10 spørgsmål til professoren: Asmus Leth Olsen

af Sebastian Stone
Visuelt udtryk af Thea Skjærbæk

På en dag hvor solen skinner ned over et CSS, hvor livet igen er vendt tilbage i et lydinferno af samtaler om weekendens strabadser og med førsteårsstuderende, der ikke kan finde bygning 4, har Med Andre Ord har inviteret sig selv på kaffe, croissanter og juice hos den nyudnævnte viceinstitutleder og professor MSO, Asmus Leth Olsen. Det blev til en snak om techno i Berlin, opbrud i politologisk forskning og bachelor-opgaver inspireret af Lars von Triers dogme-manifest. 

1. Hej Asmus. Hvad går du og laver for tiden?

»Jamen, jeg har såmænd overtaget viceinstitutleder-tjansen fra et tidligere interview-offer i jeres dejlige blad, Jacob Hariri. Det betyder, at jeg er blevet en del af ledelsen på det kære institut her. Det gør, at vi sidder her på mit nye kontor, som er lidt sporadisk indrettet, så jeg skal lige have indrettet det og gjort det hyggeligt. Derfor er det lige nu meget praktisk. 

»Forskere har typisk diplomer og ting, de har vundet, hængende og her har jeg vundet fidusbamsen fra Cordua og Steno, som lige er kommet med posten. Det er deres debatpris. Der er nok ikke nogen under 50, der hører Cordua og Steno, men det var for en klumme, jeg skrev om aktivisme i forskning, så jeg tænker, at jeg skal have en pokalvæg, hvor denne her skal spille en rolle«.

»Jeg er også i gang med en masse spændende forskning. Det første, der kom i starten af året, handler om diskrimination og minoritetsdanskeres muligheder for at bruge den offentlige sektor, og hvorvidt den er anderledes end majoritetsdanskeren. Her kigger vi på skoleskift og har lavet et stort eksperiment, hvor vi viser, at når din far hedder Mohammad, så er det sværere for barnet at få lov til at skifte skole. Det er interessant, da et væsentligt normativt argument for den offentlige sektor, er den lige adgang, ellers kan markedet lige så godt tilbyde det og fordele ressourcerne. Den kom ud i American Journal of Political Science. Det er jeg stolt over og glad for«.

»Sammen med et andet beskrevet blad her på stedet, Frederik Hjorth, har vi lavet en stor artikel med et kæmpe stort forskerhold. Mohammad-artiklen er et eksempel på en mere klassisk statskundskabskonstellation med et par forskere og et relativt veldefineret problem i et klassisk statskundskabstidsskrift. Det andet er så det helt modsatte, hvor vi er et lille tandhjul på et kæmpe forskerhold, der blev ledt af Molly Crockett fra Yale, som kigger på tillid til politikerne under coronakrisen. Der er lavet studier i 20 lande, hvor vi har leveret de danske data. Den er kommet i Nature Human Behaviour og er et eksempel på lidt mere moderne statskundskabsforskning, som er meget interdisciplinær og orienterer sig mod felter og tidsskrifter, der ikke er så traditionelt statskundskabsagtige«. 

»Det ville jo ikke give mening at gå rundt med en t-shirt, hvor der stod Frederiksborg Amt eller Hillerød.«

Nu bliver jeg nødt til at gå off-script her, Asmus. Jeg følger både dig og Frederik Hjorth på Twitter, hvor der ingen tvivl er, om hvor fodboldkærligheden ligger. Så hvad bliver dig og Frederik så mest glade for – at blive publiceret i så fornemt et tidsskrift eller at Brøndby vinder mesterskabet?

»Haha, jamen altså begge dele sker lige sjældent, så det har været et godt år«. 

2. Hvor er du fra og hvilken betydning har det haft for hvem du er i dag?

»Jeg plejer at sige, at de første år af ens liv er vigtige. Alle vil gerne have en stærk identitet. Jeg er sådan set født på Amager, så jeg er teknisk set københavner, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg nok mere Hillerød-dreng. Omkring slut 80’erne køber mine forældre et hus og flytter til Hillerød. Man kan jo både tænke der, hvor man er født og de formative år, så jeg er nok 80% Hillerød og 20% Amager, så Storkøbenhavn«. 

»At komme fra Hillerød er lidt sjovt, fordi det geografisk er Nordsjælland, men jo ikke kulturelt. Nu kunne jeg læse Hariris grædefærdige beretning om Esbjerg, og det er sgu ikke helt det samme at komme fra Hillerød. Man hopper jo bare på A- og E-toget ind til København for at tage i byen. Det var min ungdom i 00’erne, så det er et ufatteligt anonymt sted at komme fra. Der er steder omkring København, hvor man trykker det på en t-shirt, som fx Vestegnen, der har en unik identitet, men det ville jo ikke give mening at gå rundt med en t-shirt, hvor der stod Frederiksborg Amt eller Hillerød. På den måde har det nok påvirket mig på den måde, at jeg ikke i særlig høj grad kan knytte mig op på det«. 

3. Hvad er din bedste oplevelse som professor på IFS?

»Det her kommer til at lyde som et meget kedeligt ledelsessvar, men jeg synes faktisk, at det er tilrettelæggelsen af den nye bachelor-studieordning. Det er en meget bedre bachelor-uddannelse, end jeg selv fik. Der er så meget snak i samfundet om, at det faglige niveau falder. Jeg må bare sige, at den statskundskabsuddannelse, der er i dag, er meget hårdere end den, som jeg selv tog«.

»Hvis jeg fx skulle genindlevere mit eget bachelor-projekt, som jeg skrev i 2007 til mig selv som bachelor-koordinator, så ville det ikke få topkarakter, og det gjorde det dengang. Det fortæller mig noget om, at hvis vi antager, at det er korrekt, at det faglige niveau falder overalt omkring os, så vil jeg mene, at det ikke er tilfældet på statskundskab her på Københavns Universitet. Det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre og mere ambitiøse, men de kandidater, der bliver produceret i dag, er bedre folk end dem fra den uddannelse, jeg afsluttede for 11 år siden«. 

4. Hvad er dine top-tre yndlingssange of all time?

»Jeg har vitterligt ikke tre stykker musik så ultimativt, men jeg har altid hørt mest techno og elektronika. Mine musiske formative år var jo der i midt 90’erne, og der var jo bare meget techno. Noget, som jeg har hørt rigtig meget, er Bjørn svins nummer ‘Søde’ Det synes jeg stadig er et godt track og er et stykke dansk techno-musik, så det skal helt klart på professor-playlisten. Jeg så ham endda på Roskilde i ‘01 eller ‘02. Det nummer, som jeg har hørt mest den her ferie, der er noget nyere, er et track, der hedder ‘Hold Me t4t Embrace Mix‘. Og jeg tog jo et sabbatår i Berlin efter gymnasiet. Der er jo også meget techno dernede, så det bliver lidt noget technofest«.

»I slut 90’erne hørte man jo også bare det samme musik meget længere. Hvis man var til en fest i ‘98, så kunne folk godt gå helt amok over et album, der var to år gammelt uden, at man tænkte “nu hører vi noget gammelt musik”. Nu er det meget sådan noget “sommerens hit”. Men noget lidt fjollet og et nummer, som jeg altid tænker er fedt, når jeg hører det – som ikke er techno – det må være Diana Ross med ‘My Old Piano’. Den er på den plade med alle de Diana Ross sange, man kender, så den har stået lidt i skyggen. Det ville jeg helt klart putte på en party-playliste«.

Open in Spotify

5. Hvis du fik muligheden at vælge emne til en bachelor/kandidatafhandling i dag, hvad ville du så skrive om?

»Det er meget relevant for det, jeg laver nu som bachelor-koordinator, hvor jeg har holdt nogle inspirationsforelæsninger med dem, der skriver bachelor nu. Mit hovedråd er ikke noget meget specifikt, men hænger måske sammen med min egen interesse for at undersøge det, jeg kalder bløde emner med hårde metoder. Det kan være diskrimination, ting som er lidt lakrids som ytringsfrihed, woke-ting og alt det her. Det er nogle svært håndgribelige emner, som er svære at måle, tale om og stille skarpt på, hvad egentlig er. At angribe dem dem med eksperimentelle metoder eller data science metoder er en god måde at tænke på«.

»I min vejledning bruger jeg dét, at da Lars von Trier laver ‘Idioterne’, og Vinterberg laver ‘Festen’, så er det på baggrund af dogmemanifestet, som de kommer med i ‘95. Det indeholder en masse meget strikse regler om, hvordan man skal lave film. Musik skal være naturligt, så hvis der sidder en og spiller harpe, så må man ikke ansætte en, der spiller harpe. Jeg mener faktisk, at når man skal lave et bachelorprojekt eller en anden stor opgave, så skal man lave sin egen lille liste over dogmeregler, som er: “Hvad er helt idiosynkratisk og noget man ufravigeligt gerne vil bruge sin tid på at arbejde med”«.

»Okay, hvis jeg skal bruge tid på et projekt, så skal det være et lidt ømtåleligt, blødt og svært håndgribeligt emne, som jeg skal prøve at angribe med såkaldte hårde metoder, eksperimentelle metoder.«

»Jeg oplever, at der er mange studerende, som siger, at der er 1000 ting, som er interessante, og derfor er det vigtigt at lave sådan en liste. Min liste er for tiden netop at sige: “Okay, hvis jeg skal bruge tid på et projekt, så skal det være et lidt ømtåleligt, blødt og svært håndgribeligt emne, som jeg skal prøve at angribe med såkaldte hårde metoder, eksperimentelle metoder”. Det vil være mit råd til andre at angribe på en sådan måde. Der kommer altid noget sjovt, når man har en modsætningsfyldt ting. Uden at blande debatten om politisk aktivisme ind, så er der måske en tendens til, at folk, der kigger på mere bløde emner som diskrimination og ligestilling, bruger bløde metoder. På den måde kommer de to ting til at samvariere. Der er også tilsvarende nogle, der kigger på økonomi, og de bruger hårde metoder, og så bliver det to sjovt adskilte evidensverdener«.

»Det betyder så, at når man blander sig på et blødt emne med en hård metode, så får det lige pludselig enormt meget opmærksomhed, fordi det er noget genkendeligt. Det er svært ikke at være enig i, at Mohammad har fået en anden type behandling i artiklen med skoleskift og diskrimination. Den bevisbyrde kan være sværere at løfte med andre typer af metoder, og så bliver det hurtigt en debat, om tror vi overhovedet på resultatet?«

6. Nu har jeg selvfølgelig tjekket lidt op på Linkedin, hvor der står, at du har været på Freie Universitet i Berlin og Stanford. Hvis du nu kunne komme afsted på udveksling som studerende, hvor skulle det så være? 

»Det har jeg ret stærke holdninger til det her. Generelt er middellevetiden for folk, der læser det her interview er 85, derfor synes jeg, det er ret vigtigt, hvad man bruger 8 måneder sit liv på. Jeg vil altid tænke meget på ens præferencer for kultur, by, sprog. Præferencer og ting, som altså ikke er så statskundskabsfalige skal også passe. Der kommer meget få tider i sit arbejdsliv, hvor man har muligheder for lige at tage et lille eller stort år ud af kalenderen og tage et andet sted hen i verden, så jeg synes, at man skal kigge på det som en samlet pakke.«

»Hvis der ikke fandtes stjernetegn, skulle vi have et andet pseudovidenskabeligt spøgelse.«

»Hvis jeg fx fik et jobtilbud fra udlandet, så ville jeg ignorere om et universitet er ranket lidt bedre end noget andet og prøve at få det til at passe på mit øvrige livs præferencer. Folk skal nok også gøre sig klart, at statskundskab i Danmark har en helt særlig status og ikke nødvendigvis har den samme status andre steder i verden. Det kan man godt opleve i forhold til det faglige niveau uden at kritisere kollegaer i udlandet. Fx i Tyskland, hvor jeg var, kan du ikke bruge statskundskab til andet end at blive græsrodsaktivist, og du kan basically ikke blive ansat som embedsmand«.

7. Hvad er dit stjernetegn og hvad er holdning til stjernetegn generelt?

»Altså jeg er fisk. Det sjove er jo, at stjernetegn og sådan noget er yndlingseksempet på pseudovidenskab, så hvis der ikke fandtes stjernetegn, skulle vi have et andet pseudovidenskabeligt spøgelse, så det spiller faktisk en rigtig vigtig rolle som prygelknabe i videnskabsteoretiske debatter af ‘what’s not science’. Nu så jeg lige i jeres interview med Hariri, at stjernetegn kun kan bruges til platte vittigheder, så jeg har da tænkt mig at drille Hariri med, at han er jomfru. Det grinte vi også af i folkeskolen, og det er stadig sjovt, og den rolle spiller det også«.

8. Hvad synes du er det mest spændende, der rører sig i politologien i øjeblikket?

»Jeg synes, at det er den her cross-over-ting, hvor der virkelig er et opbrud. Interdisciplinært er et meget slidt ord, og man har snakket om det lidt for længe, men jeg tror virkelig, at det er ved at ske nu. Nature, som er et af de flotteste tidsskrifter, har fået det her Nature Human Behaviour, hvor det er meningen, at sociologer, økonomer, psykologer og politologer kan publicere i det. Det er en spændende udvikling, at de faglige siloer er ved at blive brudt lidt op. En af mine egne kæpheste er, at økonomer, der kigger på forvaltningsforskning ikke aner, hvad vi foretager os i faget, og det er lidt en identitetskrise for forvaltningsfaget. Kigger man  på citationsmønstrene, er der nemlig ingen kommunikation. Og økonomerne laver nogle pisse spændende ting, hvilket er lidt en udfordring for os, men det er en god udfordring«.

9. Hvilken tekst mener du alle bør læse?

»Jeg har virkelig ikke sådan en bog eller tekst, der var lige præcis dén. Noget, som jeg har hygget mig mest med under corona og virkelig gerne vil anbefale, det er Harald Voetmann, der har skrevet en skide sjov dagbog, hvor H.C. Andersen går rundt i et coronaramt Danmark og er pisse irriterende at høre på. Den hedder H.C. Andersens Quarentine-Dagbog. Jeg kan godt lide humorister, og det er en humoristisk bog, som jeg vil anbefale, hvis man vil læse noget sjovt«.. 

»De bøger, der bliver skrevet indenfor mit felt er mere: “Jeg har lavet en masse spændende artikler, og nu har jeg lige skrevet skrevet og hæftet dem sammen”. Det er ikke nødvendigvis store læse-oplevelser.«.

»Hvis ikke det er den store kulturdebat, så må man jo nok sige, at der er noget forskel på fagfelterne, hvor mit felt og det mere kvantede i statskundskaben næsten har forladt ideen om, at topforskningen foregår i bøgerne. Det er meget indenfor IP og til dels komparativ politik, hvor man skriver de her værker. De bøger, der bliver skrevet indenfor mit felt er mere: “Jeg har lavet en masse spændende artikler, og nu har jeg lige skrevet skrevet og hæftet dem sammen”. Det er ikke nødvendigvis store læse-oplevelser. Men en person jeg nyder at underholde med til forelæsninger, er jo Herbert Simon, så hans ‘Administrative Behaviour’-bog, og hans samlede værker fra 40’erne er nok det forfatterskab, jeg forholder mig mest til«. 

10. Mest overvurderede/undervurderede teoretiker? 

»Rimelig meget indenfor videnskaben er ‘correctly rated’ i den forstand, at der er en masse folk, der er cheerleaders for nogle typer af teorier og teoretikere, og der er en masse folk, der synes, at det er noget bras og vil kritisere det. Sådan skal den videnskabelige proces også helst være, så jeg vil ikke være klar til at hive nogen ned fra en voldsomt overvurderet hylde. Hvis jeg skulle sige en person, som man næsten ikke kan rykke for højt op, så er det mere en metode-person, der hedder Brian Nosek fra Virginia. Han har i de sidste 15 år stået for hele den her bølge med replikation, og vi skal lægge data frem, som skal kunne gentages. Det er et ekstremt selvopopfrende, meta-agtigt projekt, hvor det basalt set handler om at forbedre den maskine, som videnskab er. Den har måske været for individ-fokuseret og for novelty-fokuseret. Og ideelt set, så er vi på vej et sted hen, hvor socialvidenskaberne er meget mere collaborative effort«. 

»Gå lidt mindre op i, om det bliver London School of Economics eller Sciences Po, men kig på om det er et spændende miljø«.

Har du et afsluttende godt råd til de studerende? 

»Jeg synes fx, at udlandsopholdet er vigtigt, og det skal man helt klart gøre. Covid19 har jo ødelagt det for mange, så det skal man prøve at få ind i sit studieforløb. Jeg har lært så enormt meget på mine studieophold på Freie og Stanford. Det er ikke nødvendigvis kun hardcore fagligt, men det er ligesom at starte i skole igen. Gå lidt mindre op i, om det bliver London School of Economics eller Sciences Po, men kig på om det er et spændende miljø. Så lad vær med at opgiv håbet om et udlandsophold«.