Skip to content

Der skal mere end en fremdriftsreform til

Vi er nu i det første semester, hvor fremdriftsreformen gælder for alle studerende. Heldigvis lever det gode studiemiljø i bedste velgående.

Af Sami Carøe Moussa, medlem af Studienævnet

Nu er det alvor for samtlige studerende på Insti­ tut for Statskundskab. Monsteret, der har gemt sig under sengen det sidste halvandet år, er nu krøbet dybt ned under dynen hos os alle.

Jeg taler selvfølgelig om fremdriftsreformen.

Den har været på vej i et godt stykke tid, og vi har allerede bandet over den længe. De af os, der star­ tede på Statskundskab sidste år, har selvfølgelig allerede levet under dens åg i et års tid. De aller­ nyeste studerende kender den måske kun fra tuto­ rernes beklagelser.

Hvis jeg stod i deres sko og var ved at træde mine første skridt på CSS, ville jeg være bekymret for fremtiden. Ligger de bedste studieår bag os? Er det nu slut med at bruge tid på faglige og sociale aktivi­ teter ud over undervisningen? Skal studielivet ikke længere være sjovt?

ENGAGEMENTET ER IKKE VÆK

Et blik på vores uddannelse den første måned inde i efterårssemestret fortæller heldigvis en helt anden historie.

Eksempelvis samlede Aktive Statskundskabere over 50 studerende til et arrangement om forskerfælles­ skaber, ligesom alle pladser var optaget, 10 minutter efter tilmeldingen til samme forløb åbnede. Her tales der altså om et forløb, hvor man melder sig til at læse endnu mere, end man i forvejen gør, og hvor man skal diskutere højpandet og akademisk med forskere her på instituttet.

Oven i dette er der ikke ligefrem mangel på interes­ serede studerende i de utallige andre foreninger her på vores studie. Samtidigt kan jeg skrive under på,

at introforløbet i år havde mindst lige så engagerede tutorer som de forrige år.

DER ER STADIG MANGE MEDSTUDERENDE I KLEMME

Alt dette er ikke for at nedspille fremdriftsreformens konsekvenser og alt, hvad den har bragt med sig af bureaukratisk rod og fejlskud.

Der er rigtig mange studerende, som sidder i klemme i administrationens skruetvinge. De vil nok være enige med mig i, at fremdriftsreformen burde ryge på møddingen øjeblikkeligt.

Det samme gælder for de studenterpolitisk aktive både lokalt på Statskundskab, på hele Københavns Universitet og nationalt. De har kæmpet utrætteligt mod fremdriftsreformen og dens dårligdomme, og de kan om nogen fortælle dig, hvilket monster refor­ men i virkeligheden er.

VI SKAL NOK FÅ BUGT MED FREMDRIFTS­ REFORMEN

Dette indlæg er udelukkende en påmindelse om, at der skal mere til at slå os studerende ud.

Vi nok skal få bugt med fremdriftsreformen på hver vores måde. Om det så er gennem en demonstration på Christiansborg Slotsplads, krumspring omkring de rigide og ulogiske universitetsregler eller i et for­ eningslokale på CSS hver torsdag aften.

Og var der ikke også noget med en uddannelsesmi­ nister, der ville åbne et forlig? Måske vi snart kan sende monsteret ud af den varme studiedyne og ned under sengen igen.

Jeg krydser fingre.