Tag Archives: Leder

En flue i øjet, tak

En flue i øjet, tak

De fleste danskere er i løbet af deres liv stødt på tegninger af kunstneren Storm P. De finurlige opfindelser og satiriske indslag fra hans hånd har gjort ham til et yndet referencevalg for både dansklærere og onkler landet over. I en af hans mest kendte tegninger spørger vagabonden Arkimedes den anden vagabond, Perikles, hvad han synes om verdenssituationen. ”Ingenting”, svarer Perikles, ”jeg har fået en flue i øjet”.

Tegningen er ofte blevet tolket som en påmindelse om nødvendigheden af at fokusere på det nære for at kunne se verden omkring sig. Og det er givetvis også rigtigt. Men de fleste af os kan nok også genkende følelsen af, at man til tider ville ønske, at man rent faktisk havde en flue i øjet , så man ikke behøvede  at tage stilling til resten af verden. Og den følelse kan man måske særligt have, når samtalen falder på den store fremtid.

Selvom fremtiden er uvis, er der visse fremtidsudsigter, der kan få kombinationen af insekt og hornhinde til at virke ganske appellerende. Dette kunne være, når avisen i stedet for Arkimedes beder én om at tage stilling til de nyeste satellitbilleder af den smeltende indlandsis på Grønland. Eller til ISIS. Eller til den stigende højrenationalisme. Eller til de nyeste teorier om kunstig intelligens, der måske, måske ikke bliver menneskehedens undergang.

I denne udgave af MED ANDRE ORD har vi undertrykt trangen til komme en flue i eget øje og i stedet forsøgt at forholde os til både den nære og den fjerne fremtid. På side 24 kan du læse om, hvorfor vi som statskundskabere bør være mere tech savy, da teknologi kun kommer til at spille en endnu større rolle i fremtidens politiske landskab.

Denne artikel kan passende kombineres med interviewet med Ida Auken på side 52 om hendes arbejde som initiativtager til SIRI kommissionen, der har til formål at forholde sig til et fremtidigt arbejdsmarked med kunstig intelligens og robotter.

Men fremtiden er ikke kun lavet af plexiglas og stål. På side 26 kan du læse om, hvordan de studerende og ledelsen på Institut for Statskundskab forestiller sig fremtidens studiemiljø, efter at den såkaldte festpause har gjort dette efterår særligt stille.

Desuden har vi i denne udgave af MED ANDRE ORD også fornøjelsen af at præsentere vinderne af Formidlingsprisen 2016. De vindende kronikker kan læses fra side 76, hvor vinderne har formået at videreformidle deres viden på en interessant og appellerende måde.

Med disse indledende ord byder vi velkommen inden for og ønsker alle vores læsere god læselyst.

– Katrine Bundgaard Schow Madsen & Anders Joensen, på vegne af redaktionen

HVAD VI TALER OM, NÅR VI TALER OM TABUER

Den ovenstående overskrift er en kærlig og situationsbestemt omskrivning af titlen på den amerikanske forfatter Raymond Carvers ( 1938-1988) klassiske novellesamling,What We Talk About When We Talk About Love, fra 1981.

Den opmærksomme læser vil måske bide mærke i, at den japanske forfatter Haruki Murakami blev inspireret af selvsamme titel, da han udgav løbe-memoireren ”What I Talk About When I Talk About Running” i 2007. Carvers udødelige ord har siden de for første gang blev trykt i blæk indtaget forskellige former, versioner, sprog, men dog hensigten har altid været den samme.

Ordene har betydet, at vi skal forholde os til et fænomen på en anden måde, end vi måske oprindeligt havde forventet. Carver taler om en bestemt kærlighed, Murakami taler sit særlige forhold til at løbe, og vi taler i den ottende udgave af MED ANDRE ORD ud fra en bestemt fremstilling om, hvad der er tabuiseret her på Institut for Statskundskab.

Vi har valgt kun glimtvis at skæve til den forståelse af tabu, som findes på siderne i Gyldendals Den Store Danske, hvor ordet forstås ud fra den dets rødder i religiøse ritualer i Polynesien. Her betegnes ordet et forbud, der er udstedt af en gruppes mægtigste skikkelse, hvad end det er en gud eller høvding.

Når vi taler om tabuer i denne udgave af MED ANDRE ORD, taler vi om samtalerne i de mørke kroge, om de problematikker vi helst undgår, eller de pinligheder, som kan give os svedige hænder og vigende blikke.

Vi taler om tidligere volontører og deres frivillige arbejde i Afrika. Gjorde de en forskel for andre end dem selv og deres selvrealisering? Vi taler om de studerende, som betræder gangene på Kommunehospitalet takket være en god kvote-2-ansøgning. Er man pinlig eller stolt over, at det var det personlige engagement og ikke standspunktskarakteren i idræt, der sikrerede én pladsen på Statskundskab? Og selvfølgelig taler vi om stresskulturen, som dikterer, at vi knokler som topchefer fra første semester.

I tabu-temaets ånd har vi også kigget lidt indad og sat ord på MED ANDRE ORDs vidtrækkende selvcensur. Det har udmundet sig i en nekrolog over dårlige artikelideer, som måtte lade livet for Jeres skyld.

Det er naturligvis ikke kun de tabuiserede emner, som fylder MED ANDRE ORDs sider. Som studieblad på Institut for Statskundskab har vi en klar ambition om at skabe dialog mellem undervisere og studerende.

Derfor er vi stolte af at kunne præsentere denne udgaves Side 9 VIP’er: Adjunkt Caroline Howard Grøn. Hun vil blandt andet fortælle om et ganske særligt sæt briller. Ligeså stolte er vi over at kunne bringe hele to forskningsstafetter, hvor Ph.d.’erne Irina Papazu og Tobias Liebetrau fremlægger hver deres projekt.

Vi har også fornøjelsen af at byde to nye initiativer velkommen. Lektor Lars Tønder vil introducere læseren for CAPS – et ægte interdisciplinært samarbejde. Og foreningen PoKo vil invitere selvsamme læser med ind i den politiske kommunikations forunderlige verden.

Med disse indledende ord byder vi inden for og ønsker alle vores læsere god læselyst, succes til eksamen og en god sommerferie.

Den vigtige undren

Den vigtige undren

Som statskundskabsstuderende er ens fremmeste dyd at undre sig. Undren opfører sig retningsløst. Den fører den tænkende på omveje og leder ud i det uvisse. På Institut for Statskundskab er vi ikke altid lige begejstrede for det uvisse, som vi angriber med teorier, hypoteser og metodisk stringens. Vi reducerer det komplekse og gør det ubegribelige håndgribeligt i jagten på vished.

Alligevel står institut såvel som studerende over for den uvished, der materialiserer sig i studie­fremdriftsreformen. Når de dugfriske stu­derende vælter ind ad portene til tutorflokkens velkommende kram og KØS, følger reformen og ­forandringerne med. Det er ikke sikkert, at vi kan anvende de vanlige redskaber til at gøre ­reformen lettere forståelig og spiselig. Netop ­derfor medfører reformen også, at en vis tvivl melder sig på banen. For hvordan håndterer man det uvisse?

I denne udgivelse af MED ANDRE ORD har redaktionen ladet tvivlen råde. Det betyder, at vi har taget mange afstikkere. Vi har ladet os føre vidt omkring uden at have ét bestemt sigte for øje. Som læser vil man derfor hurtigt bemærke, at udgivelsen ikke er struktureret omkring et ­bestemt tema, som vi ellers har for vane.

Vi kaster os over vidt forskellige emner ­spændende fra humor i politologien over forårets feedback-debat til Tysklands (oversete) be­tydning. Vi retter også opmærksomheden mod efterårets frafald på faget Sammenlignende Statskundskab, der i den grad vakte forundring blandt stu­derende og ansatte. I samme boldgade tager to studerende til genmæle over for de tre undervisere, der i sidste nummer af MED ­ANDRE ORD udtrykte deres forventninger til os studerende.

Udgivelsen fortsætter i en helt anden retning. Bladets afgående redaktør, Philip Larsen, har med afsæt i to forvaltningsetiske bestsellere ­taget statskundskaberens etos under kærlig be­handling. Lyset rettes indad, udad og opad. Hvordan skabes de rette betingelser for, at et stats­kundskabsligt etos kan udfolde sig? Og hvad indebærer et sådant etos i første omgang?

Før vi byder velkommen indenfor, vil vi gerne knytte en kommentar til proteinbaren på for­siden. Hvad laver den der? Er den et kækt billede på, at bodybuilderens evige jagt på at optimere egen præstation også udfolder sig på Institut for Statskundskab? Eller er den derimod en stille, grafisk protest imod det akademiske maraton, der løber af stablen i september?

En klog mand sagde engang, at det er af tvivlens veje, man kommer til indsigten. Tvivlen og forundringen kan have mange udspring. En studiefremdriftsreform, en proteinbar. Det er redaktionens forhåbning, at bladets mange forskelligartede artikler kan vække den indre undren og give anledning til refleksioner. Refleksioner, der kan være nyttige i mødet med det uvisse, der banker på CSS’ porte efter sommerferien.

Velkommen indenfor!

– Katrine Bundgaard Schow Madsen & Anders Bencke Nielsen, på vegne af redaktionen

”Det burde en cand.scient.pol. kunne gøre bedre”

”Det burde en cand.scient.pol. kunne gøre bedre”

Klonk. Hæ. Hmm. Omtrent cirka sådan lyder det, når man som statskundskabsstuderende støder på et stykke lunkent udført forvaltningsarbejde, som en flok færdiguddannede scient.pol.’er har været med indeover. Først støder man panden blødt mod nærmeste væg. Dernæst slår man over i en halvbetuttet latter, som havde man taget en anden person i at slippe en lidt for højlydt vind på et lidt for offentligt sted. Og så begynder man at tænke. Forhåbentligt over det grelle i, at sjusk og fiksfakseri i forvaltningen kan få seriøse konsekvenser for virkelige mennesker.

Denne tretrinsreaktion burde være velkendt for de fleste studerende her på stedet. I hvert fald på den ene eller anden måde. For vores undervisere i videnskabsteori lægger allerede på første semester ud med at teste vores kritiske evner. Det gør de, når de til eksamen stikker os en embedsmandsrapport i hånden og beder os kradse i den ud fra det, vi har lært. Senere kommer metodeforløbene hen over andet studieår, og så burde der ikke længere være nogen undskyldninger tilbage: Man bør da være bekendt med faldgruber, sjusk og svipsere i forvaltningens arbejde.

Alligevel lader det til, at det lykkes flere af os senere hen at blive ophavsmænd og -kvinder til atter nye eksempler på mindre hæderligt fagarbejde. Ifølge institutleder Lars Bo Kaspersen sker det, at ”man oftere og oftere løber ind i eksempler, hvor man tænker: Det her burde en cand.-scient.pol. kunne gøre bedre”.

Hvad enten årsagerne skal findes i glemsomhed, usleben kundskab eller generelle arbejdsbetingelser i centraladministrationen, må vi – som studerende, ansatte og borgere – håbe på, at vi på Institut for Statskundskab kan gøre vores for, at fremtidige embedsmandsrapporter ikke i for høj grad går på kompromis med fagligheden. Dermed ingenlunde sagt, at vi skulle kunne løse alle problemer og da slet ikke på én gang, men vi kan starte et sted.

I sidste udgave af MED ANDRE ORD gav Lars Bo Kaspersen bolden op og pegede især på to oplagte områder at tage fat: vores kandidatuddannelse og statskundskaberens etos. For hvad kan vi gøre for at styrke vores faglighed, og hvilke etiske forpligtelser og idealer bør en scient.pol. søge at leve op til? Som svar på disse spørgsmål har redaktionen modtaget en række indlæg fra både studerende og ansatte, som vi bringer på side 39-49.

Ud over dette fokus på faglighed, kvalitet og identitet har vi i denne udgave valgt at gå tættere på de studerende på Instituttet. Det gør vi i temasektionen Hvem er vi på Statskundskab?, hvor vi blandt andre har mødt foreningen for kristne studerende, gransket fordomme om statskundskabere og kastet et blik på den noget manglende (etniske) diversitet på tværs af studieårgangene. I forlængelse af dette har vi tilladt os kækt at spørge lidt ind til den alkoholkultur, som vi nyder godt af på hverdage og i weekender, og som er så velforvaltet, at selv den gode Weber ville være åbenlyst imponeret.

Oven på disse indledende bemærkninger – og med en stor tak til alle bidragydere – er der blot at sige, at vi med denne udgivelse mener at have grebet den bold, som Lars Bo Kaspersen gav op på sidste semester. Vi håber hermed at kunne kaste den videre. Videre til jer, kære læsere: Værsgo og velkommen indenfor – vi høres forhåbentligt ved!

– Philip Larsen & Anders Bencke Nielsen, på vegne af redaktionen

Offentlig debat til debat

Offentlig debat til debat

Studiestart. Vi er på den igen. Det er næsten som at være hos tandlægen. Op med tegnedrengen, for fanden, det kommer til at gøre ondt i mere end en forstand – og sågar for ens eget bedste.

Med semesterstart er det ligeledes blevet tid at lancere studieårets første udgave af MED ANDRE ORD. Vi er glade for at kunne præsentere en bred vifte af interview- og portrætartikler, reportager og replikker, opfordringer, indkaldelser og undersøgelser. Vi har desuden forsøgt os med en opprioritering på fotofronten og håber, at I også denne gang vil tage pænt imod tiltaget.

I nærværende udgivelse sætter vi fokus på offentlig debat. Der spørges, om den offentlige debat er blevet professionaliseret, og om eksperterne har overtaget medierne. Og vi var med på en lytter, da Yale-professoren Bryan Garsten gæstede KUA og fortalte om The Lost Art of Public Listening.

Vi har også mødt fotografen Johan Spanner, der har oplevet mere krig og konflikt end de fleste.
I dag studerer han statskundskab, og vi talte med ham om livet før studierne.

Statskundskabere siges at have en mening om alt. Men mange har også en mening om Statskundskab. Det blev der sat tyk streg under i foråret, hvor studiets introforløb trak overskrifter i store dele af det danske medielandskab. Her skortede det ikke på de store armbevægelser: Druk, sexisme og hemmelighedskræmmeri gennemsyrer Statskundskab. Bum. Den kulørte palet af historier om Nutellagate, som nogle senere har døbt affæren, sendte tutorgruppens Kontaktudvalg på overarbejde i eksamensperioden. Vi har taget en snak med Peter Nykjær fra udvalget om det at være en tur i den offentlige gabestok.

Forårets røster er imidlertid ikke de eneste, der i den senere tid har luftet utilfredshed med vort studium. På Kulturnatten i efteråret 2013 var det Claus Carstensen og Alfred Friis’ meterlange kunstværk foran Instituttets reception, som ukendte personer valgte at gå løs på. Formodentligt med et koben. Kunstværket er nu blevet restaureret, og hærværket er blevet inkorporeret som en del af det genetablerede værk. I den anledning har MED ANDRE ORD mødt kunstnerne til en samtale om billedstorm og tankerne bag deres penselstrøg.

Som sædvanligt sætter vi fokus på studiets foreningsliv. Vi var med, da klimakommissær Connie Hedegaard gæstede Stats-lit og CSS for at tale om litteratur, og vi har haft en anmelder i felten for at tage temperaturen på de velbesøgte KØS-caféer.

Til de undrende sjæle er der også hjælp at hente. Hvis du har gået og grublet over, hvem der egentlig har magten på Institut og omegn, kan du finde svaret i denne udgivelse, hvor vi kortlægger magtens centre næsten videnskabeligt nøje.

Her på faldrebet ønsker vi på redaktionen at takke de eksterne bidragydere for en række tankevækkende artikler og debatindlæg. En særlig tak skal også lyde til Instituttet for vedholdende støtte til bladet. Slutteligt sender vi en høj femmer mod vor grafiker, Johan Rung, for upåklagelig gejst og tålmodighed i arbejdet med at få udgivelsen klar.

Med det in mente trasker MED ANDRE ORD #4 ind over trinnet til endnu et studieår og slår sine redaktionelle folder med armene åbne som altid og et velkommen indenfor, kære læser!

– Philip Larsen,
på vegne af redaktionen

Ud, dannelse –  eller midt imellem?

Ud, dannelse – eller midt imellem?

Det er lidt mere end de sædvanlige grynt, der har lydt i dagspressens i løbet af foråret, hvor alt fra tænketanke, råd og kommissioner til studerende og videnskabeligt ansatte har debatteret universitetsverdenen. Det har handlet om fremtiden. Universiteternes fremtid. Og det har handlet om hvad, hvordan og ikke mindst hvorfor. For hvad skal universitetet være? Hvordan imødekommer vi bedst dette ønske? Og hvorfor skal vi overhovedet bruge kræfter på at opfylde det?

Debatten blusser endnu, og det vil næppe være nogen underdrivelse at sige, at meningerne er delte. Vi har derfor på MED ANDRE ORD fundet det oplagt at sætte fingeren på den uddannelsespolitiske puls. Vi har ladet spørgsmålet kredse om den dobbelthed, som allerede synes indlejret i selve ordet uddannelse. På ordets første plads står nemlig det utvetydige præfiks ud, som om noget har taget bolig i det seneste halve års uddannelsespolitiske debat: De studerende skal ud. Ud af universiteterne. Ud på arbejdsmarkedet. Og lige efter denne ellers klare retningsangiver kommer så ordet og begrebet dannelse. Det lader sig ingenlunde reducere til noget bestemt, men kredser om den enkeltes egen tilegnelse og indre bearbejdelse af verden omkring hende eller ham. Netop dette spændingsfelt – mellem ud og dannelse – har vi på redaktionen fundet interessant at granske nærmere, og resultatet af vores granskninger kan findes i udgivelsens temasektion, som rummer både reportager, interviews og debatartikler.

I vanlig stil har der også været plads til meget andet. Vi har (endnu engang) været et smut forbi Borgen. Denne gang var vi med, da Institut for Statskundskabs eget Center for Valg og Partier lancerede sin bog om folketingsvalgkampen 2011. Desuden lagde vi vejen forbi Fødevareministeriet, hvor vi mødte Dan Jørgensen til en samtale om, hvordan han trækker og har trukket på sin statskundskabsuddannelse som politiker.

Også eksternt har vi modtaget en del materiale. Professor Martin Marcussen skriver om diplomati i praksis, og Martin Viinæs Larsen og Jens Olav Dahlgaard, der begge er ph.d.-studerende ved Instituttet, skriver om deres blog Politisk Kompas, som går den politiske journalistik efter i sømmene.

Forårssemesteret dannede også ramme om en større webdiskussion, der udsprang af en papplanche, som fagrådet Aktive Statskundskabere havde hængt op i Jacques D efter et dialogmøde med Instituttets undervisere. Kandidatstuderende Theis Mørkøv Holm kommenterer på debatten, der opstod.

Fra redaktionen skal der lyde en stor tak til de eksterne bidragydere og særligt ledelsen på Institut for Statskundskab for opbakning og støtte.

Slutteligt har vi i denne udgave opprioriteret på billedfronten, og redaktionens fotografer har været på flittigt arbejde. Vi håber, at det vil blive taget godt imod.

Således klækket ud af en skriggul påske slår MED ANDRE ORD dørene op for endnu en udgivelse. Lige tidsnok inden eksamenslæsningen for alvor tager fat. Velkommen, kære læser!

Philip Larsen,
maj 2014 – på vegne af redaktionen

Forbindelsen til virkeligheden?

Forbindelsen til virkeligheden?

Et semester er gået, siden MED ANDRE ORD overtog stafetten fra Statskundskab Kontakt. Det har på mange måder været et begivenhedsrigt semester – både på instituttet og redaktionelt. Redaktionen er vokset, og vi håber, at stadig flere har lyst at til gøre os følge fremover. Og på instituttet har det ikke skortet på nye initiativer og arrangementer i løbet af efteråret.

CSS blev blokeret, og ’Fremdriftsreformen’ blev udskudt. Putnam lagde vejen forbi et stopfyldt Christian Hansen-auditorium, og en ny vinder af den årlige debatturnering blev fundet. Alt imens disse begivenheder foldede sig ud, gjorde en ny forening sin entre på Statskundskab, og sammen med prominente skikkelser som Marianne Jelved og Bjarne Corydon satte den fokus på skønlitteratur. Stats-lit er navnet, og det blev til både velbesøgte arrangementer, en rum portion skriverier i Politiken og megen debat rundt i krogene – for hvad skal en flok forvalt- ningsspirer overhovedet med litterære fiktioner, med Dostojevskij og Dante? ’De skal såmænd komme tættere på virkeligheden,’ lød det.

MED ANDRE ORD har i denne udgivelse grebet bolden og sat fokus på virkeligheden, og hvordan vi mon kommer i forbindelse med dette abstraktum, som efter sigende skulle findes bag Kommunehospitalets mure. Vi har bedt Stats-lit vise os og læserne, hvordan skønlitteratur kan bidrage til at skabe denne forbindelse. Og vi har været en tur inde på Borgen, udstyret en medstuderende MF’er med en sut og kærligt forlangt svar på tiltale: For hvordan forholder det sig egentlig med virke- ligheden og en yngre knøs, som end ikke har fået fingrene op af universitets politologiske dannelsesmuld, før han trasker ind på Borgen? Derudover har vi lagt vejen forbi Steffen Thybo

Møller, tidligere studerende ved Institut for Statskundskab og manden bag DANSIC, som udpeger nye veje og retninger for vort kære studium.

Ud over bidrag til vores temasektion inde- holder denne udgivelse også flere debatindlæg, som redaktionen med stor glæde har modtaget. Som vi også bemærkede på nærværende spalter i det forrige nummer, er et af vores primære mål at styrke dialogen og debatten mellem de studerende og mellem ansatte og studerende. I denne udgave af MED ANDRE ORD svarer institutleder Lars Bo Kaspersen på ph.d.- studerende Rasmus Fonnesbæk Andersens indlæg om, hvad vi skal med politologien. Desuden sætter en gruppe fjerdesemester- studerende bachelordelens makroøkonomifag under ‘kritisk lup og efterspørger flere nuancer i pensum og undervisning.

Endelig skal læseren ikke snydes for at komme med på guidet tur rundt i CSS’ fortid med en portørvikar på det tidligere Kommunehospital. Hvem vidste, at lokalet, som nu huser Academic Books, tidligere ikke blot var portørcentral, men i særdeleshed også ølbørs og lummerhytte? Og den nysgerrige læser kan også opleve system- kritikeren Emil Bier med det frimodige sprog- brug, som tidligere har fået forbudt intet mindre end 5000 kilometer malkeslange og sendt 800 millioner NATO-patroner til skrot.

Vi skal her på redaktionen afslutningsvis rette en tak til alle, der er kommet med feed- back og forbedringsforslag oven på den første udgivelse af MED ANDRE ORD, ligesom både bidragydere og Institut for Statskundskab skal have stor tak for indsats, energi og opbakning. Det er den slags, der driver et studiemagasin frem.

Philip Larsen,
på vegne af redaktionen, februar 2014

Velkommen, kære læser!

Velkommen, kære læser!

Så blev det atter semesterstart, og Institut for Statskundskab slår dørene op for et nyt kuld studerende og for dem, som allerede har trådt deres uddannelsesstier på instituttet. Samtidig tager en ny forening sine spæde skridt. MED ANDRE ORD er statskundskabs nye, trykte studieblad, som kommer til at erstatte det tidligere onlinemagasin, Statskundskab Kontakt.

I løbet af de seneste mange måneder har vi – en lille håndfuld studerende – arbejdet på at få stablet et trykt blad på benene. Et drivende element for redaktionsgruppens engagement har været ønsket om at styrke dialogen mellem de studerende selv og mellem ansatte og studerende. En sådan dialog er efter vores mening særlig vigtig, da det primært er i mødet med andre studerende, at der for alvor sættes skub i den politologiske dannelsesproces, som undervisningen lægger fundamentet for. Og vi mener, at et trykt blad er bedst til at få dialogen frem i lyset.

I tråd med dette har vi valgt at sætte ord på et specifikt emne i hver enkel udgivelse. Statskundskab er en broget størrelse, og i redaktionen har vi på vores ugentlige møder livligt debatteret, hvad den enkelte studerende – statskundskaberen – er for en størrelse. I denne udgivelse sætter vi derfor ord på fagligheden. Her inviteres læseren bl.a. en tur i sauna, og samme læser får også muligheden for at få et indblik i, hvad en kommende fysiker tænker om os statskundskabere efter et år som studerende på instituttet.

I denne udgave sætter vi desuden spot på den nye offentlighedslov, og hvilke konsekvenser den får for fremtidens embedsstand. MED ANDRE ORD har talt med Cavlingpris-vinder Jesper Tynell, som gør os klogere på, hvordan offentlighedsloven hidtil har fungeret som en beskyttelse mod politisk armvridning af forvaltningen.

Slutteligt ønsker vi at rette en særlig tak til instituttet og studieleder Anders Wivel for et særdeles konstruktivt samarbejde, der har skabt de bedste betingelser for tilblivelsen af MED ANDRE ORD.

Vi håber, at vi med denne udgivelse kan vække debat og engagement blandt både studerende og ansatte på Institut for Statskundskab. Og vi håber på, at nogle iblandt ønsker at tage del i det fremtidige redaktionelle arbejde. Vi har brug for jer. Velkommen indenfor!

redaktionen, september 2013