På første skoledag får de spæde stud.scient.pol.’er stukket et spørgeskema i hånden i Christian Hansen-auditoriet. Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var valg i morgen? De færreste sætter kryds ud for Dansk Folkeparti.
Siden europaparlamentsvalget sidste år og folketingsvalget i foråret har Instituttets studerende med rådvildhed i øjnene og kløen i nakken spurgt sig selv og hinanden: Hvordan kunne det ske, at DF har fået så meget medvind? Spørgsmålet bliver ofte besvaret med henvisning til den tilbageståenhed og fremmedfjendskhed, som utvivlsomt har lagt sig tungt og klamt over det såkaldte gule Danmark. Den eneste gyldige forklaring må være, at DF-vælgerne ikke har opnået samme høje indsigt som os.Vi alene vide.
Og Gud hvor vi ved. Vi ved, at der ligger en fare og lurer. Vi ved, at nationalismens grumme ansigt nu har fået 37 mandater i Folketinget. Og vi ved, at Danmark nu med hastige skridt nærmer sig afgrunden.
Samtidig med, at vi er fortørnede over situationen, har vi glemt at indtage vælgerens perspektiv: Det er svært at forklare en lastbilchauffør fra Lolland-Falster, der netop har mistet sit arbejde til en litauer, at det indre markeds fri bevægelighed i sidste ende stiller alle bedre. Det indre marked stiller nemlig ikke ham bedre. I den situation kan man ikke fortænke ham i at stemme på det parti, som han oprigtig talt mener tjener hans interesser bedst – også selvom det er DF.
Hvis man beskylder den gennemsnitlige DF-vælger for at være fremmedfjendsk og tilbagestående, kan man med en vis ro i sjælen anklage den gennemsnitlige stud.scient.pol. for at være verdensfjern og bedrevidende, når det handler om at begribe den danske politiske virkelighed anno 2015.
Hvis man beskylder den gennemsnitlige DF-vælger for at være fremmedfjendsk og tilbagestående, kan man med en vis ro i sjælen anklage den gennemsnitlige stud.scient.pol. for at være verdensfjern og bedrevidende – Anders Bencke Nielsen
Den virkelig fare ligger ikke i den afgrundsdybe uvidenhed, som nogle tilskriver folkedybet og DF-vælgerne. Den virkelige fare består derimod i at føle sig moralsk og intellektuelt hævet over dem, der stemmer noget andet end én selv. Denne fare bliver kun større, når det er fremtidens politiske elite, der føler sig i stand til at dømme andre. Det er den direkte vej til afkoblet politik: En situation, hvor de mange styrede føler sig misrepræsenteret og vildledt af de få, der styrer. Det er netop afkoblet politik, der har ledt til Dansk Folkepartis store valgsejr ved både folketings- og europaparlamentsvalg.
Det er vores pligt som studerende at feje rigide fordomme af banen og med åbent sind forsøge at forstå, hvorfor nogle sætter krydset ved DF. Først herefter kan vi komme den afkoblede politik til livs.