KORRUPTION – LAD OS FÅ NOGET MERE

KORRUPTION – LAD OS FÅ NOGET MERE

Bestikkelse af dommere, politifolk og hospitalsansatte. Den slags klinger heldigvis fremmed for de fleste danskere. Det bør imidlertid ikke afholde os fra at nærstudere korruptionens årsager og konsekvenser på et studium som Statskundskab. Så lad os få noget mere korruption – på pensum.

Af Anders Joensen & Philip Larsen

Hvornår har du sidst bestukket en offentlig embedsmand? Hvornår har du sidst givet pengegaver til din underviser, borgerservicepersonalet eller din læge? De fleste danskere vil nok i en forarget tone svare ”aldrig!” til de spørgsmål. Vi er nemlig så heldige at leve i et af verdens mindst korrupte samfund, hvor offentligt ansatte for det meste ikke bare ved, hvor grænsen går, men også holder sig inden for den, når det kommer til spørgsmålet om at pleje personlige interesser på jobbet. Nultolerancen over for korruption lader til at være solidt forankret i både formelle organisationsstrukturer og i den danske kultur. Når det hele går så godt, er det så værd at bruge kræfter på korruption i undervisnings- og forskningsmæssige sammenhænge? Det mener vi – indlæggets forfattere – helt bestemt, at det er. Vi ser en stor gevinst i, at fremtidens cand.scient.pol.er har et godt greb om korruptionens årsager, kendetegn og konsekvenser. Både i Danmark og i et globalt perspektiv.

Den politiske elites ansvar

Hvordan er Danmark endt med at være bedst i verden, når det kommer til at modvirke korruption? Mette Frisk Jensen, der er historiker ved Aarhus Universitet, beskriver i sin bog Korruption bekæmpelsen af korruptionsfænomenet i den danske stat fra indførelsen af enevældet i 1660 frem til i dag. Af bogen fremgår det, at fordums kongers indførelse af strenge krav til embedsværket har haft væsentlig indflydelse på, at Danmark har bevæget sig ud af korruptionens svøbe. Hun gør det meget klart, at fraværet af omfattende korruption i Danmark netop skyldes, at den politiske elite har bekæmpet fænomenet i stedet for at berige sig selv fra sin magtfulde position. Skal et land ud af korruptionens kløer, har den politiske elite altså et særligt ansvar for at modvirke korruption og sikre god embedsførelse.

”Getting to Denmark”

Når det kommer til en lav grad af korruption, er Danmark i et globalt perspektiv nærmere undtagelsen end reglen. Omtrent 80 % af verdens befolkning lever i lande, hvor statsapparatet er filtreret af vennetjenester, nepotisme og brune kuverter under bordet. Endvidere udråbte Verdensbankens præsident i 2013 korruption til at være ”Public Enemy Number One”.

Inden for den internationale forskningslitteratur om korruptionsteori bruges udtrykket getting to Denmark som metafor for at omdanne svage stater til velfungerende retssamfund. Som statskundskabere i Danmark har vi privilegeret indsigt i et statsapparat med en usædvanlig lav grad af korruption. Derfor er det oplagt at spørge ind til, om vi på et studium som Statskundskab har en særlig forpligtigelse til at undersøge årsagerne hertil, når nu resten af verden ”vil til Danmark”? Bør vi ikke være med til at teste og udvikle teorier, som kan vise vejen til retfærdig og effektiv statsførelse?

grafikapr2016-7

Vigtig viden på Statskundskab

Institut for Statskundskab er anno 2016 et studium, der huser over 1500 studerende, og mange vil fortsætte videre til et job i den danske forvaltning, når kandidatbeviset er i hus. Her vil de servicere eller blive en del af den politiske elite. Dertil kommer, at også en god portion af dem, der ikke havner i selve forvaltningsmaskineriet, på den ene eller anden måde vil komme til at beskæftige sig med forhold, der trækker klare tråde til statsapparatet.

Som tidligere nævnt har den politiske elite haft et særligt ansvar for korruptionsbekæmpelsen i Danmark. Det må derfor være vigtigt for studerende, som i fremtiden vil arbejde i eller omkring den politiske elite at have indgående kendskab til fænomenet. Heldigvis rustes vi også til at gøre os en række aktive overvejelser om embedsmandens dos and donts i forskellige fag. I Sociologi stifter vi bekendtskab med Webers tanker om bureaukratiet og dets fordele og ulemper, mens vi i National Forvaltning ad flere omgange beskæftiger os med forvaltningsetik. Og de fleste studerende har haft Tim Knudsens Fra enevælde til folkestyre, der beskæftiger sig indgående med fænomenet, på pensum i Politologisk Grundkursus.

Mere korruption – på skemaet!

Imidlertid viser en nærmere gennemgang af pensum i mange af bacheloruddannelsens fag, som vi har foretaget, at korruption intetsteds behandles direkte og som et samlet hele. Det kan undre, eftersom emnet må siges at være relevant inden for langt de fleste obligatoriske bachelorfag. Fag som National Forvaltning, International Forvaltning, Almen Statskundskab, Sammenlignende Statskundskab og økonomifagene kunne snildt tage fænomenet op til grundig afvejning og belysning. Det kunne være i form af en temadag eller et selvstændigt emne inden for et eller flere af fagene. Alternativt kunne man overveje at udbyde et helt fag om emnet, ligesom de har valgt at gøre på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Her kan bachelorstuderende tage faget ”Årsager og konsekvenser af politisk og administrativ korruption” til 20 ECTS.

”Staying in Denmark”

Et øjebliksbillede af fortællingen om Danmark og korruptionsfænomenet vil tage sig rimelig rosenrødt ud. I hvert fald i en relativ sammenhæng. Denne konstatering bør omvendt ikke skygge for det banale faktum, at alle samfund til enhver tid er under udvikling. Sagt med andre ord er et lands omgang med korruption ikke noget, der er eller kan blive løst én gang for alle. Nye former for korruption ser dagens lys; det gælder desværre stadig, at (for meget) magt korrumperer.

Når ministre på tværs af regeringsfarve kvit og frit kan få sine embedsmænd til at manipulere og fordreje de tal og fakta, som skal belyse et lovforslag, og når magtfulde politikere i hemmelighed kan indgå ulovlige aftaler med virksomheder eller bruge skatteydernes penge på dyre vine og luksuriøse flyrejser, er der stadig grund til at være på vagt.

Med et øget fokus på korruptionsfænomenet på Statskundskab kan vi som en del af fremtidens forvaltere, kritiske journalister og politiske aktører blive i stand til at opdage og afsløre sådanne lyssky handlinger. Samtidigt kan et indgående kendskab til fænomenet vise sig nyttigt, hvis man bevæger sig ud i den store, korrupte verden.

Derfor ønsker vi at opfordre fagkoordinatorerne på bacheloruddannelsen til at overveje, hvordan korruption som fænomen kan inddrages direkte og aktivt i undervisning og på pensum. Vi har med dette indlæg lagt et par forslag frem. Og vi tager gerne initiativ til et idémøde med både studerende og undervisere, hvis der måtte være interesse for det.

ER FRIVILLIGT ARBEJDE ALTID TIL GAVN?

Næste artikel

ER FRIVILLIGT ARBEJDE ALTID TIL GAVN?

Tusindvis af danskere rejser hvert år ud i verden for at kombinere turisme med frivilligt arbejde i udsatte områder. Volonturisme, som det kaldes, er nu en stor del af oplevelsesøkonomien, og mange statskundskabere har i deres sabbatår prøvet kræfter med fænomenet. Men får vi egentlig talt om, hvad vi har bidraget til?