Skip to content

INTERVIEW MED ANDERS VIWEL: KUNSTEN AT ARBEJDE INDEN FOR SYSTEMET

For de fleste studerende på Institut for Statskundskab er Anders Wivel synonym for studieleder. Efter seks år på posten giver han stafetten videre ved udgangen af dette år. MED ANDRE ORD har mødt ham til en snak om studielederens rolle, og hvilke udfordringer den kommende studieleder skal tackle i fremtiden.

Af Anders Joensen

HVAD MOTIVEREDE DIG TIL AT BLIVE STUDIELEDER?

”Jeg oplevede, at vi havde et rigtigt godt fag­ligt indhold på vores uddannelser, men at forbindelsen mellem fagene kunne forbedres. Desuden syntes jeg også, at vi havde en studiekultur, hvor vi ikke udnyttede mulighederne for at aktivere de studerende godt nok. Undervisningen var i for høj grad envejs­ kommunikation fra underviser til de studerende.”

HVORDAN ER DIT PROJEKT LYKKEDES?

”Bacheloruddannelserne har med ændringerne i 2012 fået en mere logisk opbygning end før. Vi har også fået oprettet en række specialiseringer på kan­ didatuddannelsen, som gør, at det bliver muligt for den studerende at tone sin uddannelse inden for det bredere politologiske felt. Samtidig kobles nogle af vo­ res stærkeste forskningsmiljøer direkte til undervis­ ningen. Jeg oplever også, at vi har skabt et miljø, hvor studerende og undervisere byder ind med mange idéer til initiativer, som også formår at række udover undervisningen.”

HVAD ER DE VIGTIGSTE OPGAVER SOM STU­DIELEDER?

”Den allervigtigste opgave er at understøtte de gode idéer, som studerende og undervisere gerne vil have ført ud i livet. Når de bliver præsenteret for mig, prøver jeg at tænke med dem og finde ud af, hvordan idéer kan blive til virkelighed inden for systemet.

Som studieleder har man også en implementerings­ funktion, og det er jo sommetider en lidt mindre mor­ som opgave. Jeg synes dog, at det er rigtigt spændende at arbejde med, hvordan vi kan indrette Institut for Statskundskab inden for de rammer, som bliver givet ovenfra. Vores frihed ligger i implementeringen, og der er frihed.”

På godt og ondt kan man sige, at vi er et meget djøfiseret miljø. Vi tænker problemløsende, og alle er klar over, at implementeringen af fremdriftsreformen skal ske inden for rammer, som er define­ ret ovenfra

– Anders Wivel, studieleder

Foto: Eva Stokholm
Foto: Eva Stokholm

HVORDAN HAR DU OPLEVET PROCESSEN MED IMPLEMENTERINGEN AF STUDIEFREM­ DRIFTSREFORMEN?

”Jeg føler mig ret heldigt stillet som studieleder på In­ stitut for Statskundskab, når jeg sammenholder min egen oplevelse med beretninger fra andre studieledere rundt omkring på KU. Blandt studerende og undervi­ sere hersker en grundlæggende forståelse af, at vi er i et politisk miljø, og at KU er en hierarkisk organisation. Når beslutningen rammer vores skrivebord, så er løbet kørt. På godt og ondt kan man sige, at vi er et meget djøfiseret miljø. Vi tænker problemløsende, og alle er klar over, at implementeringen af fremdriftsreformen skal ske inden for rammer, som er givet ovenfra.”

HAR DU ET GODT RÅD TIL DEN KOMMENDE STUDIELEDER?

”Der er nogle substantielle udfordringer, som handler om at få nedbragt studietiden og om at sænke frafaldet. Nedbringelse af studietiden er en bunden opgave, og hvis ikke vi gør det, bliver vi straffet økonomisk. Den kom­ mende studieleder skal finde en balance, hvor studieti­ den sænkes, samtidigt med at det faglige niveau fortsat udvikles. Jeg synes, at udgangspunktet bør være at sikre vores uddannelsers høje kvalitet og så sænke studietiden inden for den ramme. Det ville være forfærdeligt, hvis man går modsat til værks og starter med at forkorte stu­ dietiden og så derefter ser, hvilken kvalitet der kan be­ vares. Der er en stor historisk baggage i de uddannelser, som vi har på Institut for Statskundskab. Når der kom­ mer nye politiske initiativer ovenfra, skal man så vidt muligt forsøge at bevare alt det gode i uddannelserne, samtidigt med at man lever op til de politiske krav.”