Institut for Statskundskab udgiver en jubilæumsbog for at fejre, at det den 1. september er 50 år siden de første studerende blev optaget på instituttet. Lektor emeritus Lars Bille har været med fra begyndelsen og i bogen indkredser han historien og livet på instituttet, der af medierne bliver kaldt ”politikerfabrikken i København”.
Institut for Statskundskab oplever på alle leder og kanter en fremgang i disse år, der gørLars Bille, lektor emeritus og tidligere institutleder, stolt af sit gamle institut. Han har været med hele vejen, siden instituttet optog de første studerende i 1965, og hans viden udkommer nu som jubilæumsbog med fortællinger om livet på instituttet af en stribe nuværende og tidligere studerende og forskere.
Ligger nummer et i Skandinavien
Lars Bille har set instituttet vokse frem af ingenting, fra uddannelsen blev kaldt en ”udvidet avislæsereksamen” i 1960’erne til i dag at have opnået en markant forskningsmæssig position.
I dag ligger Institut for Statskundskab på Københavns Universitet nummer et i Skandinavien, nummer otte i Europa og nummer 30 i verden inden for politik og internationale studier på ”QS University Rankings”, der er en årlig rangliste over verdens topuniversiteter.
Instituttet har tillige opnået en synlig position i offentligheden og i centraladministrationen. En position, der også betyder, at instituttet bliver kaldt ”politikerfabrikken i København” af medierne, men det er misvisende, ifølge Lars Bille:
– Man kan ikke læse til politiker. Men man får en bedre fornemmelse af det politiske liv og en grundlæggende viden om, hvordan magtens maskinrum fungerer, når man har læst statskundskab. Politik er en kunst, der kræver talent, og talentet skal de studerende have med hjemmefra, siger Lars Bille.
Politik i blodet og engagement i samfundet
Talentet medbringer en hel del studerende sammen med den bærbare første dag på studiet. Lars Billes oplevelse er, at mange af instituttets studerende har politik i blodet længe før, de bliver optaget:
– Fællestrækket for fagets studerende er, at de er meget engagerede i samfundet, som de ønsker at påvirke. Hvis de ikke havde statskundskab som valgmulighed, ville de formentlig læse økonomi eller jura i stedet, og stadig havne i folketinget, siger Lars Bille.
Før uddannelserne i statskundskab i Århus og København så dagens lys, var netop økonomi og jura de folkevalgtes foretrukne videregående uddannelser. I dag ser billedet anderledes ud. I foråret viste en opgørelse, at 22 medlemmer af Folketinget havde en uddannelse i statskundskab fra Københavns Universitet.
Fokus på formidling i 1990’erne og frem
Lars Bille mener, en del af forklaringen på, at det i så høj grad er lykkedes kandidater i statskundskab at gøre karriere, enten i politik eller centraladministration, skyldes et fokus siden 1990’erne på at skabe kvalitet i instituttets uddannelse og forskning. I samme periode er der også sat fokus på at udvikle de studerendes evne til at formidle.
– Fra embedsmænd har jeg altid hørt, at statskundskaberne havde en god pen og talegaver, der gjorde dem i stand til både at tale med og forstå statsansatte jurister og økonomer. Det blev set som en stor fordel og det må der have været et stort behov for, siger Lars Bille.
Fortællinger om livet på instituttet
Den 1. september udkommer ’Statskundskab 1965-2015 Københavns Universitet’. Bogen byder på Lars Billes egen beretning og en lang række bidrag om alt fra studentermarx-isterne i 1970’erne til en status over faget i dag. Blandt forfatterne finder man Helle Thorning-Schmidt, Brian Mikkelsen, Sofie Carsten Nielsen og andre kandidater fra instituttet og forskere gennem tiderne. Læs Djøfbladets artikel om Thornings studietid.
Lars Bille giver med jubilæumsbogen læserne et indblik i de forskellige årtiers ydre og indre påvirkninger af et institut, der takket være sine engagerede studerende, forskere og administrative stab er vokset sig stort og stærkt gennem de første 50 år.
Kontakt
Lektor emeritus Lars Bille
Mobil: 53 70 33 84