Institutnyt

Ledelseskrise i konkurrencestaten

Ny bog: Bag om ledelseskrisen i konkurrencestaten

Professor og institutleder Lars Bo Kaspersen er medforfatter til en ny bog, der går bag om debatten om ledelseskrise i den offentlige sektor. Sammen med organisationsstrateg Jan Nørgaard afdækker han, hvad der er sket og hvorfor grøfterne mellem flere faggrupper er gravet så dybe, at det går ud over trivsel og effektivitet i mange offentlige organisationer.

Den kolde krigs afslutning, en accelererende internationalisering og EU’s udvikling har medført en række nye vilkår og udfordringer for den danske velfærdsstat. Nogle iagttagere hævder, at velfærdsstaten de seneste 20 til 25 år har gennemgået en forvandling hen imod en konkurrencestat, hvor spørgsmålet om at øge Danmarks konkurrencekraft er centralt for velfærdsstatens overlevelse.

Ifølge Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard, der er forfattere til bogen ”Ledelseskrise i konkurrence-staten”, har forandringsprocesserne konsekvenser for den politiske og administrative ledelse af landet. Netop derfor er ledelsen af den offentlige sektor kommet i fokus, da den for mange indeholder nøglen til, at velfærdsstaten kan udvikles og overleve.

Grøften mellem DJØF’erne og fagprofessionerne

I debatten om ledelseskrisen finder vi, ifølge forfatterne, typisk to positioner: Den ene er, at DJØF’erne blev nødt til at rykke ind og tage lederskabet, fordi fagprofessionerne ikke kunne finde ud af at styre budgetterne. Fagprofessionerne er jo heller ikke uddannet til at styre budgetterne, så hvordan kunne nogle forvente det?

Den anden position hævder, at samfundsvidenskabeligt og handelshøjskoleuddannede ledere har taget magten og tromler hen over de professionsuddannede, hvilket betyder, at kvaliteten i de offentlige ydelser falder, fordi generalisterne ikke ved noget om de faglige spørgsmål på skoler, sygehuse, jobcentre og ældrecentre.

Udviklingen fra forskellige synsvinkler

Forfatterne ønsker med bogen at belyse, hvordan udviklingen af den offentlige sektor og den fremadskridende ledelseskrise har fundet sted set fra forskellige vinkler, blandt andet fra staten, fra de ansattes og fra brugerne af den offentlige sektor med flere.

Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard afdækker, hvorfor grøfterne mellem fagene er gravet så dybe, at trivslen og effektiviteten kunne være meget bedre i mange offentlige organisationer. Med målet om at give læserne en analyse af de overordnede strukturelle samfundsmæssige forskydninger, leder det forfatterne frem til deres vurdering af de udfordringer og problemstillinger, som hersker i den offentlige sektor i dag.

Behov for substantiel ledelse

Bogen argumenterer for, at der i dag er behov for en “substantiel ledelse”, der ikke kun består i økonomisk rammestyring, men i høj grad også tager hensyn til karakteren af de mange serviceydelser, som den offentlige sektor leverer, og som inddrager de offentligt ansattes personlige engagement.

Forfatterne mener, at det ikke kun er ledelsen, men også ledelsens strategianvendelse der skal ændres, hvis trivslen og effektiviteten skal forbedres i den offentlige sektor. Med brug af konkrete eksempler fra offentlige organisationer og strategiteori, giver bogen et bud på, hvordan substantiel ledelse og strategiarbejde kan kobles i praksis.

 

Jan Nørgaard & Lars Bo Kaspersen. (2015). Ledelseskrise i konkurrencestaten.
Hans Reitzels Forlag. København.

Kontakt
Professor, institutleder Lars Bo Kaspersen
Mobil: 31 24 61 61

Institut for Statskundskab udgiver en jubilæumsbog for at fejre, at det den 1. september er 50 år siden de første studerende blev optaget på instituttet. Lektor emeritus Lars Bille har været med fra begyndelsen og i bogen indkredser han historien og livet på instituttet, der af medierne bliver kaldt ”politikerfabrikken i København”.

Jubilæum: Institut for Statskundskab fylder 50 år

Institut for Statskundskab udgiver en jubilæumsbog for at fejre, at det den 1. september er 50 år siden de første studerende blev optaget på instituttet. Lektor emeritus Lars Bille har været med fra begyndelsen og i bogen indkredser han historien og livet på instituttet, der af medierne bliver kaldt ”politikerfabrikken i København”.

Institut for Statskundskab oplever på alle leder og kanter en fremgang i disse år, der gørLars Bille, lektor emeritus og tidligere institutleder, stolt af sit gamle institut. Han har været med hele vejen, siden instituttet optog de første studerende i 1965, og hans viden udkommer nu som jubilæumsbog med fortællinger om livet på instituttet af en stribe nuværende og tidligere studerende og forskere.

Ligger nummer et i Skandinavien

Lars Bille har set instituttet vokse frem af ingenting, fra uddannelsen blev kaldt en ”udvidet avislæsereksamen” i 1960’erne til i dag at have opnået en markant forskningsmæssig position.

I dag ligger Institut for Statskundskab på Københavns Universitet nummer et i Skandinavien, nummer otte i Europa og nummer 30 i verden inden for politik og internationale studier på ”QS University Rankings”, der er en årlig rangliste over verdens topuniversiteter.

Instituttet har tillige opnået en synlig position i offentligheden og i centraladministrationen. En position, der også betyder, at instituttet bliver kaldt ”politikerfabrikken i København” af medierne, men det er misvisende, ifølge Lars Bille:

– Man kan ikke læse til politiker. Men man får en bedre fornemmelse af det politiske liv og en grundlæggende viden om, hvordan magtens maskinrum fungerer, når man har læst statskundskab. Politik er en kunst, der kræver talent, og talentet skal de studerende have med hjemmefra, siger Lars Bille.

Politik i blodet og engagement i samfundet

Talentet medbringer en hel del studerende sammen med den bærbare første dag på studiet. Lars Billes oplevelse er, at mange af instituttets studerende har politik i blodet længe før, de bliver optaget:

– Fællestrækket for fagets studerende er, at de er meget engagerede i samfundet, som de ønsker at påvirke. Hvis de ikke havde statskundskab som valgmulighed, ville de formentlig læse økonomi eller jura i stedet, og stadig havne i folketinget, siger Lars Bille.

Før uddannelserne i statskundskab i Århus og København så dagens lys, var netop økonomi og jura de folkevalgtes foretrukne videregående uddannelser. I dag ser billedet anderledes ud. I foråret viste en opgørelse, at 22 medlemmer af Folketinget havde en uddannelse i statskundskab fra Københavns Universitet.

Fokus på formidling i 1990’erne og frem

Lars Bille mener, en del af forklaringen på, at det i så høj grad er lykkedes kandidater i statskundskab at gøre karriere, enten i politik eller centraladministration, skyldes et fokus siden 1990’erne på at skabe kvalitet i instituttets uddannelse og forskning. I samme periode er der også sat fokus på at udvikle de studerendes evne til at formidle.

– Fra embedsmænd har jeg altid hørt, at statskundskaberne havde en god pen og talegaver, der gjorde dem i stand til både at tale med og forstå statsansatte jurister og økonomer. Det blev set som en stor fordel og det må der have været et stort behov for, siger Lars Bille.

Fortællinger om livet på instituttet

Den 1. september udkommer ’Statskundskab 1965-2015 Københavns Universitet’. Bogen byder på Lars Billes egen beretning og en lang række bidrag om alt fra studentermarx-isterne i 1970’erne til en status over faget i dag. Blandt forfatterne finder man Helle Thorning-Schmidt, Brian Mikkelsen, Sofie Carsten Nielsen og andre kandidater fra instituttet og forskere gennem tiderne. Læs Djøfbladets artikel om Thornings studietid.

Lars Bille giver med jubilæumsbogen læserne et indblik i de forskellige årtiers ydre og indre påvirkninger af et institut, der takket være sine engagerede studerende, forskere og administrative stab er vokset sig stort og stærkt gennem de første 50 år.

Kontakt
Lektor emeritus Lars Bille
Mobil: 53 70 33 84

Rebecca Adler-Nissen, lektor på Institut for Statskundskab, får endnu en anerkendt pris for sin bog om europæisk integration. Årets modtager af Susan Strange-prisen blev offentliggjort den 17. juni på årskonferencen for The British International Studies Association (BISA).

Bogpris: Bog om europæisk integration vinder endnu en pris

Rebecca Adler-Nissen, lektor på Institut for Statskundskab, får endnu en anerkendt pris for sin bog om europæisk integration. Årets modtager af Susan Strange-prisen blev offentliggjort den 17. juni på årskonferencen for The British International Studies Association (BISA).

Rebecca Adler-Nissen, lektor på Institut for Statskundskab, bliver hædret med endnu en internationalt anerkendt bogpris. Hun får Susan Strange-prisen, der hvert år uddeles af The British International Studies Association (BISA), for sin udgivelse “Opting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European Integration”. Bogen er en dybdegående analyse af, hvordan europæiske lande håndterer suverænitet i praksis. Se mere i nyheden: Anerkendt bogpris for analyse af europæisk integration.

Prisregn over forsker

Siden efteråret har Rebecca Adler-Nissen oplevet en regn af priser. I efteråret 2014 modtog hun ’Guest Lecturer and Rising Star Award’ af det svenske selskab for statskundskab. Selskabet beskriver hendes arbejde som ’cutting edge’, der fører nytænkning til feltet Internationale Relationer.

Susan Strange-prisen er den anden pris hun modtager for sin bog om europæisk integration, og den 10. juni denne måned fik hun tilmed overrakt Nils Klim-prisen som anerkendelse for sin forskning og tilgang til international politik:

Foto: Christoffer Regild

– Jeg er meget overvældet og taknemmelig over al den anerkendelse, jeg har oplevet inden for det sidste års tid. Samtidig er jeg virkelig glad for, at det er med til at sætte fokus på det daglige liv i international politik. Jeg tror, at praktikere kan fortælle noget som teoretisk kan blive endnu mere banebrydende end det, vi som forskere kan forestille os, hvis vi kun sidder bag skrivebordet, siger Rebecca Adler-Nissen.

Pris til ære for Susan Strange

Susan Strange-prisen uddeles hvert år af BISA for den bedste bog på tværs af alle områder inden for internationale studier. Prisen er stiftet til ære for briten Susan Strange, der var en af de mest indflydelsesrige forskere inden for udviklingen af studiet af international politik i Storbritannien. Hun varetog en stribe akademiske poster og var med til at stifte BISA. Desuden blev hun den første kvindelige præsident for the International Studies Association (ISA) i 1995.

Kontakt
Lektor, ph.d. Rebecca Adler-Nissen
Mail: ran@ifs.ku.dk
Mobil: 30 22 40 75