Af Sille Flach Vigsø & Thea Skjærbæk Pedersen
Vi er nået den tid på året, hvor den nu ellers sterile bygning 35 normalt proppes med feststemte statskundskabere. Hvor kommende konsulenter, embedsfolk, særlige rådgivere og andre upcoming djøf’ere er dukket op for at samles om det, de holder allermest af: Jacques D’s generalforsamling. Men siden CSS blev lukket ned i marts, og introgalla aflyst i september, er der ikke meget, der er, som det plejer. Lidt over syv måneder efter, at Mette F. havde indkaldt til det første skæbnesvangre pressemøde, skrev Jacques Delors på sin Facebook, at de opfordrede “alle tilmeldte til at deltage i generalforsamlingen via Zoom i stamhold, så vi alle stadig kan få en hyggelig oplevelse, få afsluttet et gammelt bestyrelsesår, og valgt en ny bestyrelse”. Og hygget blev der. Stamhold, der ellers havde aftalt at tage til generalforsamlingen sammen, var samlet hjemme i de københavnske eller ama’rkanske stuer. Nogle med kamera på, andre som lettere anonyme zoom-navne.
Og så var vi ellers igang på Zoom. Efter valg af dirigent, referent, stemmeudvalg og godkendelse af dagsorden, fik vi en god tour de bestyrelse om året, der gik. Og i hvilken form stemmekommiteen var i! “Er du single?”, var én blandt mange kommentarer i Zoom-chatten, som kommiteen fik med på vejen. Klokken slog ekstraordinært pressemøde (igen). Live-streaming af pressemødet fik kun spændingen til at stige yderligere – for nu hed forsamlingsforbuddet ti. Men på trods af corona-modgang og nye restriktioner var der fortsat god zoom-stemning i chatten såvel som i bygning 35. Da Mette F. gav ordet tilbage til dirigent Dulle (Italien 15), fik publikum fornøjelsen af at se de opstilledes kampagnevideoer. Samtlige klip fik Obama 2008-kampagnen til at ligne et teaterstykke i 5.b. Sikke en kvalitet.
Fredsvalg og kampvalg
Ved fredsvalg blev Jens Rasmus Koefoed (Turkmenistan 19) bestyrelsens nye forperson, som åbenbart helst vil kaldes for “Jeppe P” (vi forstår stadigvæk ikke hvorfor). I sin valgvideo nævnte han, at han lover at der afholdes julegalla i det øjeblik, at der bliver mulighed for igen at mødes forsvarligt. Dét glæder vi os til. Vi spurgte ham, hvem der tager sig af de praktiske ting derhjemme, nu hvor han er blevet forperson: “Det korte svar er jo desværre, at det er der ingen der gør. Så lejligheden ligner fra tid til anden resterne af Jerusalems ødelæggelse”. Desuden beskriver Jeppe P sin lederrolle med en mango: Nogen gange hård og kedelig, men når moden helt blød og sød. Den nye næstforperson hedder Andreas Holm Joensen (Algeriet 18), der er den nye ukronede mellemleder i JD og Romano P-ansvarlig: “Vi overholder selvfølgelig instituttets og Mette Frederiksens retningslinjer, så vi har derfor ingen mink længere. I den forbindelse understreger Andreas, at når han “skrubber gulvene er der ikke noget bedre at lytte til end “Svantes Lykkelige Dag” sunget af Povl Dissing, for den lærer virkelig én at sætte pris på de små ting i livet”.
Og så var vist også færdige med fredsvalg!
De næste 30 minutter var som at deltage i Radikale Venstres gruppemøde på Den Sorte Diamant: intenst. Én, der tydeligvis ikke var med til gruppemødet, var dronning Margrethe Vestager, som jo var økonomiminister under Helle-æraen. Så selvfølgelig var der kamp om at blive den næste kasserer. Chrisser (Algeriet 18) og Lea (Costa Rica 19) mødtes udenfor Excel-arket og gav hinanden kamp til bundlinjen. Efter en intens virtuel stemmeafgivelse kunne stemmeudvalget meddele, at Chrisser får titlen som kasserer i det kommende bestyrelsesår. Vi spørger Chrisser om, hvordan man kan forklare den manglende betaling til 36912. Til det svarede han: “Kritisk rationalisme er den bedste teori til at forklare manglede betaling. Jeg tror derimod, at tendensen bedst forklares ved at undersøge det transfaktuelle lag. Gennem en undersøgelse af dette kan man forhåbentlig kortlægge de mekanismer der fører til problemet og på den måde tage hensyn til emergens”. Lixtallet blev heller ikke lavere, da han påpegede, at de velkendte sympatistreger helt klart minder mest om professoren Lars Tønder: “Både sympatistreger og Lars fortæller jo en historie om et moralfilosofi: Lars gennem PT og stregerne gennem sammenholdet og et retfærdigt system. De [sympatistreger] minder om rødvin. Man skal lige vænne sig til dem, men når dette er gjort, kan man ikke få nok”.
Herefter fulgte et virvar af porrer, Pyrus-rap, mors lejlighedssang, TikTok-dans, en blå bog og noget med øl på en bænk. Og selvom dette måske lyder som julefrokost i Venstres Ungdom, så var det bare demokratiet i sin kropsliggjorte form. Det næste der skete, kan bedst beskrives med sprogblomsten fra wanna-be Prince of Darkness, Peter Kurrild-Klitgaard: Der kom grus i maskineriet. Hvorledes der var tale om russisk indblanding i det skrøbelige online-valg vides ikke. Ingen kvaler, vi stemte bare igen. De valgte menige blev Cecilie (Costa Rica 19), Laura (Spanien 19), Lea (Costa Rica 19) og Sof (Tanzania 19).
- FORPERSON: Jens Rasmus Koefoed / Jeppe P
- Næstforperson: Andreas Holm Joensen / Eskild
- Kasserer: Christoffer Sødring Jensen / Chrisser
- SoMe-ansvarlig: Cecilie Højmark / Rapperen
- Booking-ansvarlig: Laura Kamille / Mussemeigpi’
- Sponsoransvarlig: Sofie Bruun-Jensen / Stålkvinden
- Frivillig-ansvarlig: Lea Holmbom Hansen / Kanelsnurren
De grå damer
Vi har stillet tre tidligere forpersoner: Astrid (2017-2018), Dulle (2018-2019), og Anna TC (2019-2020) en række spørgsmål, for at blive lidt klogere på, hvad fanden Jacques Delors’ bestyrelse egentlig har oplevet gennem årene.
Hvilken oplevelse som forperson står stærkest i din erindring?
Dulle: “Den lort der blev lagt ved siden af toilettet over for Jacques’en, er underligt nok noget jeg husker meget tydeligt. Både fordi den var af en imponerende størrelse, men også fordi den var kulminationen på en længere række af hærværk. Det var ikke den fedeste tid at være bestyrelse i, men det var også så absurd, at vi heldigvis kan grine ad det i dag – velkommen til samfundets pis!”.
Astrid: “Min stærkeste erindring må have været til den arbejdsdag, vi havde i foråret 2018. Det har tit været svært at mobilisere mange mennesker til arbejdsdage, fordi det ærlig talt er meget at bede vores i forvejen pressede medlemmer om, at de skal bruge en hel weekend på hårdt fysisk arbejde. Derfor var jeg ret rørt over, at der pludselig var 30 mennesker i gang med at male Jacquen’s vægge”.
Anna TC: “Rent chok-mæssigt var det, da jeg sad i JD og fik mailen fra instituttet om, at alle studenterforeninger skulle lukkes på ubestemt tid pga. corona. Det var virkeligt en mavepuster, og jeg har været så ærgrerlig over, at jeg ikke har kunne få lov til at være den forperson, som jeg havde forestillet mig, og bestyrelsen ikke kunne få lov til at lave alle de mega fede ting, vi havde set frem til. Men noget mere feel-good jeg altid vil huske er vores sidste bestyrelsesmøde (…). Jeg sad med den største følelse af taknemmelighed for, at jeg havde været i bestyrelse med de 6 fedeste mennesker. Det var også en følelse af stolthed over, at jeg, udover det praktiske, som man skal leve op til som forperson, havde skabt et rum, hvor bestyrelsen ikke bare var en bestyrelse, men faktisk helt vildt tætte venner. Det glemmer jeg nok aldrig”.
Hvad har været den største udfordring som forperson?
Astrid: “Den største udfordring var nok at holde energien oppe sidst på “sæsonen”, når der kommer eksaminer, arbejde og generelt stress i vejen – og man generelt bare er ved at være træt af, at slæbe ølkasser”.
Dulle: “Da der til julegalla, mens festen var på sit højeste, pludselig kom to brandmænd ned kælderen i fuldt røgdykkerudstyr og sagde at der var brand et sted, var jeg sikker på at nu var det slut med fester i JD for altid. For der var måske lidt flere end de tilladte 49 i Jacques’en. Måske også fire gange så mange. I hvert fald var der stuvende fuld med mennesker overalt både i lokalet og ude på gangen. Heldigvis var brandmændene mere optagede af få vendt kortet over CSS’s kælder rigtig, mens de vadede igennem menneskemængden, så de kunne få lokaliseret hvor alarmen kom fra. Og så kom der nogle piger, der troede at det var strippere, og så ville brandmændene gerne have taget billeder med pigerne. Og så hentede vi Cola Zero til dem”.
Anna TC: “Selvom julegalla for 700 personer er noget af en mundfuld, så har corona desværre fyldt sindssygt meget, og det har virkeligt været en udfordring at forsøge at holde foreningslivet i live. Jeg ved personligt og fra venner, at studiet bare ikke er det samme uden foreningslivet, og jeg har brugt mange timer på at forsøge at få det til at komme bare lidt tilbage, både i form af en tung dans med instituttet og en helvedes masse brainstorm”.
Hvis du skal beskrive dit år som forperson med ét rengøringsmiddel, hvad skulle det så være?
Anna TC: “Den billigste gulvvask fra netto med citrusduft (ikke lavendel!)”.
Dulle: “WD40. Et af mine valgløfter var at bordfodboldbordene altid skulle være i tiptop stand. Og det gør man bedst ved at smøre stængerne med WD40”.
Astrid: “God gammel universalrengøring”.
Har du et godt råd til den nye forperson, Jens Rasmus Koefoed?
Anna TC: “Husk dagskarakteren med bestyrelsen og keep up the fight!”.
Dulle: “Selvom man på papiret er chefen for det hele, så husk at sparre med din bestyrelse. Man kan umuligt klare det hele selv, der kommer til at opstå mange uventede situationer og spørgsmål man skal tage stilling. Man kan bruge mange timer på at tænkte over det hele, men her tænker syv hoveder altså bedre end et”.
Astrid: “Hav tillid til din bestyrelse og lad være med at micro-manage de forskellige opgaver, der skal laves. Bestyrelsesmedlemmerne er helt sikkert super seje, og så undgår du samtidig en stressdiagnose”.
Der er en del førstesemesterstuderende, som aldrig har oplevet en fest, nydt en gulddame, spillet bezzerwizzer eller set fodbold i Jacques D. Hvad er det fedeste ved vores studenterforening?
Astrid: “Det fedeste er, at Jacques D. både skaber de sociale afbræk i hverdagen, der gør, at man som studerende klarer de 300 siders DAK, man skal læse den uge, og samtidig i sig selv er det rum, hvor man kan møde andre studerende på tværs af årgange i en social (eller potentielt faglig) sammenhæng. Og så har jeg selvfølgelig en svaghed for guldøl”.
Anna TC: “Jacques’en er der (under normale omstændigheder) til enhver situation og til enhver type. Om så man er til at se en fodboldkamp, have en frokost-aftale eller at straffe floor – JD er samlingspunktet for så meget fedt med så mange fede mennesker. Jeg har mødt nogle af de bedste mennesker i mit liv pga. Jacques D og har haft de bedste minder i vores dejlige foreningslokale, og jeg glæder mig sådan til, at de nye kan opleve Jacques’en, som vi andre har”.
Dulle: “Det er ikke bare en festforening eller et opholdsrum – det er begge dele og meget mere til. Jacques’en følger dig gennem hele din studietid og er krumtappen, der binder foreningslivet på instituttet sammen. Jeg er fan af både lune Jacques D’morgenboller, bordfodbold og selvfølgelig en god omgang dørsurfing ud på de små timer”.
Hvordan har du vinklet posten som forperson for KUs bedste studenterforening i dine jobansøgninger til UM eller andre vilde stillinger?
Astrid: “Haha. Jeg har faktisk forsøgt at undgå at lægge fokus på det, når jeg har været til jobsamtaler, men det har alligevel tit været noget af det, der er blevet taget fat i. Det er mit indtryk, at de, der ansætter, synes det er meget positivt, at man også tager et socialt ansvar”.
Dulle: “Vi fik Altinget ombord som sponsor i mit bestyrelsesår. Jeg havde nogle forslag til, hvordan de kunne få endnu mere ud af deres sponsorat, men det ville de ikke lytte til. Da jeg så skulle søge en stilling hos dem, udtrykte jeg min ærgrelse over, de ikke havde lyttet og gentog mine anbefalinger. Nu ville de pludselig gerne høre mere om det”.
Anna TC: “Udover det er fedt som special skill at kunne skifte fustager og servere en solid fadøl, så er det primært det organisatoriske og ansvaret som forperson, jeg har lagt fokus på. Ikke at det har båret så meget frugt so far, haha”.
Så hvad nu, 2020?
Så nu står vi altså her med en udadvendt, frisk, smilende, videbegærlig bestyrelse, som når sine deadlines og selv tager initiativ til at blive udfordret – altid med et smil på læben. Tilbage kan vi stille os spørgsmål som: Hvordan havde Europas indre marked mon set ud uden Jacques Delors? Hvordan havde Deadline set ud uden statskundskabere? Hvordan havde zoom-møder været uden de der custommade baggrunde, som ens chef er blevet helt vildt glade for at bruge? Uhyggelige billeder. På samme måde kan vi ikke forestille os et institut uden vores elskede studenterforening. Med eller uden pandemi.
Et trefoldigt længe leve for vores nye bestyrelse! Hip og hurra og op på døren med jer alle syv.