Debatindlæg af: Statskundskabsstuderende og tidligere instruktor i PTI og sociologi Ask Bennetzen.
Center for Sundhed og Samfund er et umådeligt normreguleret sted. Derfor er det også en højest kontroversiel hændelse, når normer bliver brudt. Og der blev sandelig brudt normer, da samfundsvidenskabelige studerende den 20. februar protesterede til et debatarrangement med Inger Støjberg. Protesten har skabt bølger blandt nogle studerende, og efter demonstrationen snublede jeg over en kommentar på Facebook: »Dem der råbte burde få en tur tilbage på PTI bænken, eventuelt med højtlæsning,« stod der.
Den opfordring tager jeg gerne op og leverer her et par PTI-perspektiver fra det pensum, som alt for mange har glemt – højtlæsningen må I selv stå for.
Når vi taler om ytringsfrihed, så er der få, der har gjort det mere klart end John Stuart Mill. Vores viden forbedres kun såfremt, vi lytter til dem, som mener, tror og tænker anderledes end os. Hvis blot én person i samfundet er uenig med alle andre, er det netop denne person, man bør lytte til (dermed ikke sagt at hun har ret). Herudover tilføjede han en vigtig detalje, som vores protesterende kammerater måske har overset; at ytringsfrihed ikke kun angår retten til at tale – en ret som hverken Inger Støjberg eller andre deltagende blev frataget – men også retten til at høre, hvad der bliver sagt. Uden denne tilføjelse er ytringsfriheden praktisk talt ligegyldig.
Fornuften og de store følelser
Men når vi taler om frihed, så taler vi også om magt. Magtens teoretiker par excellence er Michel Foucault, så lad os tage hornbriller og rullekrave på og beskue problematikken nærmere.
Magt var der masser af til arrangementet: Inger Støjberg repræsenterer både juridisk, politisk og diskursiv magt. Men gennem selve debatten om protesten afslører en anden magt sig også. Forargelsen over at nogle kunne finde på at overdøve en ´demokratisk debat´ afslører den magt, som normer har på Institut for Statskundskab. Efter begivenheden kommenterede en anden studerende, at vi »forholder os analytisk til politik«.
Moralisering og følelser skal holdes væk fra CSS. Vi bliver trænet til at være embedsmænd, som mener hvert sit, men taler om politik i neutralitetens grå lys. Når denne norm for akademisk debat og følelsesmæssig distance brydes, bliver vi chokerede, og griber i den retoriske pose efter vage termer, som vi kan pådutte hinanden: »De har ikke demokratisk sindelag« bliver vores våben imod normbryderne.
Denne problemstilling mellem professionelle normer for debat over for følelsernes plads i politik kan illustreres ved hjælp af det, som Jürgen Habermas kalder systemverdenens kolonisering af livsverdenen, men vi kan også genkende det i Immanuel Kants idé om offentlig og privat fornuft. Aktivisterne benyttede sig af den offentlige fornuft i et rum, hvor der herskede en konsensus om at benytte en privat fornuft. Statskundskabsstuderende forholder sig som oftest relativt distanceret og ”professionelt” til politik, særligt i større forsamlinger. Denne brug af privat fornuft med faste rammer for kommunikation bliver udfordret af den offentlige fornufts indtrængen.
Hvorvidt Immanuel Kant ville mene, at protesterne overhovedet kan kaldes fornuftige, ved jeg ikke, og jeg vil lade dette spørgsmål være op til læseren. Men måske har Immanuel Kant lidt mere at bidrage med. Den anden formulering af det kategoriske imperativ lyder: Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål. Både som protesterende og følelsesladet aktivist og som reserveret professionel stud. Scient. Pol. kunne det være værd at overveje om, man lever op til dette, når man henholdsvis protesterer og nedgør dem, som protesterer.
Måske vi kunne finde måder at tale med- og om hinanden, som er inkluderende frem for ekskluderende, som tager hensyn til hinandens forskellige mål? Eller måske viser dette praktiske eksempel netop en sårbarhed i det kategoriske imperativ? Måske er ´virkeligheden´ ikke så let at gøre kategorisk, som man kunne ønske sig. Der er jo også flygtningeliv på spil, ude på den anden side af CSS´ tykke mure. Der findes ikke endelige svar så; Sapere Aude!
Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger og synspunkter.