af Thea Skjærbæk Pedersen

Også publiceret i et kortere version i det fysiske magasin af MED ANDRE ORD #13.

Skal du også til at vælge kernefag på kandidaten? Så læs med her, hvor jeg tager dig i hånden og gennemgår specialiseringerne til generalisterne. MED ANDRE ORD har taget en snak med fagkoordinaterne og gamle studerende, så du kan tage et (mere) oplyst valg af fag her senest d. 1. juni. 

Hvis du har gennemført din bachelor på Institut for Statskundskab, har du gennem 3 (eller 3,5 eller 4) år taget minimum af valg af fag. Faktisk har dine primære valg gennem din tid på universitetet været valget mellem en classic eller grøn i Jacques D og hvilken kantine, du skulle støtte økonomisk. Åh, sikke en tid. Men nu er bacheloren altså gennemført og du er indskrevet på kandidaten. Og du sveder af stress, hver gang påmindelsen “Husk at tilmelde dig fag til efteråret” dukker op, når du logger ind på KUnet. Du skal til at tage et ægte valg: valget af din kernefaglige linje.

Og føler du dig fortsat ikke klogere, efter du har læst de følgende sider? Så kan du altid læse mere om fagene via de links, der optræder i afsnittene om linjerne eller slå plat/krone. Enjoy!

Kernefag kort og godt

Vidste du… at hvis du skriver speciale inden for samme felt, som din kernefaglige linje, kan du kalde dig selv “Cand.scient.pol med specialisering i [indsæt kernefaglig titel]”. Ret flot, ik?

De otte kernefaglige linjer

---

European Politics

Kernefag 1: Institutions, Policies and Law in EU (15 ECTS). 3-dages-eksamen. Mandag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00.

Kernefag 2: Important Challenges in European Governance: Lobbying and Interest Groups (7,5 ECTS). Synopsis med mundtlig eksamen. Torsdag kl. 15.00-17.00.

Undervisningssprog: Engelsk.

Om faget

Jeg har ikke været mange minutter på Marie Junk Wiebkes kontor, før hun både har tilbudt mig kaffe og småkager. Selvom navnet på den kernefaglige linje er den engelske oversættelse af faget på bacheloren og mange af underviserne går igen, så forsikrer Wiebke mig om, at denne kernefaglige linje altså ikke er Europæisk Politik vol. 2: ”Specialiseringen går mere i dybden og fokus på lobbyismens rolle i EU er meget stærkere”. 

Den primære litteratur i særlig lobby-faget er baseret på kvantitativ metode; “Man skal kunne forstå kvantitativ metode uanset om man kan lide det eller ej”, siger Wiebke og smiler. Imens fylder normative aspekter mere på kernefag 1. 

Undervisningen (og pensum) foregår på engelsk, hvilket Wiebke også ser som en fordel, da ”man som statskundskaber ikke kan komme uden om engelsk i sit arbejdsliv”. Desuden inviterer Wiebke og de andre undervisere ofte praktikere med ind i undervisningen, hvilket ifølge Wiebke gør undervisningen mere praksisnær.

Med en tidligere studerendes ord

Henrik Brockenhuus-Schack valgte at forlænge sin EU-karriere efter praktik i Bruxelles og tog EU-kernelinjen i efteråret 2022. Han var forholdsvis afklaret med at vælge linjen, men hvis IPØ (International Politisk Økonomi) fortsat havde været en valgmulighed, havde han “nok haft lidt flere overvejelser”. 

I sin eksamen kernefag 1 skrev han et essay med udgangspunkt i et citat, hvilket var et forfriskende format, når man har været vant til Blooms klassiske taksonomiske opbygning i eksaminerne. Henrik diskuterede her, hvorvidt EU’s beslutningsprocedurer kunne beskrives som ‘governing without government’. 

Eksamen i kernefag 2 er en mundtlig eksamen, hvor de studerende forinden har afleveret en synopsis. Her skrev Henrik om succesfuld interessevaretagelse blandt interesseorganisationer. 

En stor del af hovedfaget er bygget op på studenteroplæg, hvilket ikke var Henriks favorit undervisningsformat. 

Ifølge Henrik var selve linjens indhold dog uden de store overraskelser, men der var dog nogle tidspunkter, hvor han syntes, det var meget tungt at arbejde så meget indenfor samme område modsat tidligere semestre, hvor man som studerende kommer mere bredt rundt: ”Den følelse havde jeg ikke helt forventet, da jeg jo egentlig havde glædet mig meget til at fordybe mig gennem kernefag”. På denne måde siger Henrik, at der også kan være værdi i at springe ud i nogle nye områder, når man vælger kernefag.

Men når Henrik til efteråret skal i specialeskrivningsmode, har han alligevel ikke valgt at springe ud i noget helt nyt: “Jeg forventer at skrive om EU’s industripolitik, så jeg ligger vist ret klart indenfor kernefagsområdet”. 

“Selvom jeg havde det lidt tungt over faget, var jeg egentlig grundlæggende ret tilfreds. Meget klassisk fik jeg i selve eksamensperioden øjnene op for hvor spænende meget af fagets indhold og litteratur egentlig var.”

Henrik, tog kernefag i 2022

Han anbefaler faget til dem, som gerne vil arbejde lidt mere praksisnært på kandidaten: ”F.eks. handlede de studieoplæg, som vi skulle lave for hinanden [i kernefag 1], om at anvende teori på konkrete cases, mens der kom en del eksterne gæster forbi ifm. lobbyfaget [kernefag 2]”. 

---

Evaluering

Kernefag 1: Evaluering (15 ECTS). I E23 en 3-dages-eksamen. Mandag kl. 13.00-17.00.

Kernefag 2: Viden/Knowledge (7,5 ECTS). Portfolioeksamen. Fredag kl. 13.00-15.00.

Undervisningssprog: Dansk / Engelsk.

Om faget

Det er et rart gensyn med manden, som på metode har givet en indflyvning til evalueringens verden. Men udover legendariske slideshows, har Peter Dahler Larsen (PDL) også kernelinjen i Evaluering. Ifølge PDL er Evaluering meget konkret: ”Evaluering er ’bare’ at belyse et problem, som ikke er gået, som det skulle – at holde en idé op mod virkeligheden på en systematisk måde”. Siden der hele tiden er nye problemer, er faget meget praksisorienteret, men PDL indvender også, at der er noget alment i faget: ”Evaluering er en form for realitetstest”. 

Når jeg spørger, hvorvidt kernefag 2, Viden, blot er en vol. 5 af videnskabsteori og metode, så svarer PDL, at faget henter meget fra VM, men er mere virkelighedsnært: ”Her spørger vi, hvordan videnskabsprocessen formes, hvilket kræfter påvirker, hvad sker der, når folk bliver uenige om viden?”. Men faget giver også statskundskaberne værktøjer, som de ikke har fået på bacheloren: ”Statskundskabere er skarpe til metode, men når det kommer til at begrunde værdier, så har de meget at lære i det her fag”. Emily St Denny underviser i kernefag 2 til efteråret.

Når jeg spørger ind til, hvem der tager linjen, svarer han, at nogle studerende vælger faget, fordi de gerne vil arbejde som konsulenter eller i fonde, mens andre bliver drevet af videnskabsteorien eller et specifikt policyområde, fx uddannelsespolitik. 

Med en tidligere studerendes ord

Hvordan evaluerer en studerende evaluering? For at svare på dette ordkløveri af et spørgsmål, tog jeg fat i Felix Kingo, som havde Evaluering som kernefaglig linje tilbage i efteråret 2020. Han mener, at faget sagtens kunne være kaldt for ‘videnskrig’. Ifølge Felix lærte kernefag 2, ‘Viden’, nemlig ham, hvordan “der er en kamp om at definere, hvad der er legitim viden”. Det supplerende fag havde for Felix her en enormt øjenåbnende vinkel på, hvordan der anvendes ret mange ressourcer på at vidensunderstøtte (private, politiske, religiøse, ego-opretholdende) interesser. 

Men hvad med eksamenen? I kernefag 1 skrev Felix om EVAs evaluering af karakterskalaen i det danske skolesystem over de seneste 20 år. I kernefag ender den studerende hurtigt med at skrive en evaluering om en evaluering af en evaluering, som gjorde at “man nogle gange kunne blive lidt forvirret over, hvilket metalag, man befandt sig på”. For hvad kan man diskutere, når man evaluerer en evaluering? I kernefag 2 skrev de studerende to opgaver, da eksamen var en portfolioeksamen. For Felix’ vedkommende handlede den ene om RUC-bashing, mens den anden handlede om, hvordan Mette Frederiksen ved hjælp af statistik skaber et fjendebillede af indvandrere uden selv at fremstå som fjendebilledemager, men som en statikkens messenger. Som Felix siger: “don’t shoot the messenger of ‘objective’ knowledge”. 

Selve undervisningen, cases og gruppearbejdsøvelserne fremhæves som det fede ved faget, men også Peter Dahler Larsen nævnes som en dygtig underviser, selvom han satte høje krav til eksamen og ens refleksionsniveau. 

“Jeg kan anbefale faget, hvis man ikke er et menneske, der kan godt lide at sætte alting i kasser.”

Felix, tog kernefag i 2020

Han anbefaler faget til dem, der godt kan lide at vende ting på hovedet og blive forvirret. Og særligt for dem, der kan lide følelsen af, “at der er et eller andet, der falder lidt på plads, fx nogle dynamikker i samfundet, der pludselig giver bedre mening”.

Selvom Felix har valgt at skrive speciale i et andet felt, følger ideen om videnskrig ham i alt, hvad han beskæftiger sig med – også i sit speciale.

---

Foreign Policy

Kernefag 1: Udenrigspolitik i teori og praksis (15 ECTS). Fri skriftlig opgave. Mandag kl. 15.00-17.00 og onsdag kl. 08.00-10.00.

Kernefag 2: Concepts and Methods in International Relations (7,5 ECTS). 3-dages-eksamen. Tirsdag kl. 13.00-15.00.

Undervisningssprog: Engelsk / Dansk

Om linjen

Anders Wivel, som er den primære underviser på kernefag 1, fortæller mig, at faget giver en dybdegående forståelse af udenrigspolitik. Men hvordan ser det ud? Kurset begynder med en introduktion til udenrigspolitik, hvorefter fokus er på den udenrigspolitiske beslutningsproces. Herefter diskuterer de teoretiske tilgange til at forstå og forklare udenrigspolitik og zoomer så ind på en række aktuelle problemstillinger. 

Andre undervisere tæller Martin Marcussen om diplomati, Jens Ladefoged om IPØ og en hel del praktikere. Særligt er Wivel glad for at praktikere, som også har en fod i forskningsverdenen, er en del af undervisningen hos ham. Sidste efterår havde holdet bl.a. diskussioner om ikke-statslige aktører, men også om Danmarks kampagne for at blive medlem af FN’s sikkerhedsråd.  

Ifølge Wivel er “den klassiske studerende på faget mere optaget af udenrigspolitik end epistemologi og filosofiske spørgsmål”. Når jeg spørger, hvorvidt det er kommende diplomater, som tager faget, så svarer han, at ”det er en blandet flok”, men at mange har enten været eller planlægger at tage praktik på en ambassade.

Kernefag 2 deles med IR and Conflict Resolutions og har til formål at bygge videre på den viden, der er fra bacheloren og gå i dybden med nogle af de begreber. Maja Zehfuss underviser på dette fag.

Med en tidligere studerendes ord

Zakaria Louborg havde kernefaget i efteråret 2022 og valgte udenrigspolitik, fordi det gav mening ift. sin interesse for international politik. Da han skulle vælge overvejede han også IR and Conflict Resolutions, men gik med udenrigspolitik, fordi han ”ikke rigtigt kunne gennemskue forskellene mellem de to linjer”. Da de to linjer også deler kernefag 2, er der også et overlap mellem dem. Dog adskiller kernefag 1 sig væsentligt, og udenrigspolitik havde en decisionmaking-del, som lød interessant ifølge Zakaria. 

Han kan klart anbefale faget, hvis man ønsker at dygtiggøre sig inden for analyser af staters ageren både ved interne og eksterne faktorer, som påvirker staters adfærd.

I kernefag 1 skrev han eksamen om hybridkrigsførelse som koncept og i kernefag 2 en analyse af russisk hybridkrigsførelse i EU. Zakaria nævner underviseren, som det fedeste ved faget: ”Anders Wivel var en champ og hjalp enormt med min skrivning i kernefag 2”.

---

International Relations and Conflict Resolution

Kernefag 1: Approaches to International Conflicts – From Theory to Methods (15 ECTS). Fri skriftlig opgave. Tidspunkt/skema ikke offentliggjort endnu (20/05/23).

Kernefag 2: Concepts and Methods in International Relations (7,5 ECTS). 3-dages-eksamen. Tirsdag kl. 13.00-15.00.

Undervisningssprog: Engelsk

Om faget

[Opdateres i starten af uge 21, da vi pt. venter på svar fra de kursusansvarlige for faget, men indtil videre har vi plukket lidt fra KU.dk’s beskrivelse af den kernefaglige linje, som har et (ekstrem) Deadline’able titel]:

“The core subject provides candidates with deep knowledge and key competences to analyze international conflicts, understood broadly as anything from separatism, civil wars, terrorism, international controversies, status rivalry to diplomatic tensions. While the object of analysis is conflict, the core subject is not limited to the specific tradition of ‘conflict studies’, but has a strong component of other conflict-focused theories within and beyond IR. This unique approach to studying conflicts makes the core subject the place to go for graduate students who want to work with international conflicts and their resolution in an in-depth and theoretically advanced manner. It offers an ambitious program, which challenges students to work systematically by effectively linking theory, methods and empirics. 

This particular profile is internationally quite unique as other Nordic peace research communities do not have a similar theory dimension. In turn our many brilliant IR students will be challenged in a productive way by confronting work that does not spin out of the standard repertoire of IR-theories. By seeing how different evolving conversations have produced different overlapping intellectual universes, they gain an increased reflexivity in relation to using theories. In turn, the core subject will emphasize methods and strategies of analysis, training students in developing and applying their own analytical skills, knowledgeable of but not hostage to one particular set of theories”.

Med en tidligere studerendes ord

Maria Lok, som havde kernefag i efteråret 2022, valgte konfliktvejen, fordi det var det eneste kernefag, der rigtig sagde hende noget. Hun ønskede at have mere International Politik, krig og konflikt:  “så jeg synes, at det var vejen at gå”. 

I sin eksamen i kernefag 1 skrev Maria om oplevelsen af at være aktivist i Syrien: ”Min skrivemakker og jeg ville oprindeligt skrive en opgave om det praktiske ved at være aktivist i en borgerkrig: recruitment, koordinering, samarbejde med andre (internationale) aktører, men endte med at blive storytelling med fokus på deres oplevelser, udfordringer og forhold til begrebet ‘aktivist‘”. I kernefag 2 skrev hun om race som koncept. Faget var dog noget væsentligt andet end det, Maria havde regnet med: ”Vi kom f.eks. slet ikke omkring konfliktløsning”. 

Ifølge Maria handlede faget ikke så meget om forhandlinger eller krudt og kugler, men mere om tilgangen til forskning i og forståelsen af konflikter; Hvad er der på spil? Hvordan forstår man bedst en konflikt? Påvirker måden, hvorpå vi forstår konflikten, hvem vi anser som de vigtige aktører og årsagen til konflikten/krigen? Hvad vil det sige at leve i krig og konflikt? Hvad er krig som et koncept, og hvordan erindres krig? På trods af, at faget ikke var, som Maria troede, endte hun med at blive ret glad for det. I de første par uger var der rigtig meget pensum, hvilket ifølge Maria var lidt op ad bakke.

Til gengæld var en stor del af pensum noget af det mest spændende, som hun længe har læst: “Vi læste og diskuterede dagbøger, digtsamlinger, så film og dokumentarer. Det var virkelig forfriskende”, siger hun. 

Ifølge Olivia skal man vælge faget, hvis man gerne vil udvide og nuancere sin forståelse af konflikt, og hvis man gerne vil læse noget nyt. ”Hvis man er lidt træt af textbook-IP, så bliver faget rigtig sjovt”, siger hun.

---

Organisation og Ledelse

Kernefag 1: Offentlig styring og ledelse (15 ECTS). Synopsis med mundtlig eksamen, ofte sent i januar. Tirsdag kl. 10.00-13.00.

Kernefag 2: Organisationsanalyse (7,5 ECTS). Portfolioeksamen. Torsdag kl. 12.00-15.00.

Undervisningssprog: Dansk

Om faget

Da jeg spørger Lene Holm Pedersen og Mogens Jin Pedersen, som deles om undervisningen, hvorvidt linjen er ’Offentlig forvaltning vol. 3”, bliver der grinet lidt i rummet. Lene svarer hurtigt: ”Offentlig Forvaltning på bacheloren er bredt og alment. Linjen her er mere konkret”. Mogens tilføjer, at hos begge fag er pensum meget anderledes end pensum på OF, men håber, at de studerende oplever, at kernefaget bygger videre på grundforløbet. 

Mogens, som står for kernefag 1, beskriver faget som et fag, hvor de studerende ”kommer rundt i styring, ledelse og motivation i offentlige organisationer – i teori og praksis”. Lene, som står for kernefag 2, beskriver faget som “tidløs”, men berører nutidige dagsordener: ”Vi læser klassiske teorier på nye cases”. I sidste efterår undersøgte vi fx regeringens håndtering af aflivelsen af mink”. Organisation og ledelse har da også været en af de mest populære kernefaglige linjer gennem årene, og holdet har været fyldt op som 1. prioritet. Og det kan ifølge underviserne ses i fremmødet: ”Omkring 91% har været der hver gang”.

Med en tidligere studerendes ord

Eskild Kielberg havde kernefaget i efteråret 2022 og valgte det, da han var blevet ”lidt tændt på noget mere ledelsesteori og almen forvaltningsstatskundskab”. Eskild var op til valget splittet mellem den og Foreign Policy, men han ville ryste posen lidt efter at have beskæftiget sig en del med udenrigspolitik i løbet af sin bachelor. Og desuden mener Eskild, at titlen på linjen holder, hvad det lover: ”der er ingen nasty surprises rigtig, men hvis den skulle hedde noget mere sexet, var det ‘Styr dig (og alle andre!)’”.

Ifølge Eskild var det særligt fedt at skulle pitche et specialeoplæg til eksamen i kernefag 1: ”det var en god mental øvelse og satte virkelig tanker i gang, især om processen”. I kernefag 1, som var en mundtlig synopsiseksamen, pitchede Eskild for løverne noget om rekrutterings- og motivationsvanskeligheder i politisk betændte styrelser, hvor han valgte at sætte fokus på Hjemrejsestyrelsen. I kernefag 2 analyserede Eskild Minkkommissionens rapport og prøvede at drive det til nogle konklusioner om embedsværkets tilstand:  ”Forvaltningen har det fint”, siger Eskild. 

Faget er ifølge Eskild meget nede på jorden og forståeligt. Det er særligt et godt valgt for alle, der er lidt træt af for abstrakte tanker og for dem “der måske har så’n en lille mellemleder i maven”.

Til slut tilføjer Eskild: ”Og så er det meget faget, hvor man kan få sig et indblik i, hvem der egentlig er typerne, der stemmer Moderaterne. Det er sgu dem på den kernefaglighed”.

---

Political Theory

Kernefag 1: Contemporary Political Theory (15 ECTS). 3-dages-eksamen. Tirsdag kl. 10.00-12.00 og torsdag kl. 10.00-12.00.

Kernefag 2: Democratic Challenges (7,5 ECTS). Fri skriftlig opgave. Fredag kl. 13.00-15.00.

Undervisningssprog: Engelsk.

Om faget

Alice el-Wakil who teaches Contemporary Political Theory tells that the core subject is for students who wish to learn about and reflect on fundamental political concepts and normative debates (and how they might connect to current politics). So why should you choose this subject? ”Because students wish to gain insights into how to normatively evaluate political practices and policies, and how to think about what should be done or what decisions should be made (…) because they wish to develop their abilities to identify, reconstruct, and systematically criticize arguments” says el-Wakil. 

Core subject 1 is designed so that students learn about and critically discuss central questions in contemporary political theory, such as: what is a just society? Is power ever legitimate? It focuses on four books and follows the structure and questions as presented by the authors. Core subject 2 proposes a dive in contemporary democratic theory. It makes democratic norms and practices, often taken for granted, strange again.

According to el-Wakil, the biggest challenge, or perhaps surprise, for students starting the Political Theory specialization is the complexity of the readings: ”It takes time and effort to get through them. But there is no way around: reading is essential to both learn about political theory and to learn how to do political theory well. And, with the support provided in the courses, students seem to be up for the challenge”.

I ask el-Wakil what a more spicy title for the core subject would sound like. Instead “Asking deep questions about politics and occasionally finding satisfying answers” or “Everything you always wanted to know about (how to define) justice, power, and democracy”?. 

Med en tidligere studerendes ord

Olivia, som havde kernefaget i efteråret 2020, kalder faget ‘Henrik Dahls værste mareridt’. Men hvad er kernefaget andet end det?

I sin eksamen i kernefag 1, skrev Olivia om fordelingen af forskningsreserven for 2021 og den daværende regerings grønne forskningsstrategi, hvor hun argumenterede for, at strategien var udtryk for et neoliberalt rationale, og det var til fare for den frie forskning. I kernefag 2 skrev hun om frihed på baggrund af Butler og Foucault, og hun argumenterede for, at frihed ikke er muligt i samfund, hvor nogle subjekter ikke bliver anset for at være ‘grievable’. 

På kernelinjen oplevede Olivia for første gang at komme i dybden med en teoretisk tænker, og de argumenter vedkommende præsenterer: ”Vi havde fire tænkere på pensum med seks undervisningsgange til hver!”. På trods af Olivias begejstring over tunge teoretiske tekster, nævner hun, at det sværeste ved kernelinjen var at læse Habermas. Men udover at læse hele værker, nævner hun også selve undervisningen og underviserne som noget af det bedste: “Generelt er PT folkene på instituttet virkelig dygtige!”, tilføjer Olivia.  

Olivia er pt. i gang med at skrive speciale og skriver speciale i PT om akademisk frihed. Og hun var da heller ikke i tvivl om, at hun ville skrive inden for kernefagligheden. 

Hun anbefaler linjen til dem, der på vejen mod at blive cand.scient.pol. savner at komme i dybden med noget og alle dem, der var trætte af at læse enkelte kapitler på bacheloren. Samtidig anbefaler hun ikke faget til dem, der foretrækker at nørde kvantitativ data: ”Hvis du er typen, der ikke ender festen på floor, men i stedet ender med at have en meget insisterende diskussion om detaljer, som nogle vil mene er ligegyldige, men som faktisk er af fuldstændig afgørende betydning, så er kernelinjen lige noget for dig”. Ifølge Olivia skal man også vælge PT, fordi man bliver vanvittig dygtig til at argumentere og give begrundelser, der er konsistens. 

---

The Politics of Environment, Climate and Sustainability

Kernefag 1: The Politics of Environment and Climate (15 ECTS). 3-dages-eksamen. Tirsdag kl. 15.00-17.00 og fredag kl. 13.00-15.00.

Kernefag 2: Perspectives on Sustainability (7,5 ECTS). Fri skriftlig opgave. Onsdag kl. 10.00-13.00.

Undervisningssprog: Engelsk.

Om linjen

Michele Merrill Betsill, who teaches probably the greenest core subject, welcomes me in her office. I am here to ask her what this “green” course is all about: ”The course is an opportunity for a political science student to go beyond our political science training and think about politics in times of ecological crisis”. According to Betsill, it is not only applying this thinking on environmental politics, but also a different way of thinking about what politics are.

The course is “still a work in progress”, but is about learning about environmental and climate issues from a different perspective. I ask Betsill what she means by that. ”Learning to think in a more innovative way”, she says. She adds that in class the readings are diverse, and students are introducing new ideas and concepts. 

According to Betsill, since it takes time to unpack the subject, the students and her normally take their time engaging in discussions: “We normally do not sit for 2 hours and just listen”. Throughout the course last semester Betsill held a workshop for students on how to think about their theses. However, Betsill says that she will need to encourage the students to choose a specific topic during the courses that they are particularly interested in to help them make connections to some of the concepts in the upcoming semester.

The second course, Perspectives on Sustainability, is an interdisciplinary course with students from political science, anthropology, sociology, economics and psychology. Betsill emphasizes that lecturers are people from different perspectives and students work in interdisciplinary groups, where they have to work in groups of five with students from other disciplines. 

Med en tidligere studerendes ord

Rose Steen Mikkelsen, som havde faget tilbage i efteråret 2022, valgte retningen, fordi fagene ”favner grøn politik bredt – både det politisk-teoretiske, praktiske og implementering”. Af andre fag overvejede Rose både politisk teori, organisation og ledelse og europæisk politik. Som hun selv siger: “Så jeg var vidt omkring”. 

Da jeg spørger Rose, hvad hun ville ønske, hun havde vidst om faget, inden hun tog det, svarer hun, at hun ville ønske, hun vidste, at hun på faget ”ikke ville forstå noget til bunds, men ville blive introduceret til en lang række perspektiver og måder at forstå”. Men ifølge Rose er de radikale perspektiver også det, som var det fedeste ved faget, men undervisningsformen var den mest udfordrende: “Betsill, som har faget, kommer fra et amerikansk universitet, så måden undervisningen foregik og eksamensformen var meget anderledes end det, man er vant til fra KU statskundskab”. Til eksamen i hovedfaget valgte Rose at fokusere på potentialet i at koble grøn teori til demokratisk innovation, specifikt borgertinget. I det interdisciplinære fag skrev Rose med sin gruppe om EU’s CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism). 

Jeg spørger slutteligt om Roses bud på en mere poppet titel til faget: ”Green theory: how to question everything you know and become as critical of political science (at UCPH) as you are of economics (at UCPH)”, svarer hun. 

---

Politisk Adfærd

Kernefag 1: Politisk Adfærd (15 ECTS) 3-dages-eksamen. Mandag kl. 13.00-15.00 og torsdag kl. 13.00-15.00.

Kernefag 2: Advanced quantitative methods in the study of political behavior (7,5 ECTS). Portfolioeksamen [OBS står forkert som fri skriftlig i det fysiske magasin]. Mandag kl. 10.00-12.00.

Undervisningssprog: Dansk / Engelsk.

Om linjen

Frederik Hjorth og Clara Vandeweert underviser i kernefag 1, som ifølge dem ”har et overlap med socialpsykologi”, der snarere kigger på individet fremfor systemet. ”Vi undersøger almindelige mennesker og borgernes adfærd i politiske spørgsmål”. 

Til hver undervisningsgang foretager man miniøvelser, men når det kommer til det kommende semesters pensum, kan underviserne ikke afsløre, hvad det helt konkret byder på. De forsikrer mig dog om, at pensum er opdateret. I efteråret 2022 var der fx tekster på pensum fra 2022, hvilket både Frederik og Clara er stolte af: ”vores pensum præsenterer de studerende for state of the art-litteratur”. 

Gregory Eady teaches core subject 2, which has a syllabus that introduces the core set of quantitative methods for understanding causes and effects in politics, and introduces the statistical software R. According to Gregory, the course is challenging. But he says that students shouldn’t be worried about whether they will succeed or not. Even though the course is quite demanding the students produce great work – around 80% of the students received 10 or 12 on their final paper. He wouldn’t say students think it is a ”way larger course”. It’s more demanding than a typical 7,5 ECTS course, though: ”I am making the final assignment easier in the fall to accommodate this”, he adds.

Med en tidligere studerendes ord

Julie Slot Andersen, som havde kernefaget i efteråret 2022, havde Politisk Adfærd som førsteprioritet, men overvejede ret kraftigt Europæisk Politik, og så havde klimalinjen som tredjeprioritet. Hun endte med linjen, fordi hun godt kan lide kvantitative metoder og ville opbygge sine metodekundskaber, inden hun skulle skrive speciale. ”Efter 1,5 år med praktik/udveksling, var jeg virkelig motiveret til at bruge meget tid på tid på studiet”, siger hun. 

Julie ville ønske, hun havde vidst, at kernefag 2 ville kræve rigtig meget tid, og at det er et fag som ”man skal bruge tid på hver eneste uge hele semesteret”. Det vidste hun heldigvis godt, da hun valgte faget, så hun var forberedt på den store arbejdsbyrde. Det fedeste er ifølge Julie, at man får nogle virkelig brugbare metodekundskaber med sig, og at man får lov til at læse en masse spændende artikler. Hun fremhæver også dygtige undervisere på faget, hvor ”man lærer så meget på virkelig kort tid”. Det mest udfordrende er ifølge Julie klart at lære et nyt kodesprog på fire uger. 

I Advanced Quantitative Methods er der portefølje eksamen. Den første ’eksamen’ havde til formål at lære en at kode i R, på baggrund af data fra præsidentvalget i USA i 2016. I den anden eksamen skulle Julie replicere en udgivet artikel. Der valgte de at replicere et difference-in-difference studie af, hvordan holdningsskifte hos partier påvirker vælgernes egne politiske holdninger.

I Politisk Adfærd, som en tredags eksamen, fik de udleveret tre artikler, hvis teori, evidens og implikationer de skulle diskutere og perspektivere til pensum. Artiklerne handlede gruppecentrisme, kollektive handlingsproblemer i mobilisering af demonstrationer og democractic backsliding.

Ifølge Julie skal man vælge kernefaget, hvis man synes, at kvantitativ metode er fedt, og man gerne vil læse pensum, som handler om alt fra personlige, psykologiske årsager til sociale og samfundsmæssige årsager til at folk som de gør i politik, samt hvilke konsekvenser det har. Slutteligt siger Julie, at hun opfordrer folk til at vælge faget, hvis man er klar på spændende undervisning:  ”Jeg glædede mig til undervisning hele semesteret!”.