Statskundskab har fået sin egen kritiske studenterforening. MED ANDRE ORD har mødt to af stifterne bag Kritisk Politologisk Studiekreds
Et spøgelse går gennem kommunehospitalets gange: de kritiske studerendes spøgelse. Som en del af en international bevægelse, der ønsker at ændre økonomistudiet, blev foreningen Kritiske Politter grundlagt for cirka fem år siden. Nu er der begyndt at dukke arrangementer arrangeret af Fællesskab for Kritiske Antropologer op i mit Facebook-feed, og på Statskundskab har Kritisk Politologisk Studiekreds taget sine første spæde skridt. Men er der noget at komme efter – eller er der gået inflation i brokkeriet?
For at få svar på dette har jeg sat de to medstiftere af studiekredsen, Nicholas Buhmann-Holmes og Kasper Arabi i stævne. De har en MacBook klar med lange noter om pensums mangler og taler i lange sætninger, der ofte ender i agiterende retoriske spørgsmål. Det er tydeligt, at jeg har fået fat i kernen af studiets kritiske intelligentsia. Studiekredsen kastede sig over Naomi Kleins Chokdoktrinen som deres første værk.
»Den handler om, hvordan kriser bliver udnyttet til at fremme bestemte økonomiske frimarkedsreformer,« forklarer Nicholas.
Siden har de kritiske politologer også kastet sig over Noam Chomsky, mens den næste tænker bliver anarkisten David Graeber. De er enige om, at studiekredsen ikke har et konkret mål lige nu. Det handler derimod om at blive klogere på og udfordre den vej, verden går politisk – og her er pensum i sig selv ikke udtømmende.
The elephant in the room: klimaet
Mangt en statskundskaber har hørt en spydig bemærkning fra en udenforstående samfundsvidenskabelig studerende om, at vi går på et ubrugeligt bredt generaliststudie. Man skulle derfor tro, at pensum på statskundskab var enormt bredt og indfangede forskellige kritiske perspektiver.
»Ikke i tilstrækkelig grad« mener Kritisk Politologisk Studiekreds, der allerede har fundet frem til en række punkter, hvor de ikke finder pensum udtømmende kritisk. Først og fremmest er der klimaet, de fremhæver som elefanten i lokalet. Krisen har indtil videre kun været oppe at vende enkelte gange i fagene International Forvaltning og Mikroøkonomi.
»Vi har snakket om, at de her klimaproblematikker er politisk skabte og handler om den måde, vi organiserer vores samfund på. De kommer til at være der mange år ud i fremtiden og kommer til at få enormt store konsekvenser. Hvorfor er det så ikke en større del af vores pensum? «, spørger Nicholas.
»Vi har jo to økonomifag på bacheloren. Men vi har ingenting om økologi, selvom det har været en politisk sag i hvert fald i 20 år«, supplerer Kasper og fortsætter:
»Man kan jo godt spørge sig selv: Økonomien går op og ned og er brudt sammen før. Det har vi ligesom overkommet. Hvad sker der, hvis økologien bryder sammen? «
Studiekredsen har diskuteret sig frem til, at klimaet er storpolitik og ikke bare et fag eller et emne og mener derfor, at der er der basis for, at det bør spille en større rolle i International Politik, økonomifagene og en række andre fag.
Behov for kritik på statskundskab
De to kritikere har flere punkter på listen over pensums mangler – specielt omkring økonomiundervisningen, som i for høj grad bliver behandlet som en naturvidenskab.
Kritiske Politter opstod som en international bevægelse mod mainstream-undervisning i økonomi. Har det ikke slået jer, at der måske er en grund til, at vi ikke har set det samme i statskundskaben? At der ikke er så store uoverensstemmelser mellem undervisningen og den empiriske virkelighed?
»Det er jo den samme virkelighed, vi skulle snakke om. Meget af den økonomi, vi diskuterer på Statskundskab, kommer jo direkte fra det, som bliver diskuteret på ’polit’ og burde derfor også være relevant for os,« siger Nicholas
Men en stor bias i tilgangen til økonomi kommer også til at påvirke de politologiske fag, mener de. For eksempel når markedet påvirker demokratiet, hvilket overses i fag som Almen Statskundskab.
»Vi har diskuteret en række sager, hvor markedet har været inde og påvirke demokratiet. De har fået masser af medieopmærksomhed og har formentlig været med til at bidrage til den politikerlede, som er højere end nogensinde før. Det er sager, som når Mærsk får forhandlet sig til særligt fordelagtige skatteformer eller den nylige sag med arveskatten, hvor en række store familieejede virksomheder har lobbyet for at få netop den skat nedsat«, siger Kasper.
Et andet kritikpunkt, som også Aktive Statskundskabere har været inde over, er pensums overvægt af visse befolkningsgrupper. Nicholas uddyber:
»Der er ikke på forhånd noget forkert i pensum på grund af forfatterens hudfarve eller køn. Men det er alligevel svært ikke at se et sammenfald mellem det faktum, at vores pensum i så høj grad er skrevet af ældre hvide mænd, og at der ikke bliver sat flere spørgsmålstegn ved den ulige fordeling i verden i forhold til køn og race. Det er i hvert fald også en problemstilling, der skal diskuteres: Er der måske nogen befolkningsgruppers problemstillinger, vi fokuserer mere på end andres?«
Next stop: Kapitalen?
Det kunne meget vel lyde som om, vi har fået en smårevolutionær socialistisk celle på Statskundskab. Måske vil det ikke være med det samme glimt i øjet, man vil synge ‘Flyversangen’ og ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ til næste semesters introforløb. Studiekredsen er dog ikke bare en langsom optakt til en større gennempløjning af Das Kapital, forsikrer Nicholas:
»Det ligger ikke fast, at vi nødvendigvis skal læse venstreorienterede tekster. Man kunne sagtens forestille sig, at man også læste meget højreorienterede tekster. Det springende punkt er, at det bliver brugt til at se mere kritisk på det eksisterende. «
De forklarer, at alle kan tilmelde sig studiekredsens Facebook-gruppe og foreslå en tekst, hvorefter der stemmes om, hvad der skal læses.
Men som meget aktive i studiekredsen, burde I så ikke gøre mere for, at en bred palet af tekster er repræsenteret, så pensum ikke kun belyses kritisk fra den ene side?
Kasper: »Altså ideen med kredsen er ikke, at vi skal køre den – at vi to skal sidde og vælge. Ideen er at få en gruppe op at stå, der i fællesskab siger ‘vi synes, det her kunne være nice at læse’. Hvis folk sidder derude og tænker: ‘Jeg kender den her tekst, som er interessant, og den er ikke venstreorienteret’ – så tag og foreslå den.«
Forandrer det noget?
Karl Marx sagde, at man ikke skal nøjes med at beskrive verden, men også forandre den. Det kan derfor undre, at den ellers så engagerede studiekreds blot vil samles i en lille klub og læse tekster uden for pensum. Det er vigtigt for de to stiftere at understrege, at studiekredsen ikke har en samlet, fokuseret kritik af pensum endnu. En del af projektet er nemlig, at studiekredsen skal være med til at udvikle en sådan, forklarer Nicholas:
»Vi har snakket om nogle punkter, hvor vi ikke synes, at pensum er udtømmende til at beskrive, hvad der sker i verden. Så nu samler vi nogle mennesker, som også har den her holdning, så vi kan gøre hinanden klogere. Og så kan det være, at vi med tiden kan lave en mere samlet kritik, eller noget, der kan gå gennem Aktive Statskundskabere. Men det ville jo ikke give mening at starte med at råbe, før man er nået til bunds i, hvad vi mener, bør ændres.«
Aktive Statskundskabere har også arbejdet med at få ændringer af pensum igennem, men har ofte haft svært ved at lykkes med det. Kasper og Nicholas håber derfor, at studiekredsen kan blive en ekstra måde at sætte fokus på behovet for ændringer. For netop på uddannelsen i statskundskab er der et særligt behov for det kritiske perspektiv:
»Når vi går på den uddannelse, vi gør, og får de jobs, vi får, er det super relevant at udfordre det eksisterende for at kunne forbedre det«, fortæller Nicholas, hvorefter Kasper slutter af:
»Som udgangspunkt lærer vi at studere systemet, som det er nu, og at opretholde det. Vi skal aldrig nogensinde stille os tilfreds med status quo. Vi skal vel altid forsøge at udvikle og komme videre til et bedre punkt. Og er måden at gøre det på ikke netop ved at udfordre det eksisterende? «