Skip to content

»Hvis ikke vi er i stand til at gå i dialog med andre synspunkter, bygger vi jo bare vores eget ekkokammer op« 

MED ANDRE ORD var med da SUVERÆN, sammen med Peter Skaarup og Olav W. Bertelsen tog pulsen på det postfaktuelle samfund.  

 »Det er rart at komme til et KU-arrangement uden at blive buh’et ned,« bemærker DF-politikeren Peter Skaarup med et glimt i øjet, kort tid inden alle vender snuden hjem på denne kolde, stride vinteraften.

Sidste uges Støjberg-kontrovers er ikke sluppet uden om Christianborg og lagt sammen med januars debatmøde med Carles Puigdemont har Institut for Statskundskab lagt 2018 hårdt ud med begivenheder, der bekræfter følelsers magt. Det virker derfor passende, at den politisk-teoretiske studenterforening SUVERÆN her i den stilrene, glastunge bygning 35 har samlet en flok nysgerrige statskundskabere for at diskutere fakta og følelser i politik. Mørket er faldet på, og auditorium 35.01.06 bliver så småt fyldt godt op, mens køen til de varme chili sin carne-gryder vokser sig langt ud på gangen.

Aftenens debatarrangement holdes under overskriften ´Det postfaktuelle demokrati?´ og de emner, der behandles undervejs, maler et dystert billede: Trump, fake news, anti-vaccinebevægelsen, Facebook-algoritmer og sensationsjournalistik. Aftenens store spørgsmål er om dette alt sammen er med til at underminere den sunde, fakta-baserede debat, som vores vestlige demokrati er bygget på.

»videnskab og viden er fundamentet for et demokratisk samfund præget af fremskridt.«

Aftenen starter med et oplæg fra David Budtz Pedersen, filosof og Professor MSO ved Aalborg Universitet København. Indledningsvist slår han fast, at debatten mellem fakta og følelser i politik er lige så gammel som Sokrates selv. Med et stramsiddende jakkesæt, en ordentlig mængde skinnende hårvoks og en mund, der med lynets hast forsyner publikum med nuancerede, skarpt formulerede argumenter, får han hurtigt tag om salen. Man kan identificere et fald i videnskabens autoritet visse steder, men i det store hele står det slet ikke så slemt til, slår han fast: der er stadig stor opbakning til forskere, og teknologi og medicin former vores liv på alle mulige måder.

Efter 20 minutter, hen mod slutningen af David Budtz Pedersens lange oplæg foreslår han, at det måske er blevet tiden hvor den intellektuelle elite skal se indad, og lige overveje, om den ikke også nogle gange forveksler dens foretrukne politiske løsninger med fakta.

 »Hvis ikke vi er i stand til at gå i dialog med andre synspunkter, bygger vi jo bare vores eget ekkokammer op«, pointerer han, og efter ganske få spørgsmål fra publikums side annoncerer en af arrangørerne fra SUVERÆN en kort pause, inden der er debat mellem datalog Olav W. Bertelsen og Dansk Folkepartis Peter Skaarup. På forhånd er debattens linjer trukket skarpt op: Olav W. Bertelsen er aftenens fakta-mand og Peter Skaarup er oppositionen. Det er han blandt andet på grund af sine udtalelser om, at i dansk politik er fakta underordnet vores holdninger og følelser.

Mere fakta, mindre fup

Man fristes til at tro, at Olav W. Bertelsen, der til dagligt er lektor ved Aarhus Universitet, brugte pausen til at tage David Budtz Pedersens bemærkning om selvindsigt til efterretning. Sidste år udtalte i han i forbindelse med March for Science i Aarhus at:

»videnskab og viden er fundamentet for et demokratisk samfund præget af fremskridt.«

Men da ordstyrer Johannes Skov Andersen fra Politiken beder ham om at uddybe netop dette, svarer han lettere tøvende, at det mener han faktisk slet ikke. I de efterfølgende udvekslinger mellem ham og Peter Skaarup ender man med at lede langt efter de diskussioner, der ellers var lagt op til. De to debattører er overraskende enige.

»Der er nogle fakta, som skal være i orden. Jeg vil påstå, at i Danmark har vi rigeligt styr på det«, fastslår Peter Skaarup, og Olav W. Bertelsen erklærer sig enig.

Fakta og holdninger er to forskellige ting, bliver de to hurtigt enige om, og de spiller begge en vigtig rolle i politik. Derfra går udvekslingen lidt i stå. Man fornemmer en stille frustration bag ordstyrerens armfægterier, og han har svært ved at bringe opildnende emner på bordet. Den sweaterklædte, roligt besindende Olav W. Bertelsen forsvarer forskningsfrihed og kritiserer økonomiske regnemodeller med forudsigelige argumenter. Peter Skaarup taler om vigtigheden af retsfølelsen med retorisk veltrænede håndfagter. Alt i alt taler de mest forbi hinanden.

»Der er nogle fakta, som skal være i orden. Jeg vil påstå, at i Danmark har vi rigeligt styr på det«

Enkelte gange spidser debatten dog til. Blandt andet da Peter Skaarup insinuerer, at hjerneforskere på KU bevidst undgår at udtale sig til medier om kvinders underlegne intelligens, men i det hele taget er det flakkende emneskift og ambivalente ståsteder fra begge parter, der præger debatten. Spørgsmålene fra publikum får ikke meget succes med at live arrangementet op, og der sidder et udmattet, men lettet publikum tilbage, da ordstyreren annoncerer, at det er blevet tid til aftenens sidste spørgsmål.

Efter debatten forsøger en af aftenens arrangører at arrangere et fællesbillede. Peter Skaarup, der står sludrer med et par studerende med trætte smil, lader dog vente på sig. Efterfølgende kan man i auditoriets fjerne hjørne spotte David Budtz Pedersen og Peter Skaarup udveksle et par korte pointer, men lokalet tømmes hurtigt, og der hilses pænt farvel. Den sobre debat lever endnu, ser det ud til.

Tilbage i den kolde vinterluft, på vej op ad trappen, hvor Carles Puigdemont for en måned blev tilråbt ’Presidente’, virker det til, at verden – fake news og Donald Trump til trods – måske ikke er så postfaktuel endda.