Den 1. juni er der folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Men ingen demokratisk proces uden en masse valgtilforordnede til stede på alle valgstederne. Med Københavns mange valgsteder er der behov for en masse til at tage tjansen, og særligt os Statskundskabsstuderende er blevet kraftigt opfordret til at gøre det. Men hvad vil det egentlig sige at være valgtilforordnet? En af MAO’s skribenter tog udfordringen op under kommunalvalget og bringer nu sin beretning her.
Skrevet af Astrid Brauer
Kl 06.15 lyder vækkeuret. Træt genovervejer jeg rationalet bag min beslutning, men ender dog med at stå op og tage cykelturen på cirka 10 minutter gennem novembermørket. På trods af at klokken ikke engang er slået syv, møder jeg alligevel en del mennesker, der af forskellige grunde er udenfor i den kolde morgen. Meget præcist på slaget 07.00 rammer jeg min destination: Sundbyøster Idrætsanlæg. Jeg har ikke været der før, men finder hurtigt indgangen. I det, der må være idrætshallens kantine, sidder allerede en god flok mennesker – med behørig coronaafstand til sidemanden. Der er stadig ledige pladser, og bordene er dækket med boller, croissanter og kaffe – kort sagt alt, hvad man har brug for, når man skal så tidligt op.
Det er en meget blandet forsamling – også mere blandet end jeg havde forventet. Jeg er dog klart i den yngste ende. Da de fleste er kommet til, er der navneopråb og forklaring af dagens program. Efter lidt tid til at spise færdig og kigge på vagtplanen er det tid til at stille sig klar til at få instruktion i, hvad man præcist skal gøre. Der er også stillet spandevis af håndsprit, mundbind og visir til rådighed.
Alle de valgtilforordnede er delt op i tre grupper, så der hele tiden er to grupper der er ’på arbejde’ og en der holder pause. Hver gruppe er yderligere delt op, så hver person har en specifik opgave: alt fra at stå udenfor og guide folk ind det rigtige sted til at registrere folk når de kom ind og til at holde øje med stemmeurnerne. Min opgave er at stå foran stemmeboksene, guide folk ind i dem og hjælpe, hvis der er nogle problemer.
Kl. lidt i otte står vi alle klar til at tage imod de første vælgere. De allerførste får den (tvivlsomme) ære af at inspicere stemmeurnerne for at sikre, at der ikke skulle ligge noget gemt dernede. Derefter er valgstedet for alvor åbent. De første ti minutters tid er der travlt, men derefter stilner det hurtigt af igen. Det når dog aldrig et punkt, hvor der ikke er nogen overhovedet. I løbet af dagtimerne er det mest unge og ældre, der kommer, hvilket ikke er den store overraskelse.
Efter to timer på gulvet er der første pause til min gruppe; det er meget rart endelig at kunne sætte sig ned. Pausen er lang. Vi har en hel time før vi skal i gang igen. Denne gang går der kun halvanden time før næste pause, som nu er frokostpausen. Som valgtilforordnet får man fuld forplejning hele dagen – og der er meget af det! Efter en god frokost er det tilbage på gulvet. I løbet af eftermiddagen begynder mængden af vælgere at tage til, hvilket er meget rart, for så er der noget at lave.
Du kan melde dig som tilforordnet til folkeafstemningen d. 1. juni her.
Arbejdet når heldigvis ikke at blive for ensformigt, for der er godt med pauser, hvor der er disket op med alt fra slik til kage. Til gengæld er de problemer, som folk har, overraskende de samme. Der er imponerende mange mennesker, som ikke kan finde kuglepinden i stemmeboksen – den hænger i en snor lige til højre for den pult, man kan lægge sine stemmesedler på. Der er også adskillige, der er overrasket over, at der er to valg og derfor lige skal bruge lidt ekstra tid til at finde ud af, hvad de skal stemme.
Aftensmaden er lige så god som frokosten. På dette tidspunkt er valget næsten slut. Samtidig er der kommet flere mennesker til, som skal hjælpe med stemmeoptællingen. Det er meget godt med nogle friske hoveder, for klokken er næsten otte og efter at have været oppe siden kl. 06.00, er min hjerne allerede ret træt.
Klokken otte er valget slut, og kort efter bevæger vi os alle tilbage i idrætssalen, hvor systemet for stemmeoptællingen bliver forklaret. Vi skal kun tælle partistemmer, da der kommer nogle kommunalansatte den følgende dag, som skal fintælle alle de personlige stemmer. Til at tælle stemmerne på er der sat nogle langborde op. Her er der lavet markeringer for hvert af de store partier i den række, som man forventer de får flest stemmer på dette valgsted. De tilforordnede stiller sig så langs bordet, og så er det samlebåndsmetoden der bliver brugt. Nogle står i enden og tømmer en stemmeurne. Derefter foldes stemmerne ud, krydset identificeres (dette er betydeligt sværere end man skulle tro!), partibogstavet råbes op, og så sendes den videre ned langs bordet indtil den når den rigtige bunke. Det fungerer, men ikke helt optimalt. Når der er mange der råber bogstaver, bliver det svært at høre præcist hvilket bogstav der hører til hvilken stemmeseddel. Derudover er det helt utroligt hvor meget B, C, V og D lyder som hinanden.
Når alle stemmerne er fordelt baseret på parti, skal de tælles. Det skal være meget præcist: to personer sidder ved samme bunke. Her tæller man hver især til 25, løfter bunken, og så håber man på, at man løfter samme sted. Ellers starter man forfra. Lykkes dét, så sætter man en elastik om de 25 stemmesedler og fortsætter. Når man har fire sådanne bundter, sætter man en elastik om dem alle for at markere, at der er 100. Til sidst regnes alle bundterne sammen, og det samlede antal afgivne stemmer (uanset om de er gyldige eller ej) skal stemme præcist overens med det antal vælgere, der er blevet registreret på valgstedet.
Vi starter med at tælle stemmerne til kommunalvalget. Det tager tid, men går sådan set fint, og vi rammer inden for den tilladte fejlmargin på 2 stemmer for meget eller for lidt. Klokken er omkring 22.30 når vi går i gang med at tælle stemmerne for regionsvalget. På dette tidspunkt er vi blevet trætte og det kan mærkes: antallet af stemmesedler passer ikke med antallet af registrerede vælgere. Det betyder at vi skal tælle alle stemmer om. Med første omtælling lykkes det at bringe afvigelsen en del ned, men ikke nok. Vi er derfor nødt til at fintælle adskillige gange. Vi når ned på en afvigelse på to stemmer mere end tilladt, men selv efter alle fintællingerne kan vi bare ikke finde dem. Lederen af valgstedet ender derfor med at ringe til valgmyndighederne for at få det godkendt alligevel, hvilket det heldigvis bliver.
Klokken 01.40 får vi (endelig) officielt fri. Herefter er det direkte hjem og i seng, men klokken når alligevel at blive godt over to, før jeg er hjemme. Det har været en uendelig lang dag, men det har været det værd. Som en nørdet statskundskabsstuderende var det interessant at se en central demokratisk mekanisme i praksis. Det var også spændende at finde ud af, hvordan stemmeoptællingen egentlig foregik. Noget, man virkelig fik en fornemmelse for, imens man talte stemmer op, var, hvor mange partier der egentlig findes – især til regionalvalget. Her er der flere partier, end der er bogstaver i alfabetet! Det var altså en lang men lærerig dag.