Som statskundskabsstuderende er ens fremmeste dyd at undre sig. Undren opfører sig retningsløst. Den fører den tænkende på omveje og leder ud i det uvisse. På Institut for Statskundskab er vi ikke altid lige begejstrede for det uvisse, som vi angriber med teorier, hypoteser og metodisk stringens. Vi reducerer det komplekse og gør det ubegribelige håndgribeligt i jagten på vished.
Alligevel står institut såvel som studerende over for den uvished, der materialiserer sig i studiefremdriftsreformen. Når de dugfriske studerende vælter ind ad portene til tutorflokkens velkommende kram og KØS, følger reformen og forandringerne med. Det er ikke sikkert, at vi kan anvende de vanlige redskaber til at gøre reformen lettere forståelig og spiselig. Netop derfor medfører reformen også, at en vis tvivl melder sig på banen. For hvordan håndterer man det uvisse?
I denne udgivelse af MED ANDRE ORD har redaktionen ladet tvivlen råde. Det betyder, at vi har taget mange afstikkere. Vi har ladet os føre vidt omkring uden at have ét bestemt sigte for øje. Som læser vil man derfor hurtigt bemærke, at udgivelsen ikke er struktureret omkring et bestemt tema, som vi ellers har for vane.
Vi kaster os over vidt forskellige emner spændende fra humor i politologien over forårets feedback-debat til Tysklands (oversete) betydning. Vi retter også opmærksomheden mod efterårets frafald på faget Sammenlignende Statskundskab, der i den grad vakte forundring blandt studerende og ansatte. I samme boldgade tager to studerende til genmæle over for de tre undervisere, der i sidste nummer af MED ANDRE ORD udtrykte deres forventninger til os studerende.
Udgivelsen fortsætter i en helt anden retning. Bladets afgående redaktør, Philip Larsen, har med afsæt i to forvaltningsetiske bestsellere taget statskundskaberens etos under kærlig behandling. Lyset rettes indad, udad og opad. Hvordan skabes de rette betingelser for, at et statskundskabsligt etos kan udfolde sig? Og hvad indebærer et sådant etos i første omgang?
Før vi byder velkommen indenfor, vil vi gerne knytte en kommentar til proteinbaren på forsiden. Hvad laver den der? Er den et kækt billede på, at bodybuilderens evige jagt på at optimere egen præstation også udfolder sig på Institut for Statskundskab? Eller er den derimod en stille, grafisk protest imod det akademiske maraton, der løber af stablen i september?
En klog mand sagde engang, at det er af tvivlens veje, man kommer til indsigten. Tvivlen og forundringen kan have mange udspring. En studiefremdriftsreform, en proteinbar. Det er redaktionens forhåbning, at bladets mange forskelligartede artikler kan vække den indre undren og give anledning til refleksioner. Refleksioner, der kan være nyttige i mødet med det uvisse, der banker på CSS’ porte efter sommerferien.
Velkommen indenfor!
– Katrine Bundgaard Schow Madsen & Anders Bencke Nielsen, på vegne af redaktionen