For de fleste unge er studietiden forbundet med læsning, fest og eksamenspres. Enkelte vælger dog at tilføje bleer og veer til hele puljen. MED ANDRE ORD har mødt en stud.scient.far til en snak om økonomi, karriere og frygten for at gå glip af alt det sjove.

Af Liva Sylvester Polack & Katrine Bundgaard Schow Madsen

Carl Frederik Kirchmeier, tredjesemesterstu­ derende på Statskundskab, tog sidste år en stor be­slutning. Det var november, det første semester var ved at være ovre, og sammen med sin læsegruppe var han så småt begyndt på eksamensopgaven til faget Videnskabsteori og Metodologi. Modsat en del andre studerende havde Carl Frederik og hans kæreste gennem syv år, Julie, tidligere talt om at få børn, men de var endnu ikke helt sikre. De havde boet sammen i to år, var begge studerende og delte en fælles for­tid og intimitet, som kun ungdomskærester kan. Da Carl Frederik en aften tog en pause fra Popper og Wienerkredsens demarkationsprincip, endte Julie og ham med at snakke fra klokken 20.00 til klok­ken 03.00 om natten. Ved samtalens slutning blev de enige om, at det var tid til at udvide familien.

”Jeg sagde til mig selv: Okay, nu tager du dig sammen og gør det,” siger Carl Frederik, mens han tager en vindrue fra den skål, han har stillet frem til os. Til den sidste time i faget Politologisk Grundkursus modtog Carl Frederik et billede af en positiv graviditetstest. Inden han satte kursen hjem, snuppede han dog lige en øl til fredagsbaren i Kommunen.

TID OG TRYGHED

På gulvet ligger der et rundt, lyseblåt tæppe, der agerer underlag for et tårn af legetøj. Den treværelses lej­lighed i Skovlunde, som danner ramme om den unge familie, er lys, har en altan og scorer med sin enkelte indretning og tremmeseng i soveværelset højt på voksenskalaen. Over stuens grå flyd­ud-sofa hænger der en plakat fra et teater på Nørrebro, mens man på boghylden finder Karl Marx’ samlede værker, en teoretiker som Carl Frederik ynder at læse. Mens vi sidder ved spisebordet, bærer Julie rundt på resultatet af den syv timer lange samtale, de havde for 9 måne­der og 8 uger siden: Abel, der med spørgende øjne ob­serverer de to fremmede i sit hjem.

Jeg sagde til mig selv: Okay, nu ta­ ger du dig sammen og gør det
– Carl Frederik Kirchmeier, statskundskabsstuderende.

”Det er vigtigt for mig at få tid sammen med ham – jeg kan godt sidde herhjemme og læse, og så kan man jo tage en pause og lege og nusse,” fortæller han og nævner en af de væsentligste fordele ved at få børn, mens man studerer: tiden.

At 8-­16-­jobbet endnu lader vente på sig, betyder for Carl Frederik, at han er mere fleksibel, end det gængse post­universitetsarbejde ville tillade.

”Jeg vil jo også gerne kunne trøste ham og føle, at han er tryg ved mig,” tilføjer Carl Frederik og viser ubevidst, at det ikke kun er de matchende glas, det høje spisebord og de historiske romaner i bogreolen, der gør, at lejligheden emmer af exceptionel moden­hed. Som ung forælder har Carl Frederik måtte ofre nogle af ungdommens glæder for at kunne opfyldefaderrollen. Playstation, øl med vennerne og natte­ søvn er der blevet skruet væsentligt ned for.

SU TIL SUTTER

De fleste studerende kender formentligt følelsen af at kigge opgivende på dystopiske kontotal på Net­bank, når måneden er ved at være omme. Så hvordan er det overhovedet muligt at holde en husholdning avec baby kørende, når SU­-kontoret er den primære indtjeningskilde?

”Der er rigtig gode muligheder for at få hjælp fra systemet,” fortæller Carl Frederik. Gratis institutions­ plads, dobbelt SU­klip i en periode, ekstra boligstøtte og økonomisk støtte til unge forældre er med til at holde økonomien oven vande.

”Vi blev jo ikke forældre på grund af disse støttemulig­ heder, men det var helt klart det, som var det sidste skub for projektet,” fortæller Carl Frederik, som dog samtidigt understreger, at de generelt prøver at leve billigt.

Mens Carl Frederik fortæller, er Abel begyndt at klynke en smule, og Julie tager ham med ind i sove­værelset for at berolige ham.

Af de to forældre er det kun Julie, der holder barsel fra sit studie, selvom Carl Frederik egentlig er beret­tiget til seks måneder. Barsel og børn er i øvrigt noget af det eneste, som kan bryde igennem fremdrifts­reformsmuren, da det er muligt at framelde sig fag og eksamener, når man har en baby under armen.

Til den sidste time i faget Politologisk Grundkursus modtog Carl Frederik et billede af en positiv graviditetstest. Inden han satte kursen hjem, snuppede han dog lige en øl til fredagsbaren i Kommunen.

“HAR DU TALT DINE ÆG I DAG?”

Selvom Carls valg om at få barn som 21­å-rig vir­ker som et brud med ungdomskulturen, er det samtidig et ideal for Københavns Kommune, der med en ny kampagne opfordrer unge til at få børn tidligere. Kampagnens overskrifter, ‘Har du talt dine æg i dag?’ og ‘Svømmer de for langsomt?’, henvender sig til henholdsvis kvinder og mænd og påpeger, at fertiliteten er væsentligt bedre, når man er midt i tyverne kontra midt i trediverne. Københavns Sund­heds­ og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) mener, at det er vigtigt at pointere biologiens faktor i familiedannelsen, som de unge altså lige så godt kan begynde at planlægge med det samme. I samme forbindelse havde Politiken spurgt en række stu­derende, hvad de mente om kampagnen. Langt de fle­ste var negativt stemte og mente, at det er den unges egen sag, hvornår man får børn, og altså ikke noget Københavns Kommune skal blande sig i. Alle, der har kendskab til sociologi og særligt Foucault, skal ikke krølle deres hjerne særligt længe, før begrebet bio­politik dukker op. Spørgsmålet er så, om kampagnen overhovedet vil have en indflydelse på de studerende. Vil flere gøre som Carl Frederik og få børn, mens de er unge og studerende?

Som én af de adspurgte studerende fra Politikens artikel under­ stregede, er der langt fra kampagne til faktisk hand­ling. Det kan også være svært at forestille sig, at den selvrealiserende og karrieremindede ungdomskultur vil ændre sig over natten på baggrund af en opfor­drende kampagne fra Københavns Kommune.

KARRIEFORSPRING?

At få et barn som ung studerende er givetvist et bio­logisk fornuftigt valg, men mange studerende, og især mange statskundskabsstuderende, er også optagede af at få en spændende karriere efter studiet. Hvordan gør man lige det, når man samtidig skal jonglere med et barn på hoften?

For nogle kan det at få et barn egentligt være et ganske klogt karrieretræk. Stine Bosse, den mangeårige chef for Tryg og én af de angiveligt 423 mest magtfulde danskere, udtalte til september­udgaven af HK­bladet i 2010, at hendes valg om at få børn i en alder af 22 år, var det mest afgørende valg for den senere karriere. Det tillod hende at lægge en stor del arbejdstimer i arbejdet, da hun i start ­30’erne havde børn, som ikke behøvede hendes konstante omsorg. Især for unge, kvindelige studerende kan det at få børn, inden man træder ind på arbejdsmarkedet være profitabelt. I år 2015 svirrer der endnu rygter om, at barnløse kvinder i den fødedygtige alder får færre jobtilbud, da arbejds­giveres latente frygt for en kommende barsel måske kan trumfe meriter.

Men at være forælder som studerende handler na­turligvis om mere end kommunale tilskud og even­tuelle forspring på arbejdsmarkedet. Fra Studenter­ rådgivningen i København kan socialrådgiver Nanna Boysen ligeledes berette til MED ANDRE ORD om udfordringerne for unge med studiekort og børn. De vedrører alt fra gruppearbejde på studiet til en stram økonomi. Dog pointerer hun, at det især er de enligeforældre, der sidder stramt i det, og nogle af dem mø­der endda problemer med at gennemføre deres ud­ dannelse.

Indtil videre er det ikke en beskrivelse, Carl Frederik kan identificere sig med, og han føler omvendt, at Abels ankomst har fået ham til at tage statskundskabs­ studiet endnu mere til sig.

”Han (Abel red.) har motiveret mig til at få en ordent­lig uddannelse og virkelig gå ind i mit studie,” for­ tæller Carl Frederik.

FOMO: ­ FEAR OF MISSING OUT

Der virker langt fra Stine Bosses succeshistorie om en ung mor med en strygende karriere til den almene studerende, når man ser på den moderne ungdoms­ kultur, der i høj grad er præget af selvrealisering og FoMO.

Fænomenet beskriver en allestedsnærværende følelse af angst, som er tilvejebragt af bevidstheden om alle de potentielle muligheder, man som mo­derne ung risikerer at gå glip af. Man kan eventuelt tænke på Giddens begreb ontologisk usikkerhed, der er møntet på individet i forhold til det sociale fælles­ skab anno 2015. Følelsen understøttes af de sociale medier som Facebook, Snapchat og Twitter, hvor man altid kan følge med i sine venners liv. Så hvis ikke man allerede havde følelsen af, at man havde backpacket i for få sydamerikanske lande, været til for få alternative rock­koncerter og danset til for få undergrundsfester, så vil en tur op og ned af ens newsfeed helt sikkert give én FoMO.

Det er dog ikke alle, der er ramt af vores generations sociale stress. Bekymringer om altid at være der, hvor det sner, kan man ikke sige, at Carl Frederik lider under. At få en baby ville helt sikkert skabe den ultimative følelse af FoMO hos de fleste 21­-årige, men altså ikke hos Carl Frederik. Når snakkenfalder på, om han ikke går glip af alle de fede rejser, siger han: ”Rejse, det kan man jo også godt gøre med børn”.

Herudover mener Carl Frederik, at oplevelserne som ung forælder kan mere end måle sig med, hvad den gængse unge oplever:

”Man kender mange, der rejser, men ikke så mange der tager en beslutning om at få børn. En beslutning, der har konsekvenser resten af ens liv”.

Han understreger dog, at der helt sikkert er oplevel­ ser, der venter på ham, men det er oplevelser, der netop godt kan vente:

”Når jeg er 40 år gammel, så er Abel 20 år, og så har jeg flere penge til at gøre alt det sjove, som jeg gerne vil”.

Så hvornår passer det egentlig at få børn, hvis man da overhovedet kan tale om et ’rigtigt’ tidspunkt?

Bør man begynde familiedannelsen, når man er færdig med at studere og skal i gang med karrieren, eller først når karrieren rigtigt kører? Eller skal man som Carl Frederik få børn tidligt, mens man studerer, som Københavns Kommune pt. plæderer for? Svaret er ikke entydigt, men en god retningslinje er, at man skal gøre det, når man er klar og har lyst. Man har naturligvis også muligheden for bare at ignorere Københavns Kommunes biologiske disciplinering, den heteronormative matrix og ens barnebarns­-hungrende forældre og vælge slet ikke at få børn.

Alt andet lige er idéen om at være i 30’erne og fuld­ stændig sat med villa, Volvo og vovse, inden man overvejer at stifte familie, måske ikke det rigtige for alle unge. Se bare på den nybagte familie i Skovlunde, der viser, at børn også kan være en del af studielivet anno 2015.