Uidentificerede flyvende objekter (UFO’er) stiller nogle af de største spørgsmål om menneskeheden og vores samfundsindretning. Men systematisk UFO-forskning bliver sjældent sponsoreret af stater, og videnskaben stigmatiserer den. MED ANDRE ORD ser nærmere på UFO-tabuet.
Af Anders Joensen
Det er svært at blive taget seriøst i akademiske kredse, hvis man vil forsøge at give en forklaring på UFO-fænomenet. Nævner man rumvæsener, hemmelige amerikanske supermaskiner og eksotiske energikilder, risikerer man hurtigt at blive sat i forbindelse med telepati, tarotkort og håndlæsning. Men lad os nu for en kort stund antage, at der eksisterer en række observationer af UFO’er, som vores videnskab ikke kan eller vil forklare. Og lad os samtidigt blive enige om definitionen: En UFO er et uidentificeret flyvende objekt, hvilket vil sige, at det ikke er klart, om der er tale om rumvæsener, klassificeret militærudstyr eller ukendte naturfænomener. Hvilke muligheder ligger der i at undersøge dem nærmere? Kan vi eksempelvis blive klogere på grænserne for statens suverænitet ved at tale om UFO’er? Jeg vil bede læseren om at tage sin sølvpapirshat på og tage med mig ind i UFO-fænomenets forunderlige og frisættende verden.
En trussel mod statens suverænitet
Inden for feltet International Politik hører Alexander Wendt til den absolutte elite, men udover at have gjort konstruktivismen mainstream har han også begået en genistreg af en artikel ved navn Sovereignty and the UFO sammen med kollegaen Robert Duvall. Påstanden i deres artikel er, at der hviler et tabu over UFO-fænomenet, og at det derfor ikke kan tages alvorligt af staten eller videnskaben. Det skyldes, at UFO’er potentielt kan være flyvende tallerkener med en besætning bestående af rumvæsner med overmenneskelige kræfter, og den blotte forestilling om en Anden, som ikke er underordnet mennesket, truer det metafysiske grundlag for staten. Derfor er det nødvendigt for staten og videnskaben at klassificere UFO’er som en genstand uden for den autoritative diskurs, eftersom den blotte tanke om rumvæsener stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt staten er den retmæssige besidder af suverænitet.
Stigmatisering
Det lyder måske langt ude, men hvad, der er endnu mere langt ude, er, at to respekterede forskere har turdet beskæftige sig med fænomenet. Man kan som nævnt hurtigt blive sat i bås, hvis man har med UFO’er at gøre. Det kan Frederik Uldall sagtens nikke genkendende til. Han er formand for UFO-aktivistforeningen Exopolitik Danmark og er derudover kandidat i kulturgeografi med sidefag i samfundsfag fra Institut for Statskundskab.
”På vegne af foreningen har jeg flere gange optrådt på DR P3 eller i Go’ Morgen Danmark, men det har ikke været muligt for os at trænge igennem til medier uden for underholdningsgenren. Information, Politiken og Deadline er slet ikke klar til at tale om UFO’er endnu.”
Frederik Ulldal fortæller desuden, at der er flere af foreningens medlemmer, som ikke ønsker at fortælle offentligt om deres UFO-interesse.
”Det kan være stigmatiserende at tale om UFO’er offentligt. Så er man pludseligt ’ham der med UFO’en’, og det er ikke alle, der har lyst til at være det. UFO’er er ikke ligefrem en karrierefremmende interesse at have – i hvert fald ikke indtil der hænger et moderskib over Washington D.C.”
Marsmanden, videnskaben og Jesu genopstandelse
Den potentielle mulighed for, at UFO’er kan indeholde rumvæsner, giver anledning til at stille nogle af de helt store spørgsmål om menneskeheden. Mødet med den Anden bliver rigt behandlet i populærkulturen, og ganske ofte portrætteres det som en krig for menneskets overlevelse og for opretholdelsen af den verden, vi kender. I den kollektive bevidsthed er UFO’er farlige, men for en stat er sådanne eksistentielle trusler en fantastisk anledning til at cementere sin egen suverænitet. Ifølge Wendt og Duvall er UFO-fænomenet et oplagt objekt for statslig styring og monitorering med henblik på at forsvare sin befolkning mod (forestillingen om) frådende grønne marsmænd. Samtidigt taler vores videnskabsidealer også for, at vi med en poppersk stædighed bør blive ved med at fremsætte og afprøve dristige hypoteser om, hvad disse uforklarlige himmellegemer kan være og aldrig forfalde til konklusioner om, at alle svaner er hvide, og at alle ufologer er konspiratoriske landsbytosser.
Der er mange gode grunde til at kigge nærmere på UFO’er, uanset om man vil maksimere statslig legitimitet, eller om man er falscifikationsfanatiker. Alligevel vender alle kilder til autoritativ skabelse af viden det blinde øje til den flyvende tallerken, som svæver lige for næsen af dem. Hvorfor? Fordi al moderne styring bygger på antropocentrisme – forestillingen om, at mennesket retmæssigt besidder en enestående plads i verden. Vi er ikke i stand til at udelukke muligheden for, at UFO-forekomster kan være intelligente rumvæsner, og derfor vil en autoritativ undersøgelse af UFO’er uundgåeligt relativere forestillingen om, at mennesket er den eneste kilde til suverænitet. UFO-fænomenet er med Wendt og Duvalls ord sidestillet med Jesu genopstandelse: en konkretisering af det metafysiske, udover at sidstnævnte ikke kan dokumenteres med radarudstyr (se faktaboks).
Exopolitik i praksis
Mens autoriteterne ikke kan berøre UFO-fænomenet uden at være i fare for at så tvivl om sin egen eksistensberettigelse, er der masser af rum til at gøre sig forestillinger om en anden verden i Exopolitik Danmark. For Frederik Uldall er det især teknologien og de muligheder, som den potentielt kan åbne for, der er fascinerende. Lige så skråsikker, som han er på, at UFO-fænomenet i nogle tilfælde indeholder en ukendt og eksotisk energikilde, lige så fast holder han på, at man i Exopolitik Danmark er åben over for mange hypoteser om UFO’er.
”Vi mener, at hvis der eksisterer en teknologi så revolutionerende, at den måske kan ophæve tyngdekraften, og som potentielt kan løse verdens energi- og fattigdomsproblemer, så bør den undersøges og behandles demokratisk i den civile sfære. Og det er uanset, om der er tale om rumvæsener, klassificeret militærteknologi eller noget helt tredje.”
Man mærker tydeligt, at Frederik Uldall er drevet af en drenget fascination af supersoniske fartøjer, men i lige så høj grad en social indignation over fordelingen af verdens ressourcer og måden, hvorpå vi behandler vores klima.
”Man behøver ikke at tænke særligt længe over, hvordan kortlægningen af denne teknologi radikalt kunne forandre den verden, vi kender, eller hvordan en demokratisering af teknologien ville kunne forskyde den globale magtbalance.”
En systematisk kortlægning og undersøgelse af UFO-forekomsterne rummer ifølge Frederik Uldall muligheden for, at vi kan finde en teknologi, som kan skabe en enorm social forandring og en frigørelse fra det fossile brændstofregime.
Markedskræfterne og den kritiske videnskab
Når nu staten ikke kan undersøge UFO’er, hvem skal så drive UFO-forskningen frem? Frederik Uldall anerkender, at de i Exopolitik Danmark har svært ved at konkurrere med andre politiske dagsordener, som i højere grad end UFO’er påvirker folks hverdag. Måske er det de frie markedskræfter, som skal drive udviklingen? Frederik Uldall nævner i den forbindelse en interessant begivenhed.
”Ved Global Competitiveness Forum i 2011 i Riyadh blev der afholdt en UFO-session, hvor blandt andre atomfysikeren og ufologen Stanton Friedman var inviteret til en paneldebat. Det er ret interessant, at der til en mainstream businesskonference med deltagere som Bill Clinton, Tony Blair og en masse oliesheiker kan være inviteret en taler, som offentligt påstår, at nogle UFO’er flyves af rumvæsener.”
Mens staten sidder på sine UFO-forskrækkede hænder, kan det være, at den bliver overhalet indenom af den globale kapitalisme i jagten på den hellige UFO-gral.
Wendt og Duvall sætter i højere grad deres lid til liberalismen, som ifølge dem er kernen i al moderne governmentality. På den ene side er liberalismen med til at producere ”normale” UFO-skeptiske subjekter. På den anden side producerer liberalismen også kritiske og fritænkende subjekter, som ikke stiller sig tilfredse med uvidenhed om UFO’er. Desuden håber de, at videnskaben overvinder sin UFO-forskrækkelse og lader virkeligheden få det sidste ord.
The truth is out there…
FAKTA
Den franske regering har oprettet en task force til at indsamle og efterprøve UFO-forekomster. 13% af UFO-forekomsterne kan ikke forklares. Se mere på www.cnes-geipan.fr
”Den belgiske bølge” er en af de mest veldokumenterede UFO-forekomster. På ufoevidence.org/documents/doc408.htm kan der findes en engelsk version af det belgiske flyvevåbens rapport om UFO-forekomsterne 30. marts 1990.
Bogen ”UFOs: Generals, Pilots and Government Officials Go on the Record” indeholder en lang række bidrag fra højtstående myndighedspersoner, heriblandt Hilary Clintons kampagneleder John Podesta, om deres oplevelser med UFO-fænomenet.
ANVENDT LITTERATUR
Wendt, Alexander & Robert Duvall (2008). Sovereignty and the UFO. I Political Theory Volume 36 Number 4.