MED ANDRE ORD har haft fat i Sofie Hobitz og Johan Liborius, 5. semesterstuderende, som begge er på udveksling i Paris i efteråret 2022. Vi stillede dem et par spørgsmål, som du kan læse her:
af Sofie Hobitz og Johan Hegaard Liborius
Hvorfor udveksling?
Sofie: Udveksling fordi det er grineren. Jeg synes, tredje semester på statskundskab var skrækkeligt (OF <3 <3), så udveksling var lidt noget at holde fast i. Derudover kan det være nice at rive nogle sider ud af bogen og smutte til Frankrig, hvis man har et lidt for travlt liv i København. Erasmussystemet er intet mindre end genialt. Tænk at få ens ophold fikset og betalt – det er i sandhed et kæmpe privilegie.
Johan: Universitetstiden giver den absolut nemmeste mulighed for at komme ud at bo i verden – derfor var det for mig en selvfølge for mig at tage på udveksling. Og hvis man har muligheden for at flytte til byernes by, hvorfor skulle man så lade være? Jeg har et stort kærlighedsforhold til Paris, fordi maden er bedre, vinen lækrere, attituden mere storslået og arkitekturen og menneskene smukkere. Hemingway skrev ”Der er ingen ende på Paris”. Det havde han ret i.
Hvorfor Paris?
Sofie: Jeg må krybe til korset og indrømme, at min far har indoktrineret mig ind i en mere eller mindre hardcore frankofili, hvilket nok spillede den primære rolle i valget af byen. Jeg har også altid gerne ville blive bedre til fransk, specielt efter at mit gymnasiefranske er svundet mere og mere hen. Derudover er Paris ægte en metropol, og der er uendelige muligheder for at gøre fede ting på en helt anden måde end i København. Det er fedt at mærke en by, der har så markant en anden hvilepuls.
Hvordan ser en dagligdag ud for dig?
Sofie: Mine fag ligger alle midt på dagen eller eftermiddagen. Så jeg sover længe, spiser morgenmad med min roomie og tager metroen til uni, hvor jeg har forskellige fag, der virkelig varierer i spændingsgrad (som vi kender det). Sciences Po adskiller sig meget fra KU ved at have en ”praktisk tilgang”, hvilket indebærer op til to fremlæggelser pr. fag i løbet af semestret og obligatorisk tilstedeværelse. På den måde går der en del tid med folkeskolelignende skoleforberedelse, og hengemte traumer fra den ”aktive deltagelse” i gymnasiet gennemleves nu på daglig basis. Derfor er det til tider lidt mere krævende at gå i skole her, men efter skole er det kun fantasien, der sætter grænser. Paris er for vanvittig, når det kommer til kultur, og det forsøger jeg at dyrke så meget som muligt.
Hemingway skrev ”Der er ingen ende på Paris”. Det havde han ret i.
Johan: Jeg starter dagen med en kop kaffe fra mit lokale boulangerie. En double expresso sans sucre (ja, med x), hvis der skal knald på fra morgenstunden. Ellers en allongé for den lidt mildere morgen. Så sætter jeg mig gerne på en restaurant eller café eller universitetet for at forberede den næste fremlæggelse, opgave eller læsning og snupper oftest en frokost på caféen eller et nærliggende boulangerie. Når jeg er færdig med undervisning og andre pligter, så tager jeg allerhelst ud at spise til aften. Det fedeste ved at bo i Paris er, at restaurantspisning er totalt hverdag. Det med at få maden serveret sammen med et glas vin i godt selskab til hverdag er den nemmeste måde at forbedre ens liv på. Og i Paris giver det mening, da maden og vinen er til at betale og samtidigt hamrende lækre. På de gode dage ryger der også et par drinks indenbords – allerhelst inden aftensmaden. Generelt prøver jeg altså at bruge så lidt tid i min lejlighed som muligt. Når man kun har fire-fem måneder i Paris, så synes jeg klart, at man bør tage hver mulighed for at opleve byen og alt, den har at tilbyde, sammen med de andre, man er her med!
Kan du fransk/er der sprogbarriere?
Sofie: Jeg havde fransk i folkeskolen og gymnasiet, men det er meget rustent. Franskmændene på Sciences Po virker generelt til at være mere eller mindre ovre udvekslingsstuderende (selvfølgelig med undtagelser). Jeg forstår det godt med tanke på, at så mange udvekslingsstuderende kommer vadende ind med et baguette i den ene hånd og en croissant i den anden, og så smutter efter fire måneder igen. Så det er ikke et problem på skolen, specielt fordi alle kurser også er på engelsk, og skolen brander sig på at have en stærk international profil. Det er heller ikke noget problem generelt i byen – de fleste parisere kan nok gebrokkent engelsk til, at man kan klare sig de fleste steder.
Johan: Jeg kan desværre ikke fransk. Det er jeg meget ærgerlig over. Man lærer hurtigt restaurant-fransk, men det rækker ikke til meget mere end det. Desuden er mine universitetshold næsten udelukkende med udvekslingsstuderende, så der viser sig ikke rigtigt nogen oplagte muligheder i hverdagen for at blive bedre. Jeg bebrejder mine forældre. Det er jo et klart opdragelsesmæssigt svigt, at de ikke har insisteret på, at jeg lærte fransk.
Favoritspot i Paris?
Sofie: Mit favoritspot er nok Buttes-Chaumontparken eller nogle af de hyggelige (og billige) barer i det 10. arrondissement. Her er altid god stemning og unge mennesker, der hænger ud. Ellers læsesalen på Sorbonne (den sorte diamant kan godt gå hjem og lægge sig).
Johan: Jeg synes, det er svært at komme med ét. Generelt er jeg forelsket i Saint-Germain-des-Prés og området omkring Saint-Sulpice og Luxembourg-haven. Det oser af liv med masser af barer, caféer og smukke bygninger. Ét sted, som jeg derudover elsker at tage hen, er Musée Rodin. Det er en fantastisk smuk have med tankevækkende skulpturer – et dejligt åndested med gratis entré. Og når jeg trænger til en drink, tager jeg den meget gerne på Harry’s New York Bar. En historisk lokation i Paris og stedet, som opfandt bloody mary – omend jeg foretrækker deres manhattan. Desuden er det en fed tanke, at man deler smag i etablissementer med Ernest Hemingway, Humphrey Bogart og Coco Chanel.
Godt råd til kommende studerende, som overvejer udveksling?
Sofie: Jeg ville virkelig overveje, hvad man ønsker at få ud af sit udvekslingsophold og så vælge ud fra det. Sciences Po er et ekstremt elitært universitet, hvilket ikke nødvendigvis afspejler sig i sværhedsgrad, men virkelig i arbejdsmængde. Gennem hele semestret er der fremlæggelser, afleveringer af opgaver og til sidst er der final papers og in-class exams, hvor man sidder op til tre timer og skriver i hånden. Det er intenst. Derfor: vælg ud fra, hvad du gerne vil. Hvis man mest gør det for det sociale og gerne vil opleve et fedt campus, hvor der et godt sammenhold, så vælg noget mindre end Paris. Og husk! Vær ikke venne-kostbar. Man er afsted for kort tid til den slags, og initiativ er sexet.
Johan: Gør det! Men kom i gang tidligt. Med alt. Begynd ansøgningsprocessen i god tid, skriv alle vigtige datoer ned, så det foregår mindst ulideligt. Derudover synes jeg klart, at du skal bruge så meget tid som muligt på at opleve byen, du bor i. Så tag fat i alle udvekslingsstuderende omkring dig og foreslå at tage ud at spise, på museum og alt andet. Folk er meget tilbøjelige til at tage med, og på den måde får du brugt byen og knyttet gode venskaber, som ellers kan være lidt svære at komme i gang med.
Vær ikke venne-kostbar. Man er afsted for kort tid til den slags, og initiativ er sexet.
Er det nogensinde ensomt?
Sofie: Jeg er taget afsted med min bedste ven fra studiet, og vi bor sammen. Derfor er svaret nej fra mig, men jeg er 100% sikker på, at jeg var blevet det, hvis jeg var taget afsted alene. Det kan ikke undgås. Men jeg tænker også, at det er noget af det, man gerne vil opleve ved at tage på udveksling – at være ensom og dermed blive presset derud, hvor man joiner en mærkelig sport og får nye (måske mærkelige?) venner.
Johan: Jeg vil ikke kalde det ensomt, men det var da en omvæltning og til tider lidt svært sådan at flytte ens hverdag til en anden storby, hvori man (næsten) ingen kender, især i starten inden man har fundet sine nye vennegrupper. De dage, hvor man føler sig ugidelig og ikke rigtigt har noget at lave, vil jeg foreslå den regel, at man skal spise mindst ét måltid ude den dag, så man på den måde kommer op og ud. Også gerne alene – det kan være en kæmpe fornøjelse at tage ud alene, og evnen at tage ud alene og nyde eget selskab giver meget frihed, fordi man indser, at det ikke kræver en aftale at tage ud og have det godt.
Hvordan var de første dage sammenlignet med nu, halvvejs inde i semestret?
Sofie: De første dage var rædsomme. Jeg valgte at deltage i det ”Welcome program”, som Sciences Po udbyder for udvekslingsstuderende, hvilket var meget krævende socialt. Jeg tog et par sabbatår og læste noget andet inden statskundskab, så jeg er en del ældre end gennemsnittet her. Ikke noget med aldersdiskrimination, tænkte jeg i den spæde begyndelse, men den filosofi røg hurtigt, da jeg på andendagen stod til ”library tour” med 15 andre 19-årige amerikanere, der alle primært var valfartet til Paris grundet Netflix’ one-hit-wonder ”Emily in Paris”. Jeg droppede programmet på tredjedagen. Det skal dog nævnes, at jeg fandt mine ”primære venner” den uge, og de var alle 250€ værd. På den måde en skizofren udmelding, det beklager jeg. Sammenlignet er dagene nu travle og gode! Jeg nyder virkelig at være her, alderskomplekser og aktiv deltagelse til trods.
PS: Her er mange rotter, så lad være med at tag herned, hvis du lider af rottefobi (som jeg desværre har hang til). De chiller maks her, Disney ved det virkelig.
Johan: De første dage var hektiske, fordi der var daglige fester og helt vildt mange initiativer, som man nødigt ville gå glip af. Her efter et par måneder er der gået mere hverdag i den, og efter jeg havde fundet mine faste venner, er det blevet mere overskueligt at navigere i. Men jeg synes ikke, at tilvænningsperioden var særligt hård, fordi man hurtigt fik dannet sine vaner og venner, og med det udgangspunkt så kunne planlægge alle de ting, man gerne ville, når det ikke længere gik op i hat og briller dagligt.