På Statskundskab er vi enormt kompetente, når der skal stilles kritiske spørgsmål. Men er vi også enormt kritiske, når der skal drikkes bajere? Kan man sige Statskundskab uden også at høre ekkoet om, at det kan godt blive vildere?
På Statskundskab er alt til debat – på nær at vi skal være fulde på fredag. Alkoholkulturen er institutionaliseret i det sociale liv og især i vores introforløb. Vores studenterforening Jacques D distribuerer årligt 13.000 liter øl fra Carlsbergs bryggerier til vores fordøjelsessystemer. Tutorernes fodboldhold hedder FK F.E.R.N.E.T. Let’s face it – vi har en særdeles velforvaltet alkoholkultur på Statskundskab, og man møder den allerede fra dag ét på champagnerundfarten.
”Let’s face it – vi har en særdeles velforvaltet alkoholkultur på Statskundskab, og man møder den allerede fra dag ét på champagnerundfarten” – Anders Joensen
Opremsningen af de faktiske forhold kan virke provokerende, og det understreger blot, at det er en virkelighed, som vi ikke er så gode til at forholde os til. Men hey, jeg skal ikke pege fingre. Jeg nyder da selv at give pensum fingeren, mens jeg hælder ti guldbajere i halsen og slipper svinehunden løs til fredagsbar i Kommunen. Jeg fremviste stolt min ølregning fra rusturen (673 kr.) og modtog anerkendende nik fra mine medtutorer.
Jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg selv er en del af alkoholkulturen, og at jeg fører den videre til mine studiekammerater og mine russere. Hvem har ikke behov for at transformere sig til Mick Jagger, om ikke andet så bare et par timer, og glemme alt om Stata og skriveøvelser?
Guldøl og PTI-forelæsning
Mandag den 10. november uploadede Jacques D et billede af to førstesemesterstuderende, der fejrede en afleveret skriveøvelse med en guldøl, før de skulle til PTI-forelæsning. Jeg viste billede til formanden for Jacques D, Mathias Heinze, og spurgte, hvilke idealer man forherliger, når Jacques D lægger et billede som dette på Facebook.
”Det er vigtigt, at der er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved det. Det er jo egentlig ment som en joke, men måske er det også mere end det, fordi det godt kan have nogle implikationer, når man giver udtryk for, at det er sådan, vi har det sjovt her,” lyder svaret.
Da jeg nævner, at vores studieleder Anders Wivel også har liket billedet fra den 10. november, storgriner Mathias Heinze og udbryder:
”Hvis man kommer udefra og ser, at der står nogen og drikker øl før en forelæsning, og deres studieleder åbenbart synes, at det er sygt sjovt, så vil man nok overveje, om det er et gennemalkoholiseret studie fra top til bund.”
Han mener dog, at vores alkoholforbrug hænger sammen med det stærke sociale studiemiljø. Jo mere man mødes, jo flere chancer har man for at skåle med hinanden:
”Jeg synes ikke, at vi drikker for meget. Vi drikker meget, men det tror jeg også hænger sammen med, at vi bruger meget tid sammen, og at vi fester meget sammen.”
Skål for selvkritikken
Vi er nybagte voksne mennesker, der endeligt er undsluppet teenageårene, hvor velmenende forældre og gymnasierektorer har forsøgt at sætte grænser for vores hunger efter vildskab og rus. Det er ikke min hensigt at udpege skyldige og ofre for, at alkohol spiller en stor rolle på Statskundskab – det gør den utvivlsomt også på andre studier.
”Hvis man kommer udefra og ser, at der står nogen og drikker øl før en forelæsning, og deres studieleder åbenbart synes, at det er sygt sjovt, så vil man nok overveje, om det er et gennemalkoholiseret studie fra top til bund” – Mathias Heinze
Jeg finder det blot tankevækkende, at et overforbrug af øl synes at være normen her, hvorimod det ses som et tegn på deroute andre steder i samfundet. Vi skal turde være kritiske over for vores egne vaner og ikke blot tage det for givet, at vi skal være fulde på fredag. Skål.