Statskundskabs Debatturnering 2018 bød på kendisdommere, debatlystne deltagere og benhård konkurrence om sejren. Der blev diskuteret Brexit, forsvarspolitik og direkte demokrati, men der var også plads til et par emner under bæltestedet. MED ANDRE ORD var med på sidelinjen.
Auditoriet er allerede godt fyldt op, da magasinets udsendte ankommer til Bygning 35. De obligatoriske kasser med øl og sodavand står klar i hjørnet, og de fleste af tilskuerne har været henne og forsyne sig. Institutleder Mikkel Vedby Rasmussen, der kort forinden er blevet hasteindkaldt som dommer efter Noa Redingtons afbud, er som altid klædt i jakkesæt. Han konverserer livligt med et par af deltagerne og dommerkollega Amalie Lyhne. Næsten ubemærket træder Martin Krasnik ind ad døren og går over til de to andre dommere. Så bliver der kaldt til ro; debatturneringen skal til at begynde.
Mads Norup fra sjette semester er vært og har i dagens iført sig en mørk blazer over sin t-shirt. Han byder velkommen og beder de otte deltagere om at træde frem og præsentere sig. De stiller sig op på rad og række og siger her et par ord om sig selv. Det viser sig, at de næsten alle har en eller anden tilknytning til de politiske partier. Flere af dem er dog kun tidligere medlemmer eller endda partiskiftere. Alternativisten Emil Ipsen fortæller, at han tidligere har været radikal og proklamerer stolt:
»Jeg er partihopper af værste skuffe.«
Egos, logos og patos
Nu er det dommernes tur til at blive præsenteret, og Mads Norup spørger institutlederen hvad den gode debat er. Mikkel Vedby vælger i første omgang elegant at skyde spørgsmålet til side og starter med at byde alle velkommen.
»Tillykke, I er statskundskabere!« siger han.
Så begynder et lille oplæg om det gamle Grækenland og retorik som disciplin. Man skal overbevise folk ved hjælp af fakta og ikke følelser. Det er kernen, mener han. Den næste dommer er Amalie Lyhne. Hun efterspørger ’power’ og ’positiv aggressivitet’. Så er det Martin Krasniks tur. Han kører salen gennem appelformerne etos, logos og patos. De er alle tre vigtige, lader han forstå. Særligt vigtig er dog patos, da folk jo ikke lader sig overbevise af fakta, siger han drillende henvendt til institutlederen. I samme tone tilføjer han, at ungdomspolitikerne på scenen allerede er ødelagte, da de er blevet skolet i ikke at lytte til deres modstandere. Så langt så godt: Scenen er sat, og første runde skal til at begynde.
Mikkel Vedby som Blachman
Turneringen er struktureret omtrent som en slutrunde ved fodbold-VM. Der er kvartfinaler, semifinaler og til sidst den afgørende finale. Det er altid én-mod-én, og taberen elimineres. I første runde tørner de to jyske VU’ere Rasmus Sand og August Stengaard sammen i en debat om spørgsmålet: Skal vi have mere direkte demokrati i Danmark? Rasmus åbner ballet med en tale til fordel for direkte demokrati. Det kan genskabe folkets tillid til politikerne og demokratiet, hvis de oftere bliver spurgt til råds, argumenterer han for. August er ikke enig. Hvor Rasmus debatterer så klart og stringent, at det næsten virker som om, han reciterer en nedskrevet tekst, kører August en mere diffus stil. Han affyrer en hel serie af argumenter: Borgerforslag tjener primært de magtfulde interesseorganisationer, stemmeprocenten er allerede høj, man kan kontakte sine lokalt valgte folketingsmedlemmer, hvis man vil have indflydelse, og borgerne skal ikke hele tiden bedes om at tage stilling til alt muligt.
Mens et gigantisk stopur tæller ned på en storskærm, polemiserer de to kombattanter frem og tilbage i en debat, der både når omkring naturtilstanden (den er anarkisk, erklærer Rasmus) og 17-åriges ret til at køre bil. Da debatten er slut, gives ordet til de tre dommere, der sidder klar til at give debattørerne kritik. Mikkel Vedby sammenligner arrangementet med X Factor og erklærer, at han må være aftenens Blachman. Proklamationen afføder spredt latter i salen. Martin Krasnik er meget imponeret over begge deltagere:
»Det var skidegodt!«
De voterer og kårer Rasmus som vinder. Han belønnes for sin klarhed. De to VU’ere deler et håndtryk og går hver til sit.
Kritisk dommerkommentar
Næste emne er den danske model. Er den dødsdømt? Det er Mursal Khosrawi mod Julie Frølich, og debatten er som før ganske livlig. Mursal ender med at tabe, da hun begår den – ifølge dommerne – kæmpe fejl at indrømme, at den danske model nok ikke er dødsdømt, selvom dette var det synspunkt, hun skulle repræsentere.
»Det skulle du selvfølgelig aldrig have gjort,« siger Krasnik.
Der bliver hentet nye forsyninger af øl, og det forlyder, at der vil være gratis sandwich på et tidspunkt. Tilskuerpladserne er stadig godt fyldt op, og det virker til, at folk følger interesseret med i debatterne. Efter en intens debat mellem Emil Sloth Andersen, der vil have en ’fantastisk brutal’ udlændingepolitik og Katrine Kildgaard, der ikke er helt med på idéen, går Emil videre. Begge deltagere får dog at vide af institutlederen, at det, der lige har fundet sted, er:
»et godt eksempel på, hvad der er i vejen med udlændingedebatten«.
Det ser ud til, at begge deltagere tager aftenens første virkelig kritiske dommerkommentar med et smil.
Lige lovlig meget penis
Stemningen i rummet ændrer pludselig karakter, da vi når frem til fjerde runde. Nu skal det handle om sex. Om sex mellem søskende mere præcist og om det skal lovliggøres. Den første debattør, Malthe Bugge Isaksen, kaster sig ud i en brandtale om samfundets moral.
»Det skaber dysfunktionelle familier at have søskendesex!« fastslår han, mens spredt fnisen kan anes rundt omkring i auditoriet.
Hans opponent, Emil Ipsen, fortæller en anekdote om et forelsket søskendepar og taler begejstret for retten til kærlighed. Desuden, mener han, er det jo ikke sådan, at en lovliggørelse vil føre til, at alle bare vil begynde at dyrke sex med deres søskende:
»Det er jo desværre ikke sådan, at så skal jeg bare hjem til min store familie i Jylland og i gang.«
Den bizarre debat aktiverer publikum, der griner og snakker indbyrdes. Emil ender med at gå videre.
Semifinalerne byder på en omskæringsdebat mellem Julie og Rasmus, hvor Mikkel Vedby efterfølgende bemærker, at der blev sagt ’penis’ lige lovlig mange gange, og Krasnik, der ellers selv har været vældig engageret i den offentlige debat om samme emne, forholder sig helt tavs. Vi når også omkring forsvaret mod Rusland og får historien om Emil Ipsens ven fra Estland, der ved, at det kun er et spørgsmål om tid, inden russerne kommer. Det bliver dog hans modstander og navnebror, Emil Sloth Andersen, der tager sejren hjem.
Ingen cheerleaders og båthorn
Efter en længe ventet sandwichpause er det tid til finalen. Her skal Rasmus Sand dyste mod Emil Sloth Andersen. Emnet er Brexit – var det en god idé? Rasmus anlægger samme stringent opbyggede argumentationsstil som i første runde. Brexit var en rigtig beslutning. I Norge og Schweiz klarer de sig rigtig fint – Storbritannien skal nok også klare sig. Emil opridser til gengæld de økonomiske konsekvenser af beslutningen og konkluderer, at Storbritannien hverken er blevet rigere eller friere. Debatten bølger frem og tilbage, det er tydeligt, at de to opponenter er garvede retorikere, og dommerne er begejstrede. Sejren giver de til Rasmus, men også Emil får ros. Rasmus har vundet 1000 kr. og får overrakt et diplom.
MED ANDRE ORD fanger ham efterfølgende til et par hurtige spørgsmål:
Hvad kan man bruge sådan en debatturnering til?
»Det handler jo om at få pudset sine argumenter af. For eksempel har jeg i dag anlagt flere synspunkter, som jeg ikke nødvendigvis mener, for at øve min argumentation.«
Er det en god idé på den måde at gøre debat til en sport?
»Altså der skal jo ikke være cheerleaders og båthorn, men når der som i dag er et højt fagligt niveau, synes jeg, det er fint.«
Hvad skal du bruge præmien på?
»Den bliver nok drukket væk i løbet af aftenen.«
Efter arrangementet trækker folk udenfor og enkelte grupper bliver stående, mens de diskuterer aftenens begivenheder. »Det var chokerende, hvor overbevisende de kunne argumentere for ting, de ikke mente.« siger en kvindelig studerende fra sociologi. »Ja, men konkurrenceelementet var megaspændende.« mener hendes veninde fra statskundskab.
X Factor for scient.pol’er er slut for i år. Vinderen er fundet.