CSS er en labyrint uden lige, hvor selv studerende på 6. semester febrilsk må orientere sig efter det rette lokale endsige bygning. Det var såmænd også tilfældet, da MED ANDRE ORD gik på jagt efter den legendariske Power Point-guro og nyligt Lars Tønders kontor. På engelsk bruges udtrykket ‘cometh the hour, cometh the man’, og den mand var Lars Tønder, der indhentede os på trappen på vej til receptionen for at spørge om vej. Kyndigt som kun en professor med over 7 år på bagen som ansat og en kandidatgrad fra instituttet, blev vi guidet ind på et kontor indrettet med en samling bøger, så selv Troels Mylenberg fra TV2’s bogreol ville blegne i sammenligning. Flankeret af gamle, ikoniske valgplakater doneret af selveste Peter Nedergaard – som åbenbart horder valgplakater -, satte Tønder nogle ord på at gå fra forsker til administrativ Djøffer, engelske eksaminer, og hvad nedskæringerne på fakultet vil komme til at betyde.
Af Sebastian Stone og Thea Skjærbæk
Tønder afløste d. 1. februar Anders Berg-Sørensen på posten som viceinstitutleder og selv for en garvet ræv på instituttet, beskriver Tønder forløbet og starten som en stejl læringskurve med en anelse vemod over at skulle give meget af undervisningsgerningen op. Men frygt ej, fordi det første, som vi bliver forsikret om, er, at vi fra nu af ikke kun skal forvente at støde på Lars Tønder i beskeder om omlagte eksaminer på ku-mail:
»Det er mig meget magtpåliggende, at jeg stadigvæk skal være forsker og at jeg også skal undervise fra tid til anden. Jeg har stadig mine forskningsprojekter og vejleder ph.d.-studerende, men jeg bliver nødt til at snige mig ind tidligt om morgenen før, at der kommer andre mennesker herinde for at lave min forskning. Så kan jeg være studieleder, når de andre møder ind. Men det er vemodigt, og jeg skulle overtale mig selv til at give det op, fordi det er en stor del af min identitet at undervise.«
For Tønder har tiden på posten betydet en større indsigt i hele instituttet og ikke bare den lille brøkdel af stedet, man ser, når man underviser. Hvis man har haft fornøjelsen af Tønder i Politisk Teori ved man, at man ikke skal udfordre ham på det gode argument, og det er svært at være uenig, når han beskriver forudsætningerne for en god studieleder:
»For at være en god studieleder er det godt at have et ben i de andre ting. Man skal prøve at sætte sig ind i andre folks hverdag og arbejde, og der er en masse nye hjørner af instituttet, som jeg bliver gjort bekendt med. Fx ved jeg nu, at kursuskataloget formelt set er en del af Studieordningen.«
Et Tøndersk-præg
De omdannede pdf’er med slides, som blev sendt ud efter forelæsninger i PT bar præg af et særligt Tøndersk-præg ved, at man faktisk ikke kunne læse teksten på grund af alle de fornøjelige, små figurer og bobler, som var fede til forelæsningen, men ikke helt fungerede i en pdf. Tønder ønsker nu at sætte sit præg på instituttet på ganske andre forskellige måder.
»Vi skal gøre mere for at flytte undervisningsressourcerne med fastansatte VIP’ere fra kandidatuddannelserne til bacheloruddannelsen. Man skal i højere grad møde forskere på sin BA end man gør nu. Vi skal være endnu bedre til at synliggøre forskningen og bringe det ud i nogle fora, hvor de studerende kan engagere sig i den. Man behøver nemlig ikke kun være en del af IP-Monopolet for at have mulighed for at dyrke sin faglige interesse på studiet.«
En faglig interesse, som kendetegner viceinstitutlederen selv, er det antropocæne og den grønne omstilling. Tønder forsikrer, at den grønne interesse vil stå i centrum for det præg, han ønsker at sætte på instituttet:
»Hele min grønne interesse vil jeg blive ved med at dyrke og bruge til at minde mine kolleger om, at vi skal være skarpe på grøn dannelse og tænke den grønne omstilling med i vores uddannelserne. Vi har en klimakrise, og den har vi et ansvar for at løse.«
Et særligt Tøndersk-præg skal man dog som studerende først forvente at se senere i sit studieliv – nemlig på specialiseringen. Tønder lægger op til en styrkelse af specialiseringerne ved at gøre dem tydelige og til et sted, hvor undervisning og forskning bliver knyttet tættere sammen. Ambitionen er, at specialiseringerne skal udgøre rammen for faglige fællesskaber og diskussioner, der gør, at forskere, undervisere og de studerende med Tønders ord kan ‘berige hinanden’.
Engelske eksaminer og færre sider
Går du på 4. semester er et Tøndersk-præg nok mere synonymt med engelske eksaminer og 10-timers eksaminer, der blev udvidet til 14 timer i skærsilden. En tendens, som Tønder beskriver, at studerende må indstille sig på i enkelte fag – også på bacheloren. Instituttets internationale rekrutteringsstrategi og kravene på det jobmarked, der venter på at sluge os, er argumentet bag. Ifølge Tønder betyder internationalisering ikke blot, at man rejser ud, men at også at man møder den hjemme; i et miljø, der er farvet af en international stemning. I forhold til instruktorerne beskriver Tønder det som et conundrum, der skal løses, men at ambitionen er, at flere af underviserne med et andet modersmål end dansk skal finde vej til undervisningslokalerne.
I efteråret blev vi mødt af nedskæringer i sideantallet til eksaminerne i OF og DAK3. En beslutning, som Tønder ikke var med til at træffe, men ikke desto mindre et udtryk for en tendens, som Tønder er bekymret for, og hvis man allerede nu er bekymret for at have for mange tegn i sit speciale, så skal man ikke læse videre her. Antallet af sider i specialet er nemlig et område, hvor Tønder frygter, at der vil skæres:
»Det er ikke en idé, der har groet i vores baghave, men omverden synes tydeligvis, at specialet skal fylde mindre – også rent tidsmæssigt. Derfor må vi have nogle realistiske forventninger til, hvad man kan nå at skrive i en specialeperiode. Sidetallet har været nedadgående i en årrække, og hvis man forventer, at specialet skal skrives på 4 måneder, så kan vi ikke forvente, at folk kan skrive lige så meget, som hvis de havde haft 6 måneder.«
Tønder fortæller, at det endnu ikke er en beslutning, der er truffet. Det er i erkendelse af, at specialet er en vigtig del af ens uddannelse, og som Tønder beskriver det, så er det rent faktisk et speciale og ikke en lidt længere fri opgave. At instituttet erkender, at specialet er en vigtig del af uddannelsen betyder dog desværre ikke, at vi kan forvente at forsvare vores speciale:
»Jeg forstår så godt argumentet for det, men fakultetet og instituttet har været igennem en sparerunde, hvor man skulle spare 15 millioner. Det har tricklet ned på forskellig vis. For at muliggøre et specialeforsvar skal man finde pengene et andet sted i den kage, som i øvrigt er blevet mindre. Der er med andre ord nogle store omkostninger forbundet med det. Økonomerne har et fint ord for det – transaktionsomkostninger -, og dem tror jeg ikke, at vi kan forsvare i øjeblikket. Desværre.«
Personalenedskæringer
I løbet af eftermiddagen d. 4. april indløb en nyhed fra Uniavisen om, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blev 20 ansatte mindre. Mere eller mindre ligeligt fordelt mellem VIP’ere og TAP’ere var 10 gået frivilligt, og 10 var blevet afskediget. Afskedigelserne var en del af den føromtalte sparerunde med en titel, som man sikkert har betalt en halv årsløn til et kommunikationsbureau om at lave – nemlig budget i balance. Et budget i balance, der skal ruste SAMF mod regionaliseringsaftalen og de stigende udgifter til fallerede byggeprojekter. Afskedigelser, som Tønder begræder:
»Det ligger som en dyne hen over organisationen, og det er svært, når kolleger rundt omkring på fakultetet fortæller en underhånden, at de er blevet afskediget. Det kan man ikke rigtig sugar coate. Det er positivt trods alt, at det ikke var 20, der blev afskediget, men at 10 så snittet til at gå på pension eller fratræde på anden vis. Det kan vi kun være taknemmelige for.«
Ifølge Tønder bliver en af måderne, hvorpå vi kan forvente at møde nedskæringerne, at der vil blive brugt mindre ressourcer på eksterne lektorer. Det er nemlig en strategi for fakultet at reducere budgettet for eksterne lektorer og at levere forskningsbaseret undervisning:
»Hvis vi skal komme rundt om det her uden at afskedige medarbejdere, så vil vi ikke bruge helt så mange eksterne lektorer. Det er en del af at få vores faste VIP’ere ud på bacheloruddannelserne i endnu højere høj. Jeg sætter enormt pris på vores eksterne lektorer, som gør et rigtig stort stykke arbejde, og det er ikke for at tale dem ned på nogen som helst måde, men vi vil gerne levere en forskningsbaseret undervisning. Og det kan vi gøre bedst med fastansatte. Jeg tror, at vi skal blive bedre til at bruge eksterne lektorer i fag, hvor deres kvaliteter kommer endnu mere til magt. Det er i fag, hvor man har en høj grad af praksis involveret. Vi skal stadig åbne op til verden, og der er eksterne lektorer en stor styrke, så det er den svære afvejning, vi skal gøre os.«
Eftermiddag er blevet til tidlig aften, da vi tager afsked med Lars Tønder efter at have rundet den forgangne weekends gallafest. Her er viceinstitutlederens konklusion, at man i hvert fald går bedre klædt nu end dengang, han selv var en ung studerende. Og da vi på vej ud af døren spørger om, hvis vi i én sætning skulle skrive, hvad Tønder på ledelsesgangene betyder, så er svaret, at han vil være garant et højt fagligt niveau, udvikling i undervisningen, et godt samarbejde med studenterforeningerne og et stærkt socialt miljø. Og ikke mindst, at det antropocæne stadig er omsiggribende.