Af Sebastian Stone
Studerer du statskundskab på KU, så har du langt færre siders pensum om økonomisk ulighed, end du har, hvis du studerer på AU. Og det kan vise sig at være en “giftig cocktail” for fremtidens samfund. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i Oscar Lund-Zainas eksamensopgave “Tilbyder den danske politikerfabrik viden om den politiske økonomi af ulighed?”
I en eksamensopgave i faget “Comparative Political Economy” med Mads Elkjær har bachelorstuderende, instruktor og tilmed også guitarist i revyen Oscar Lund-Zaina sat sig for at undersøge forskellene i det pensum, som KU- og AU-studerende i statskundskab mødes med. Og der er interessante forskelle at finde.
Ifølge Lund-Zaina lægges der ikke nok vægt på de makroøkonomiske teorier, som vi som stud.scient.pol.-studerende på KU eksponeres for. Det kan i sidste ende betyde, at der opstår en “teknokratisk konsensus”, som forstærker indbyggede ulighedsskabende mekanismer i makroøkonomisk politik.
Metodisk griber Lund-Zaina opgaven til værks ved at sammenligne det obligatoriske pensum på tværs af KU og AU, som ligger offentligt tilgængeligt. Her koder han efter beskrivelsen på de enkelte undervisnings- og forelæsningstimer samt det pensum, der lægger sig til hver.
Her finder han, at man på KU lægger mere vægt på det, som Lund-Zaina beskriver som “diskursive emner”, som trækker tungt på særligt politisk teori. I modsætning hertil er konklusionen, at AU lader til at prioritere mere praksis- og policy-orienterede emner:
“Det er vigtigt for mig at slå fast, at det er enormt væsentligt med de diskursive tilgange i forskellige fag. Og det gælder også for makro, hvor jeg savner en diskursiv tilgang til økonomien. Jeg ser det ikke som et nulsumsspil, selvom der er en form for trade-off,” siger han.
På KU prioriterer vi ulighed – i hvert fald ved køn og race
Inden for særligt politisk økonomi skiller AU sig markant ud fra KU i Lund-Zainas opgave. Dobbelt så mange siders pensum inden for politisk økonomi er nemlig kodet. Blot seks procent af KU’s pensum adresserer forholdet mellem politik og økonomi – som ikke overraskende er genstandsfeltet i politisk økonomi – hvorimod 12 procent af pensum på AU beskæftiger sig med selvsamme forhold.
Ifølge Lund-Zaina skal man her hæfte sig ved, at AU i højere grad fokuserer på velfærdsstaten, omfordeling og policyanalyse. Men det er ikke fordi, at alting er rosenrødt på AU, hvor der stadig er klare mangler i pensum, når det kommer til politisk økonomi og ulighed, slår Lund-Zaina fast.
Ser man på antallet af sider, der dedikerer sig til ikke-økonomiske uligheder – eksempelvis race, seksualitet og køn – har vi på KU dobbelt så mange sider, som man har i Aarhus. Omvendt har AU dobbelt så mange sider, når det kommer til tekster, der beskæftiger sig med økonomisk ulighed. Her retter Lund-Zaina også en implicit kritik af den generelt lave andel af pensum om økonomisk ulighed på tværs af de to uddannelsesinstitutioner:
“Det er påfaldende, at kun 2,5 procent af pensum på KU og blot 7,5 procent på AU beskæftiger sig med økonomisk ulighed, når vi ved, at vi har det højeste niveau af ulighed siden 1930’erne. I den sammenhæng er det også tankevækkende, at vi på KU ikke har én forelæsning – på tværs af alle fag – om velfærdsstaten og omfordeling” siger han.
Det halter efter på makro
Spørger man Lund-Zaina, så forstår vi kun ulighed i dag, hvis vi anerkender, at moderne kapitalisme og demokratiet konstant forholder sig til hinanden i et dynamisk indbygget forhold. Af den årsag retter han også sit kritiske spotlys på makrofaget:
“På makro er der generelt ikke særlig meget fokus på den aktive og dynamiske rolle, som staten spiller i moderne kapitalisme. Det er heller ikke særlig overraskende, når man tager i det in mente, at makropensum bærer præg af et eksplicit neo-klassisk og neo-keynesiansk framework. Generelt er det ikke et særlig pluralistisk pensum”.
Argumentet om begrænset teoretisk pluralisme forholder Lund-Zaina sig også til i sin opgave. Her finder han, at makroøkonomi på AU er mere policy-orienteret. Det betyder, at man på AU i højere grad forholder sig til at læse rapporter fra eksempelvis de økonomiske vismænd.
Det står i stærk kontrast til KU, hvor makroundervisningen i højere grad forholder sig til at løse opgaver omkring lukkede og stiliserede modeller, ifølge Lund-Zaina. Men på AU efterlyser Lund-Zaina også “teoretisk pluralitet”.
En cocktail af ignorance og indifference
Betragter man Lund-Zainas konklusioner ud fra et lægmandsperspektiv, så kan det forekomme en anelse studentikos at sammenligne på tværs af pensum på to institutter for statskundskab. Men for Lund-Zaina bør det i stedet fremmane en vis bekymring:
“I min optik, så har konklusionerne i min opgave reelle konsekvenser for den politik, som i fremtiden vil blive ført,” siger han og fortsætter:
“Det er ingen hemmelighed, at statskundskab på KU er det mest socialt skævvredne studie i Danmark, og når man sammenholder det med, at vi har så begrænset et pensum om økonomisk ulighed, så har vi at gøre med en potentielt farlig cocktail.”
En cocktail, som ifølge Lund-Zaina består af en risiko for indifference og ignorance i forhold til de makroøkonomiske forhold, der skaber ulighed i samfundet. Og her hiver Lund-Zaina fat i en kulturel sammenligning, når han skal pege på, hvor man finder, at denne cocktail bliver drukket:
“Vi snakker rigtig meget om Glenn Bech, hvor vi sikkert alle har fået hans bog i julegave, så der er ingen tvivl om, at vi har taget ham til os. I min optik tager vi ham dog først rigtig seriøst, når vi taler om hans pointer og litteratur i en kontekst af makroøkonomisk politik.”
Statskundskab på CSS repræsenterer på mange måder en fabrik, der hvert år leverer en række fremtidige politikere og topembedsmænd til at forvandle, forvalte og forandre vores samfund. Ifølge Lund-Zaina er det derfor et grundlæggende problem, at vi som studerende ikke i tilstrækkelig grad bliver præsenteret for pensum og teori i politisk økonomi og makro, der forholder sig til den voksende ulighed i samfundet.