Mens mange studerende glæder sig til at flyve fra den akademiske rede, findes der de studerende, der drømmer om et liv inden for universitetets mure. MED ANDRE ORD har mødt en potentiel forskerspire.
Af Signe Illum Lindegren Pedersen
Tanken om at blive forsker kan virke fjern, når man læser på bachelordelen og stadig bøvler lidt med Augustin, Agresti og alle de andre rødder. For at spore mig ind på forskerdrøm
men har jeg sat nystartede ph.d.studerende Benjamin Egerod stævne til en snak om drivkraften bag hans forskning og det at være ny i forskningsmiljøet.
FORSKERUDDANNELSEN
Jeg møder Benjamin Egerod på CSS – et sted, hvor han efterhånden har haft sin gang i nogle år. Imens han færdiggør sin kandidat, er han gået i gang med forsker uddannelsen på Statskundskab. Engagementet er ikke til at tage fejl af; han brænder virkelig for sit projekt. Han har fået en idé til et forskningsprojekt, der skal undersøge et ellers underbelyst felt:
”Min forskning handler om virksomheder som politiske aktører. Det handler om, hvad der gør, at nogle virksomheder bliver politisk indflydelsesrige, og derefter hvilke konsekvenser det har, at de bliver indflydelsesrige,” fortæller han.
GRADVIS DRØM
Da jeg selv startede på Statskundskab, blev vi til første holdtime spurgt, hvad vi kunne tænke os at lave efter studiet. Så vidt jeg husker, var der kun én ud af omtrent 40, der allerede dengang drømte om at forske.
Benjamin Egerod var ikke den ene person ud af 40, der allerede fra starten vidste, at han ville forske. Hans drøm om at forske er først opstået undervejs på studiet. Faktisk var han i lang tid i tvivl, om det overhovedet var statskundskab, han ville studere. Jeg må derfor skrotte min klichéfyldte idé om forskerdrømmen som en mål rettet barnedrøm om at blive videnskabsmand.
DRIVKRAFT I IDÉER
En anden fordom, jeg må kassere efter mødet med Benjamin Egerod, er den naive forestilling om, at forskerdrømmen handler om det at forske per se. For Benjamin Egerod består drivkraften nemlig både af interessen for metodiske problemstillinger, men især også den specifikke idé bag hans ph.d.projekt:
”Jeg synes, mit projekt er sindssygt spændende, og så kan jeg godt lide at underbygge en normativ diskussion med en eller anden form for empirisk problem eller sammenhæng, som man kan gå ud og observere i virkeligheden. Jeg tror, at det, der driver mig, er at etablere nogle interessante sammenhænge,” siger han.
Hvorvidt han skal forske videre efter sin ph.d. afhænger også af, om han får endnu en god idé, eller om han kan arbejde videre på sin første idé. Den gode idé er faktisk det, der skal til for at blive forsker, mener han og ud dyber:
”Det er da en fordel, hvis man kan sin metode og teori, men i virkeligheden er det vigtigste, at man har en god idé. Så kan det andet komme efterfølgende.”
Jeg vil gerne have, at det, jeg for sker i, skal være vigtigt for nogle mennesker. Det skal have en reel indflydelse på et eller andet – en reel betydning for noget
– Benjamin Carl Krag Egerod, ph.d.-studerende
ESSENSEN AF EN GOD IDÉ
Benjamin Egerod har gjort sig klare tanker om, hvorfor netop hans ph.d.projekt er en god idé. Der er både et normativt og et økonomisk aspekt i hans forskning. I forskningsfrihedens navn nægter han dog at opstille kriterier for, hvad der gør forskning vigtig og berettiget. Det handler både om et ønske om forskningsfrihed, men også det umulige i at blive enige om, at al forsk ning skal have en normativ eller materiel pointe. For sit eget vedkommende kan han dog sige:
”Jeg vil gerne have, at det, jeg forsker i, skal være vigtigt for nogle mennesker. Det skal have en reel indflydelse på et eller andet – en reel betydning for noget.”
AT FÅ FODEN INDENFOR
Forskningsmiljøet er meget konkurrencepræget – især på den anden side af forskeruddannelsen, når ph.d.af handlingen er afleveret og godkendt. De spidse albuer er dog ikke noget, Benjamin Egerod har mærket tilendnu. Han synes selv, at han har haft en rigtig god start på trods af lidt nervøsitet over at omgås nogle af de personer, han er blevet undervist af, og som han ser op til.
At få foden inden for i forskningsverdenen betyder også, at man skal undervise. Min fordom er, at universitetet gør det svært for forskere at finde tid og interesse for undervisning. Benjamin Egerod har dog endnu ikke haft svært ved at finde engagementet for undervisningen:
”Det er virkelig fedt. Jeg synes, det er vigtigt, at man underviser. Det er et særligt ansvar, der ligger på én som forsker, at man får videreformidlet resultater. De fedeste undervisere, jeg selv har haft, er jo inspirerende og engagerede, og det tror jeg lettest, man bliver, hvis det er noget, man laver i sin hverdag,” udtaler han.
FORSKERDRØMMEN I ØJENHØJDE
Drømmen om at blive forsker vil for fremtiden nok stadig virke fjern for mange bachelorstuderende. Der er mange fordomme og forventninger forbundet med forskningen. Alligevel synes jeg, at Benjamin Egerod gør sit for at hive forskningen lidt ned på jor den. Forskningsmiljøet lyder ikke så skræmmende endda, og måske behøver man ikke have tjek på det hele på første semester. Måske skal man i stedet lade idéerne drive værket.