, men det identitetspolitiske tosseri stopper imidlertid ikke her.

Jo, det skyldes selvfølgelig, at det statistisk set ér normalen, at de fleste personer her til lands godt kan tåle laktose. Derfor er det også ganske naturligt og særdeles uinteressant, at man i den danske madkultur kan finde på at servere produkter med laktose, på trods af at et diminutivt mindretal af befolkningen ikke kan tåle det. Er der noget odiøst eller sågar diskriminerende i det? Selvfølgelig ikke.

De fleste supermarkeder tillader sig faktisk også at sælge peanuts, selvom nogle personer ikke kan tåle nødder! Og tro det eller ej, venner, men selvom 2,5% af den danske befolkning er vegetarer, kan man på mange restauranter såmænd også godt bestille kød. Skulle det være et vidnesbyrd om, at vi i Danmark diskriminerer mod nøddeallergikere og vegetarer? Det er der forhåbentlig ikke nogen, der mener.

Derfor er det selvsagt også en omgang veritabelt pjat, når Kim-Larsen herfra – naturligvis uden skyggen af bevisførelse – fluks springer til den konklusion, at danskernes mælkeforbrug er et symbol på »hvidhed«, men det identitetspolitiske tosseri stopper imidlertid ikke her. For det bliver først for alvor tragikomisk, når fjolleforskeren bruger denne uunderbyggede mavefornemmelse til (endnu engang uden dokumentation) at konkludere, at mælkeforbruget simpelthen placerer hvide i en privilegeret dominansposition relativt til personer med sort hudfarve.

Og netop den pointe leder mig tilbage til budskabet på vores provokerende plakat. Nemlig at universitetet spilder for mange skattekroner på værdiløs pseudoforskning, der ikke bidrager med nogen ny viden til vores samfund.

Selvfølgelig skal vi da ikke servere laktoseprodukter til personer, som er laktoseintolerante, men helt ærligt; det behøver vi da ikke »forskning« til at fortælle os, for det er alle jo enige om i forvejen? Og netop den pointe leder mig tilbage til budskabet på vores provokerende plakat. Nemlig at universitetet spilder for mange skattekroner på værdiløs pseudoforskning, der ikke bidrager med nogen ny viden til vores samfund.

For Kim-Larsen har jo ikke gidet undersøge noget empirisk. Hun har blot nedskrevet nogle udokumenterede, essayistiske mavefornemmelser, der beror på en formodning om, at man i Danmark undertrykker minoriteter.

Konklusionen er altså skrevet på forhånd, og eftersom forfatteren ikke har kunnet finde en rygende pistol som bevis for sin identitetspolitiske verdensanskuelse, måtte hun ty til andet belæg, hvilket blev til noget så latterligt som danskernes mælkeforbrug. Det er emblematisk på et generelt problem, og derfor valgte vi i KS at referere til artiklen, fordi det illustrerer vores pointe om, at den identitetspolitiske forskning ikke er lødig.

Mange af de forskningsartikler, der produceres på universitetets afdelinger for socialvidenskab, er nemlig i praksis blot identitetspolitiske kampskrifter, hvor fupforskerne sætter fantasien fri til at udbasunere sine egne politiske overbevisninger og får lov til at varedeklarere det som »forskning«, fordi de pakker galskaben ind i et gavepapir af højpandet, overakademisk terminologi.

Derfor er vi nødt til at sige fra, når der publiceres identitetspolitisk pseudoforskning, hvor konklusionen er skrevet på forhånd. Og derfor havde Konservative Studerende en polemisk valgplakat, hvor vi spurgte, om det virkelig er racistisk at drikke mælk.

Det er selvsagt et problem. Men det største problem ved, at de identitetspolitiske stridsskrifters konklusioner er skrevet på forhånd (og at deres faglige kvalitet er som taget ud af en 8. klasses fritstil) er imidlertid ikke, at vi typisk spilder danskernes surt optjente skattekroner på at finansiere fantasteriet. Nej, det største problem er, at disse artikler fuldstændig undergraver tilliden til den ellers gode – og ikke mindst afsindigt vigtige – forskning, der produceres på universitetet.

Personligt ér jeg af den opfattelse, at det eksempelvis ville være utrolig relevant, at vi gennem forskning bliver klogere på omfanget af den racisme, minoriteter oplever her i landet. Men hvis vi vænner os til, at vi ikke kan stole på forskningens lødighed, vil folk også være mindre tilbøjelige til at lytte til konklusionerne i de tilfælde, hvor der ikke er en finger at sætte på kvaliteten.   

Det ville være et enormt tab for os alle. For forskning er afgørende for, at samfundet som helhed kan blive klogere. Derfor er vi nødt til at skille skidt fra kanel. Derfor er vi nødt til at sige fra, når der publiceres identitetspolitisk pseudoforskning, hvor konklusionen er skrevet på forhånd. Og derfor havde Konservative Studerende en polemisk valgplakat, hvor vi spurgte, om det virkelig er racistisk at drikke mælk.