Aktiv læring og bedre samspil mellem studietid og studiejob bør være fremtiden på Statskundskab. Vi skal væk fra det passive læringsparadigme og videnskab for videnskabens skyld.
Der arbejdes på højtryk med at skabe den nye struktur for bacheloruddannelsen på Statskundskab. Der kigges på alle fag, deres sammensætning og placering i studieforløbet. Det giver os en kærkommen mulighed for at diskutere, hvad det er egentlig er, vi skal kunne på statskundskab, og hvordan vi skal opnå disse kompetencer. En kollektiv forventningsafstemning, om man vil. Emilie Reinhold Christoffersen skrev i starten af november et fremragende indlæg til MED ANDRE ORD om, hvordan man bedst muligt kan gentænke det faglige indhold på mange af fagene, så vi på Statskundskab bliver i stand til at udfordre systemet og ikke blot opretholde det. Jeg vil her komme med mit indspark til debatten baseret på de erfaringer, jeg har gjort mig som studerende på Statskundskab de sidste godt fem år.
Opgør med homo economicus og vestligt bias
Jeg er meget enig med Emilie i, at vi i den grad bør gentænke økonomiundervisningen på Statskundskab. Naturligvis skal vi lære de økonomiske grundbegreber, men hvorfor ikke også læse en masse af de tekster, hvor statskundskab og økonomi kobles sammen? Vi skal lære økonomi fra en statskundskabsvinkel, hvor antagelsen om mennesket som homo economicus – et perfekt rationelt individ – der ligger til grund for stort set al klassisk økonomi virkelig udfordres. Forfattere som Richard Thaler og Daniel Kahneman burde være på pensum. Og hvorfor ikke invitere en fremadstormende økonom som David Dreyer Lassen fra Økonomisk Institut med speciale i blandt andet politisk økonomi forbi til at holde en eller flere gæsteforelæsninger?
Ligeledes kan jeg kun bifalde Emilies ønske om mere kritisk demokratiundervisning og større inddragelse af ikke-vestlige tænkere. De to ting hænger i øvrigt meget nøje sammen.
Aktiv læring i centrum
Man har i mange år vidst, at aktive læringsformer fører til større og mere varig forståelse af metoder, teorier og faglige problemstillinger. Efterhånden har de fleste vel set ”The Learning Pyramid”, der viser den gennemsnitlige fastholdelsesprocent ved forskellige læringsformer. Pyramiden, som er udarbejdet af amerikanske forskere, viser, at man med passive læringsformer som for eksempel læsning og forelæsninger kun har en fastholdelsesprocent af de faglige pointer på omkring 5-10 %. Ingen passive læringsformer giver fastholdelsesprocenter på over 50%. Med aktive læringsformer opnår man til gengæld fastholdelsesprocenter på langt over 50 %. Aktive læringsformer kan være gruppediskussioner, fremlæggelser og at undervise andre.
Vi har generelt sindssygt mange dygtige og engagerede undervisere på Statskundskab – både det videnskabelige personale, de eksterne lektorer og det store korps af dedikerede instruktorer. Desværre befinder vi os stadig overvejende i det passive læringsparadigme. Fokus er stadig i for høj grad på at læse tekster alene og gå til forelæsninger med to timers envejskommunikation. Det er ikke sådan, man lærer bedst! Slet ikke. Jeg har oplevet, hvordan at især instruktorerne på Instituttet har forsøgt at revolutionere måden, man lærer på, og jeg håber denne positive udvikling kan blive et eksplicit kerneelement i den nye studieordning for bacheloruddannelse. For eksempel kunne man inddrage mere aktiv deltagelse i forelæsningerne.
Misforstå mig ikke – forelæsningerne er et omdrejningspunkt for undervisningen, som bestemt skal bibeholdes. Det giver stor værdi at høre vores mange fantastisk dygtige VIP’er fortælle om deres nyeste forskningsresultater. Men det er muligt at forelæse langt mere læringsorienteret, end der bliver gjort. At arbejde med gentagelser, spørgsmål til salen gennem internetbaserede afstemninger og ganske simpelt ved at forlade pladsen bag pulten med pegefingeren på slide-knappen.
Studerende skal forpligtes mere
I min tid på Statskundskab har alle forsøg på at gentænke studieordninger og højne kvaliteten i undervisningen været lig med mere pensum. Jeg vil tillade mig at påstå, at mere pensum er fløjtende ligegyldigt, hvis man ikke anvender det aktivt og reflekterer over det, man har læst.
Derfor håber jeg, at vi kan forpligte hinanden mere til at mødes i studiegrupper og diskussionsgrupper for at gennemgå alle de mange vigtige pointer, som man ikke når i undervisningen. Disse diskussionsgrupper kan udformes på et væld af måder, men jeg mener, at det også i høj grad er undervisernes ansvar at forpligte de studerende mere i tiden mellem de enkelte undervisningsgange. For eksempel kan underviserne udforme konkrete diskussions- eller læsespørgsmål til brug for arbejdet uden for klasselokalet eller ved at afkræve korte et-siders notater hver uge fra de studerende. Et sådant tiltag vil også være arbejdsmarkedsforberedende, da det vil træne evnen til at kondensere store mængder information ned til få korte og skarpe pointer.
Det vil dog kræve en ændring i den nuværende studieordnings loft over antallet af afleveringssider på et fag, hvis forslaget om ugentlige notater i visse fag skal implementeres.
Det større fokus på aktiv læring skal således ikke kun være et krav til underviserne på Statskundskab, men også et krav til de studerende om i langt højere grad at deltage i diskussionsgrupper. Drømmescenariet ville være, hvis alle studerende blev tilknyttet mindre klynger, hvor kandidatstuderende eller ph.d.-studerende faciliterede diskussionerne. Uanset hvad giver det ikke mening for mig at gentænke studieordningen radikalt uden også at gentænke læringsformerne på de enkelte fag i samme ombæring.
Studiejobbets rolle
”Karakterer betyder lidt, men det perfekte studiejob er den eneste måde, hvorpå du kan sikre dig drømmejobbet i Udenrigsministeriet efter specialet”. De fleste af os fik det ind med statskundskabsmodermælken i vores første tid på Instituttet og har levet efter mantraet lige siden. Det relevante studiejob er alfa og omega, hvis du vil undgå dagpengeræset efter endt uddannelse. Men der er meget forskellige opfattelser blandt ledelsen og VIP’erne, når det handler om, hvor meget det forventes, at vi bruger på studie kontra studiejob. Er statskundskab et fuldtidsstudie på 37 timer om ugen eller skal der være plads til et par dages studiejob?
Det må være tid til tydelige retningslinjer for, hvordan studie og studiejob skal spille Forventer man, at folk venter med studiejob indtil femte semester? Må man maksimalt arbejde 15 timer ved siden af studiet? Skal det være muligt at få merit for sit studiejob? Der er mange modeller man kan vælge, men mængden af pensum og arbejdsbyrde på studiet bør hænge nøje sammen med forventet tidsforbrug på studiejobbet. Jeg har efterhånden mødt mange forskelligartede holdninger til studejob hos instituttets VIP’ere og ledelse. Dette er en oplagt anledning til at komme med en klar udmelding til de studerende.
Statskundskabere har et væld af spændende studiejobsmuligheder i København og det giver i den grad added value at koble sin teoretiske viden fra studiet med erfaringer fra virkelighedens jobmarked. Derfor mener jeg, at studiejob skal anses som en kæmpe ressource og integreres mere aktivt i vores uddannelsesforløb. Det ville dog måske være gavnligt fx at anbefale de studerende at vente med at søge disse job indtil man er godt i gang med metodefagene. Simpelthen for at tage lidt af presset hos de nye studerende, som er mere optagede af at finde det perfekte studiejob end af at vælge det rigtige valgfag på studiet.
Ligeledes kunne det være en kæmp hjælp, hvis instituttet tog kontakt til nogle af de primære arbejdsgivere for statskundskabsstuderende med en klar anbefaling til, hvor meget man kan forvente en studerende har tid til at arbejde ved siden af studiet.
Vi lærer at forholde os til virkeligheden
Institut for Statskundskab uddanner som udgangspunkt generalister. Vores vigtigste tillærte kompetence er, at vi kan forholde os til virkeligheden. Det lyder håbløst banalt, men er usandsynligt vigtigt. Vi kan sammenkoble en bred palette af faktorer og fagområder og løse komplicerede problemstillinger. Ved at indtænke studiejob som en fast del af studiet og integrere opgavetyper på studiet, der minder om de opgavetyper, man mødes af på arbejdsmarkedet, så kan vi skabe et statskundskabsstudie, der i endnu højere grad kobler videnskaben med virkeligheden. Det bør være en del af målsætningen i den nye studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab på Københavns Universitet.