Den første fysiske udgivelse af Med Andre Ord i fem år blev den 10. marts 2022 fejret med bobler, pizza ad libitum og fint besøg fra instituttet. Forventningerne til studiebladets fremtid blev rammesat af chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, som fra toppen af en ølkasse gav et par visdomsord.
Skrevet og fotograferet af Linea Marie Kronborg Johansen
Klokken er knap slået 17, men Jacques D er proppet med sludrende og sultne studerende. Rygtet ved, at der er pizza på vej. Det mærkes ikke, at de fleste har haft en lang dag med forelæsninger og holdtimer. Tværtimod. Der står allerede opknappede Gulddamer på bordene, og mens der ventes på maden, bliver de første flasker Asti åbnet. Har man sat sine fødder i kælderlokalet før, ved man, at lyden af en flaske, der poppes, er sjælden.
Efter to år med et udfordret studieliv som konsekvens af gentagne coronanedlukninger er den fyldte studentercafé et smukt, men særligt syn. Det illustrerer perfekt starten på den nye æra, som den fysiske udgivelse af studiebladet Med Andre Ord markerer. Det er fem år siden, de statskundskabsstuderende sidst har haft et fysisk eksemplar af studiebladet i hænderne. For de fleste er det altså første gang, det sker.
Gæsterne er hverken kommet for at gå tørstige eller tomhændede hjem. På bordene rundt omkring ligger gratis muleposer og stakke af det blanke magasin, der stadig er lunt fra bladtrykken. Væggene er pyntet med balloner i guld, og bagerst i kælderlokalet hænger syv oppustede ballonbogstaver, der former ordene EN NY ÆRA. Sofaerne er fyldt med studerende på kryds og tværs af stamhold, foreninger og tutorgrupper. En ung mand har sat sig på låret af sin medstuderende for at få en plads. Endnu mere tæt er der på gulvet, hvor man må slange sig sidelæns gennem mængden for at nå frem til baren. Her bliver der ud over bobler serveret kolde øl af redaktører og skribenter, der står bag disken iført t-shirts med teksten Tvivlsom Journalistisk Moral.
Den lette summen fra lokalet forstummer, da der bliver banket på et glas og budt velkommen. »Tag et magasin!« bliver der sagt, og imens gæsterne bladrer siderne igennem og peger, griner og diskuterer, bliver der skruet op for musikken.
I midten af det meget varme lokale deklarerer professor Jacob Gerner Hariri sin kærlighed til Med Andre Ord gennem overrækkelsen af en helt særlig gave: Et fint, gammelt tæppe, der – i hvert fald, hvis man har set The Big Lebowski – symboliserer studiebladets rolle på instituttet: »I binder hele det her sted sammen og gør det til en sjovere og mere kreativ arbejdsplads. I er med til at gøre Institut for Statskundskab til den legeplads, det helst skal være.« På tæppet har han med tusch skrevet »You really tie the room together.«
Selvom Med Andre Ord ad flere omgange har kritiseret instituttet, er viceinstitutleder og professor MSO, Asmus Leth Olsen, også kommet for at give bladet sin velsignelse. Han ønsker et stort tillykke med den fysiske udgivelse, omend han finder studiebladet en kende gammeldags: »Ikke nok med at I relancerer et trykt magasin i 2022, så inviterer I tre mænd til at holde tale. Wow. Det er ikke woke.« Bladets redaktører kommer hurtigt med svar på tiltale og pointerer, at Med Andre Ords redaktion består af fjorten kvinder og to mænd. Skønt viceinstitutlederens kommentar er skarpt skyts med kurs mod statskundskabernes selvbillede, griner gæsterne. Det samme gør Asmus Leth Olsen, som fortsætter sin tale ved at udtrykke sin glæde over at være den formentlig mest medvirkende VIP’er i Med Andre Ords artikler. Netop denne glæde illustrerer, hvorfor de spidse kommentarer er helt på sin plads. Der er nemlig intet i vejen med gensidig kritik mellem instituttet og de studerende, når man samtidig kan mødes over en croissant og snakke om 90’er-techno.
Professor Hariri opfordrer også til flere croissanter og mere kritik. »Jeg elsker Med Andre Ord! I er en jernnæve i en fløjlshandske – det ene øjeblik laver I 10 spørgsmål til professoren, og det andet – SLAM – så får man én over nallerne.«
Selvom Med Andre Ords journalistiske ambitioner spænder bredt fra popkulturelle professorinterviews til debat og institutkritik, advokerer aftenens sidste taler for, at ambitionerne kun må blive højere. Taget i betragtning, at de omtrent 100 gæster længe har haft bobler i blodet, er der bemærkelsesværdigt stille, mens chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, stiller sig op på en ølkasse. Det bliver man aldrig for fin til, og slet ikke, når man besøger torsdagsbaren på sit gamle institut. Selvom han hævder, at scient.pol’er »satme ikke kan skrive«, så bliver statskundskabere ifølge Martin Krasnik alligevel de bedste journalister. »Så I skal ikke have små ambitioner. Lav noget rigtigt,« formaner han. Jeg får øjenkontakt med samtlige af mine medskribenter, som tydeligt står og genovervejer repertoiret af fjollede artikler, de har fået udgivet i bladet.
Martin Krasnik kan godt lide navnet Med Andre Ord, selvom han synes, det lyder lidt som en sprogklumme fra 1960’erne. Der var intet studieblad, da han selv studerede statskundskab. Og det er nok meget godt. Havde der været det, var han ikke blevet journalist – for så havde det rent faktisk været sjovt at studere statskundskab! »Det er jo meget sjovere at skrive om drama og intriger,« siger han og refererer til den tvivlsomme journalistiske moral på de hvide t-shirts rundt omkring i lokalet.
Men studiebladet kan mere end det, husker han os på. »Det her blad er starten på en ny æra for alle på statskundskab. Så tillykke med det. Jeg glæder mig til at læse med.«
Forårssolen er for længst gået ned, og det tynder lige så stille ud i Jacques D. Nogle skal videre i byen, og nogle har undervisning kl. 8 næste morgen. Men i sofaerne hænger grupper af studiekammerater stadig ud og hyggesnakker over en øl. Det er forår, og nedlukninger er fortid. En ny æra er begyndt.